Andre, jeg har vejledt, siger:
"Jeg har modtaget vejledning og korrekturlæsning af Lea Tilde Rosenlund flere gange.
Feedbacken, som jeg har modtaget fra Lea, har altid været særdeles brugbar. Jeg har specielt nydt godt af Leas meget anerkendende måde at være kritisk på.
Lea formår i sin kritik konstant at gøre mig opmærksom på alt det positive, jeg har skrevet og stiller sig undrende på de punkter, som hun ikke forstår. Med sit kritiske syn og hurtige brugbare refleksioner samt ideer og spørgsmål til videre arbejde, har Lea gjort det muligt for mig at stoppe en uhensigtsmæssig tråd og få arbejdet mig på rette vej igen.
Lea har leveret sin feedback videre til mig på en sådan måde, at det har været muligt for mig altid selv at have ejerskab af mit eget projekt og opgaver.
Herudover er Leas kompetencer i korrekturlæsning helt formidable. Lea er særdeles hurtig i sin læsning og ingen manglende eller overflødige kommaer overses af hendes blik. Lea leverer sin viden videre på en meget differentieret måde, således at rettelser og ændringer altid bliver forstået og lært."
//Lisbeth Jensen, daglig leder af Bofællesskabet Moseholmsvej, Hillerød
"Jeg fik lavet meget tilfredsstillende korrektur på mit speciale – på trods af en tidsfrist på to dage, blev der både taget hånd om kommaerne og givet konstruktive kommentarer til det sproglige udtryk. Stor anbefaling herfra!"
//Rasmus Kold, cand.mag i filosofi
"Jeg har med stort udbytte benyttet Lea som korrekturlæser og giver herved glædeligt min anbefaling videre.
Lea fremstår både yderst professionel og vidende - og er derudover et venligt menneske."
//Torben Westergaard, Studielektor, Cand.Pæd., RMC
"Jeg har især været glad for Leas konstruktive forslag til, hvordan jeg eventuelt kunne formulere de konkrete sætninger, hvor meningen har været kludret eller uklar. Derudover har Lea også gjort mig opmærksom på, hvordan jeg kunne ensliggøre. For eksempel når jeg bruger citater og skifter til nye afsnit. Eller når jeg skriver, at jeg vender tilbage til et bestemt tema. Her har Lea gjort mig bevidst om, at det er godt med en præcisering."
//Mary Jane Lopera Andersens, Cand.pæd.pæd.soc.