19.08.2024 Nr. Vedby Grusgrav,
Der var "åben bagsmæk" stort tillykke og TAK til fødselaren.
Claus bød velkommen.
Velkommen til denne tur uden om Nr. Vedby grusgrav.
Den står lige nu i et fantastisk farvespil.
Når vi nu går rundt om grusgraven, så læg mærket til den flora af planter og blomster der er især på den sidste del af turen. Det ser man ikke mange steder.
Og alt efter lyset kan man se noget af søbundens forskellige nuancer.
Den Rekreative del af grusgraven er ejet af Guldborgsund kommune.
Den aktive del er entreprenørfirmaet NCC. Et svensk firma med over 13.000 ansatte og en omsætning på ca. 55 mia. sv. Kr.
Møllebakken, hvor vi står her, er et af de højeste steder på Falster med sine 33 m.
I gammel tid har der selvfølgelig været en mølle her, man kan næsten ikke få bedre vindforhold.
Stedet her er jo også kendt for forfatteren og foredragsholderen: Helene Strange 1874 – 1943.
Også kaldt for ”Helenes Plet”
Det lykkedes hende at gøre Møllebakken til folkeligt samlingssted. Især folk fra højskolebevægelsen og husmandsbevægelsen.
En af hendes andre store fortjenester er: Falsters Minder som blev stiftet omkring første verdenskrig.
På turen rundt om grusgraven kommer vi forbi Bavnehøj, der med sine 44 m er Falsters højeste punkt.
Det er en gravhøj fra bronzealderen (ca: 1400 f. Kr.) men blev også senere brugt til begravelser, især til nedsætning af urner.
Selve grusgraven ligger i en israndslinie fra istiden, som strækker sig fra Vålse Vesterskov og herover Nr. Vedby til Pomle Nakke.
Desværre er meget af stien løst sand, men der er også lerjord som efter regnvejr kan der være glat. Så vi går i et moderat tempo og håber at der ikke er nogen der falder.
Vi holder pause ved trec-banen for heste og turen er ca. 6,5 km.
God tur til 58 deltagere