1. Bemærkninger vedr. Region Nordjyllands Vision
Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Region Nordjyllands Vision
I visionen er målet at skabe et stærkt Nordjylland præget af dynamik, udvikling og vækst. Et Nordjylland som er attraktivt for både erhverv, borgere og besøgende. Og ikke mindst et Nordjylland, som er kendt for sammenhængskraft og samarbejde.
I henhold til REVUS om bæredygtig vækst, anføres side 8:
”Vækst er forudsætningen for regionens udvikling. Men væksten skal skabe blivende resultater, og indsatserne skal være igangsat på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og evidensbaseret grundlag.”
Borgerbevægelsen vil hertil bemærke, at det er en smuk og visionær målsætning, som vi samlet kan tilslutte os. Visionen er imidlertid i modstrid med REVUS, side 13, hvor det anføres, at et middel hertil, er:
”Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligt finansieret vestlig forbindelse over Egholm.”
Beslutningen om en 3. Limfjordsforbindelse som en vestlig forbindelse over Egholm, er truffet uanset indholdet af de mange indsigelser, der fremkom under VVM-høringen i 2011, som blev behandlet af Vejdirektoratet i VVM-beretningen. Uagtet at stort set samtlige indsigelser vedrørte Egholmlinjen og ikke østforbindelsen indebar indsigelserne ingen ændringer i Vejdirektoratets indstilling eller modificeringer af Vejdirektoratets vurderinger. Adskillige borger oplevere, at deres indsigelser ikke er blevet hørt, herunder at deres påpegninger af faktuelle fejl, ikke er blevet berigtiget i den endelige beretning.
Der er imidlertid ikke hjemmel til at klage over Vejdirektoratets VVM-beretning, heller ikke over de faktuelle fejl, som borgerne oplever, der er der.
I forbindelse med vedtagelse af Transportforlig 2014 blev en placering af den 3. Limfjordsforbindelse besluttet anlagt i Egholmlinjen af Transportforligets parter. Transportforliget omhandler en række andre strækninger i Danmark. Det er imidlertid ikke muligt, at få opklaret hvordan Transportudvalget har forholdt sig til indsigelserne, eller hvilken begrundelse, der gør, at netop Egholmlinjen er valgt frem for alternativerne i øst eller andre alternative trafikløsninger.
Der er heller ikke hjemmel til at klage over Transportudvalgets forlig.
I maj 2015 blev byggelinjen tinglyst, selvom ikke alle indsigelser vedrørende byggelinjens placering var behandlet på dette tidspunkt.
En beslutning om, at Regionen beslutninger om indsats, skal træffes på ”et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og evidensbaseret grundlag.” Er således ikke opfyldt forså vidt angår en indsats, der består i placeringen af en motorvej over Egholm. Der er forsat fejl i det beslutningsgrundlag, der er udarbejdet vedrørende en placering af en 3. Limfjordsforbindelse. Eksempelvis anføres i flere høringssvar, at der er strandtudser i området, som ikke fremgår af VVM-rapporten, og at afværge foranstaltningerne vedrørende Egholms bilag IV-arter ikke er tilstrækkelige til at sikre bilag IV arternes overlevelse. Indsigelserne er siden underbygget faktuelt, og der er registreret adskillige strandtudse populationer på Naturportalen. Tilsvarende kritik er fremsat vedrøende andre beskyttelde dyrearter, herunder knortegåsen, der er Danmarks ansvarsart nr. 1, som der kun findes 7000 af på verdensplan og hvoraf de 3000 fast raster på Egholm.
Endvidere blev der i forbindelse med transportforliget 2014 vedtaget forbedringer af E45, hvis virkninger endnu ikke kendes.
Såvel VVM-vurderingen og VVM-beretningen vedrørende den 3 Limfjordsforbindelse over Egholm er således urigtige og forældede, og dette kan få indflydelse på vurderingen af fremtidige beslutninger om linjeføringer.
Regionens beslutning om at arbejde for en motorvej over Egholm opfylder således ikke målsætningen om at beslutninger skal træffes på et evidensbaseret grundlag.
Et af visionens bærende principper er endvidere "Bæredygtig vækst". Dette finder Borgerbevægelsen er et godt princip. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at princippet ikke er ført igennem i strategien, når der under initiativerne er nævnt en "Etablering af en 3 limfjordsforbindelse (...) over Egholm". En 3. limfjordsforbindelse over Egholm er i åbenlys modstrid med dette princip. Det er ikke bæredygtigt at placere en motorvej i et område med væsentlige natur- og rekreative hensyn og slet ikke, når der oven i købet findes flere alternativer, som ikke er i konflikt med disse hensyn.
