Ludwig

Amazing Cavaliers Everest Finis - DK09907/2010

Samarbejdsvillig, velbygget og charmerende tricolour han født d. 20. april 2010.

Ludwig er vores første hund af racen Cavalier King Charles Spaniel, men han lever til fulde op til de forventninger vi havde til denne race. Han har et venligt og mildt sind, en evne til altid at forsøge at tilpasse sig de krav der stilles til ham bedst muligt og er desuden utrolig lærenem. Det er sjældent han skal prøve tingene mere end en enkelt gang før noget nyt er indlært. Dette er  blandet med en tiltider flabet og legesyg attitude der bare gør ham til en, i vores verden, endnu mere enestående hund og dejlig hund.

Ludwig er en hund der både nyder at putte i sofaen, men samtidig aldrig siger nej til en frisk gåtur eller en omgang leg. Han elsker at lære nye ting og gør altid sit bedst for at leve op til vores forventninger.

Ludwig er købt hos Amazing Cavalier ved Aalborg og vi har her, udover en skøn hund, fået god hjælp og rådgivning omkring alt fra pleje, avl og til udstilling.