L

April

29.04.2024 Gedser Odde.
Fantastisk vejr.
Claus bød velkommen til turen, der havde samlet 60 gangere.

Fyret kommer vi dog ikke op i selv om det lige er færdig renoveret. Fyret blev taget i brug tilbage i 1802. Dengang kom lyset fra en lergryde med trækul. Lyset kunne ses 10 km ude på vandet.
Vi skal ud på en rigtig fin tur syntes jeg. Som bekendt så er det jo ikke muligt at komme ned på stranden ude ved Sydstenen som vi plejer.
Så vi går ned på stranden her og følge stranden. Så længere sydpå kan man ikke komme.
Det kan være lidt tungt at gå på stranden. I starten ligger der mange opskyllede tang og smågrene.
De er faktisk meget gode at gå på i forhold til at gå i sandet.
Det bliver jo en lidt tungere tur, men vi holder flere pauser langs stranden.
I vil komme til at se klinterne som I aldrig har set dem før.
Efter vi har rundet Sydspidsen kommer vi forbi Danmarks sydligst og eneste kæmpesten der er dannet af sand. Det er sket for 1,2 – 1,3 milliarder år siden, ved at sand har aflejret sig i en flod der strømmede igennem en ørken.
Man mener at stenen kommer oppe fra Ålandsøerne.
Den lå oprindelig oppe i klinten, men efter at havet havde taget noget af klinten for 6 år siden, faldt den ned på stranden hvor den er sunket ned i sandet.
Turen er på godt 6 km.
God tur
22.04.2024 Holmeskoven/Haveskoven
Det sneede lidt på vej til mødestedet, kom nu forår.
Jørgen bød velkommen og orienterede lidt om turen, som vi jo har gået en del gange før. 
63 var med på denne dejlige tur, der blev på godt 8 km.
Da vi holdt pause kom der også lidt sne.
 
 
15.04.2024 Næs Skovled.
V
Claus bød velkommen til Næs turen.
Ja, denne tur, hvor vi går ned over Næsset og tilbage af gl. Færgevej bliver heller ikke som planlagt
Som de fleste har hørt, så er Gl. Færgevej skyllet væk flere steder og ufremkommelig, og nogen reparation af den er ikke påbegyndt endnu.
Så turen bliver i stedet lidt mere i Korselitse Østerskov.
Selv om vi har set mange billeder af stormens hærgen af Østkysten. Så får I her virkelig at se, hvor hård stormen har været. Især når vi går på kyststien, hvor den dog mangler flere steder. Så gå ikke for tæt på kanterne
Det er heller ikke blevet bedre efter alt den regn den har fået efter følgende.
Det har fået flere af træerne til at vælte ud mod vandet.
Lang kysten kommer vi nok til at gå en og en.
Der gør at de sidste nok føler at de kommer lidt langt bag ud.
Men vi skal nok lave nogle stop så vi bliver samlet igen.
Turen er på 7,2 km hvis det går som jeg har planlagt.
God tur til de 68 der gik med.
08.04.2024 Bramslykke
Fantastisk forårsdag. Der var åben bagsmæk, hjertelig tillykke og tak.
Jørgen bød  velkommen, og fortalte om Bramslykke og om de våde steder han ville lede os udenom.
75 gik med på en super dejlig tur. Pausen blev holdt bag Bramslykke.
Påskeliljerne stod i deres smukkeste flor, Datoen kunne ikke være valgt bedre.
En dejlig tur på godt 7 km.  Tak til de stærke mænd, der sørgede for at alle kom sikkert ned af en fedtet skråning. Tak til Jørgen G. der har sørget for kortet over turen.
Anna Haarslev