Regionens beslutning om en placering af en motorvej som en del af REVUS basseres således både på en forældet miljøvurdering, og et ikke bæredygtigt hensyn, hvilket er i modstrid med Regionens vision om, at ”et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og evidensbaseret grundlag.”.
Det er usammenhængende og utroværdigt, at der er initiativer er i modstrid med visionen, samt at der er initiativer, der er i modstrid med hinanden.
Borgerbevægelse mener derfor, at formuleringen i REVUS side 13, bør ændres, så det ikke fremgår som en del af strategien, at der skal etableres en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjeføringen.
Hvis regionen skulle formulere et initiativ der var i overensstemmelse med sin vision burde det hedde: ”Etablering af den mest bæredygtige udvidelse af forbindelserne over Limfjorden”
Dertil kommer at det ligger uden for rammerne for en vækst startegi .Formålet med REVUS er i henhold til Erhvervsfremmelovens § 8 a, stk. 2, at Regionen skal udarbejde en regionale vækst- og udviklingsstrategi, der skal indeholde 1) en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, og kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. 2) en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Derudover kan planen indeholder
3) andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik m.v.
Regionens kompetence omfatter således kun redegørelse for udvikling og redegørelse for initiativer, der skal understøtte udviklingen. KOmpetencen omfatter ikke retten til at pege på specitikke placeringer af en motorvej, da placeringer af motorveje foregår efter et andet regelsæt. Såfremt REVUS indeholder en konkret placering af en motorvej, som eksempelvis Egholmlinjen, er REVUS med til at fastsætte rammerne for fremtidige anlæg. I såfald skal reglerne herfor overholdes, og REVUS burde være underlagt en miljøvurdering i henhold til 'Lov om miljøvurdering af planer og programmer. SElvom strategier normalt ikke er underlagt miljøvurderinger, kan det ikke udelukkes at lov om miljøvurdering også omfatter en plan som REVUS, når denne indeholde politiske beslutninger om bestemte linjeføringer for motorveje. Det er heller ikke normalt at en strategi tager stilling til placeringen af en motorvej. Tilsvarende kritik gælder REVUS udtaleser om hærvejsmotorvejen.
2.2. Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Infrastruktur
Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Infrastruktur
Vedrørende infrastrukturen i REVUS anføres, at side 7:
”1/3 af regionens indbyggere og væsentlige dele af det nordjyske erhvervsliv samlet i og omkring Aalborg udgør byen et kraftcenter for landsdelens erhvervsudvikling.”
Videre anføres side 10, at
”En god vejinfrastruktur for både person- og godstransport er en forudsætning for mobilitet og dermed også for vækst og beskæftigelse. Motorvejskrydsning af Limfjorden ved Aalborg er en flaskehals på mobiliteten og nødvendiggør en 3. Limfjordsforbindelse snarest.”
Borgerbevægelsen vil hertil tilføje, at det er glædeligt, at det ikke fremgår, at det partout skal være Egholmforbindelsen, da der forsat er linjeføringer og alternative fjordkrydsninger, der er bragt i forslag og som ikke er undersøgt, som synes bedre og billigere til at løse infrastruktur-udfordringerne, uden at have de samme forfærdelige konsekvenser for natur og befolkning.
På side 13 anføres imidlertid som en del af REVUS infrastruktur strategi, at der skal arbejdes for ”Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligt finansieret vestlig forbindelse over Egholm.”
En motorvejsforbindelse vest om Aalborg i Egholmlinjen, fjerner ikke det i REVUS nævnte flaskehalsproblem, da størstedelen af trafikbelastningen fortsat vil være gennem tunnelen. En motorvej vest om Aalborg fjerner kun 16 % af trafikken gennem tunnelen, men en forbedring af tunellen vil aflaste trafikken med 50 %. (Kilde: Vejdirektoratets VVM fra 2011). I Vejdirektoratets tal er der endda ikke taget hensyn til Aalborg Kommunes planstrategi, som først er vedtaget efterfølgende. Der er heller ikke taget hensyn til at Aalborgs bygningsmæssige og erhvervsmæssige infrastruktur udvikler sig mod øst og ikke mod vest.
