Bookmark and Share     Sitemap    
 

REVUS - Region Nordjyllands Udviklingsstrategi

Regionsrådet vedtog i 2015 den nuværende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) for 2015-2018.
 
REVUS er vedtaget i medfør af  Lov om Erhvervsfremme. REVUS indeholder både de overordnede visioner for landsdelen og fungerer som strategisk ramme for udmøntningen af EU’s Strukturfondsmidler og de regionale udviklingsmidler. Der er fokus på udfordringer og potentialer inden for fx erhvervsfremme, virksomheder, arbejdskraft, bosætning, uddannelse, mobilitet og yderområder.
 
Udgangspunktet for REVUS 2018 er REVUS 2015, idet Regionsrådet betragter de bagvedliggende analyser stadig har et relevant indhold. Der lægges derfor ikke i udgangspunktet op til en fuldstændig ændring af strategien, men snarere en videreudvikling på udvalgte relevante områder.
 
I REVUS 2015 anses anlæggelse af en 3. LImfjordsforbindelse specifikt i Egholmlinjen, som et strategisk mål, der bidrager til løsningen af snart sagt alle udfordringerne i regionen. Borgerbevægelsen forsøgte i 2015 at få formuleringen ændret, således at det ikke blev placeringen af motorvejen, der blev afgørende, men blot en forbedret fremommelighed over Limfjorden. Det lykkedes ikke. Derfor går vi allerede nu igang med at forberede revideringen af strategien i 2018. 

REVUS skal udarbejdes i et samarbejde mellem Regionsråd og Vækstforum, og i dialog og tæt samarbejde med kommuner, erhvervsliv og organisationer. Vækstforum skal udarbejde et bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS, mens det er Regionsrådets ansvar at udarbejde og vedtage den samlede strategi. Vækstforums bidrag vil efterfølgende også danne grundlag for, at Vækstforum udarbejder en ny handlingsplan for anvendelse af Strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler.
 
Da REVUS i 2015 placerede den 3. LImfjordsløsning i Egholmlinjen, er der eksempeler på at grupper, der arbejder for netop denne løsning - eksenpelvis Kommitten den 3. LImfjordsforbindelse.nu har fået tildelt midler af Vækstforum. Det er derfor vigtigt at placeringen udgår af strategien, idet det efter Bortgerbevægelsens opfattelse har en forvridende effekt i forhold til adgangen til tildeling af strukturmidler.

Et forslag til ny REVUS skal sendes i høring i 3. kvartal 2018, og der gennemføres en offentlig høring på 8 uger, hvori der indgår offentlige møder, hvor Bogerbevæegslens medlemmer opfordres til at deltage. Udvalget for Vækst, Innovation og Kompetencer har betonet vigtigheden af borgerinddragelse. Det vil særligt ske i høringsfasen, hvor der også vil være et særligt fokus på involvering af de unge.
 
Det er ikke muligt, at deltage i den administrativ proces, der består af dialogmøder i efteråret 2017 mellem Region Nordjyllands administration og: de nordjyske kommuner, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer samt uddannelsesinstitutioner. 

Det er muligt at deltage i den forudgående politisk proces ved at kontakte din regionsrådspolitiker og gøre opmærksom på din holdning.

Borgerbevægelsen | CVR: 33806108 | Ida Maries Vej 16, 9000 Aalborg  | borgerbevaegelsen@live.dk