En motorvejsforbindelse vest om Aalborg i Egholmlinjen er i modstrid med strategiens vision om bæredygtig vækst, det er ikke bæredygtigt at placere en motorvej i et område med væsentlige natur- og rekreative hensyn og slet ikke, når der oven i købet findes et alternativ, som ikke er i konflikt med disse hensyn, nemlig en udvidelse ved den eksisterende tunnel.
En motorvejsforbindelse vest om Aalborg i Egholmlinjen er også i modstrid med initiativet om, at Regionen vil "Arbejde på at minimere transportens negative påvirkning af miljø- og energisituationen".
På side 10, anføres som et argument, at ”Aalborg Lufthavn har desuden afgørende betydning for at binde Nordjylland sammen med verden udenfor.” Borgerbevægelsen anerkender lufthavnens betydning for Regionen, og at infrastrukturen til og fra lufthavnen er af betydning. Dog vil Borgerbevægelsen understrege, at Direktøren for Aalborg Lufthavn har udtalt, at det ikke er afgørende for ham, hvordan lufthavnen tilkobles motorvejsnettet. En tilkobling nord for fjorden til den eksisterende E45 vil fuldt ud kunne opfylde lufthavnens behov, forudsat naturligvis at trængselsproblemerne i myldertiden ved tunelen afhjælpes.Lufthavnens behov kan således løses på anden vis end ved en motorvej i Egholmlinjen.
I relation til REVUS initiativ om, at fastholde og udbygge Aalborg lufthavn, er det vigtigt at Regionen overvejer den negative effekt af at tilkobling Aalborg lufthavn til motorvejsnettet via en motorvej i Egholmlinje. Aalborg Lufthavns fremtidige udviddelsesmuligheder er omfattet af VVM-reglerne (Vurdering af virkning på miljøet). Dvs. inden en udvidelse af lufthavnen kan realiseres, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. I en sådan redegørelse skal der tages hensyn til den kumulative påvirkning af natur og miljø, dvs. hvordan det aktuelle projekt sammen med andre aktiviteter i området kan påvirke omgivelserne. Områderne nær lufthavnen udgøres af et EU-fuglebeskyttelsesområde, et Natura 2000-område, Nibe Bredning mv. Dvs. enhver aktivitet og da navnlig en motorvej i Egholmlinjen, der etableres nær EU-fuglebeskyttelsesområdet, vil samtidig begrænse lufthavnens fremtidige udvidelsesmuligheder. Med en motorvej så tæt på beskyttet natur, vil den kumulative belastning området kan tåle formentlig være brugt, og lufthavnen vil ikke opnå mulighed for at gennemføre nødvendige udvidelser i remtiden. For netop at tilgodese lufthavnens fremtidige udviklingsmuligheder, bør en motorvejstilkobling netop ikke ske i Egholmlinjen, men derimod ved en tilkobling til E39 og E45 nord for fjorden.
Endvidere bemærkes, at det fremgår af REVUS, bilag 2, side 10, at forskning viser at der kan være risiko for ”hjemmeblindhed”. Hvor man enten ikke ser muligheder i bestemte lokaliteter, eller at man stirrer sig blind på bestemte kvaliteter. Ved gennemlæsning af REVUS opleves det som om Regionen har stirret sig blind på Egholmlinjen, som det eneste svar på Regionens udfordringer. Det er imidlertid tydeligt i aviser, dagblade, tv, m.v. at der ikke er opbakning i befolkningen til en Egholmlinje. Regionen bør derfor satse meget mere på bonding og bridging i stedet for at gennemtrumfe en beslutning som tydeligvis ikke skaber sammenhængskraft, men derimod splittelse i regionen. Borgerbevægelsen vil derfor opfordre til at Regionen respekterer befolkningens udmeldinger. Der er netop behov for at finde frem til hvad der lokalt findes unik – og respektere dette. Egholm som ø findes lokalt unikt, og det bør respekteres, da der netop er adskillige andre muligheder for at tilgodese vækst og infrastruktur.
På Side 26 i REVUS, under overskriften Strategiens Effekter (uden at effekter på natur, miljø, sundhed, drikkevand, bosætning, fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft mv. bliver beskrevet!) er målsætninger og udgangspunkter for beregninger listet op. Her fremgår det, at ”en linjeføring over Egholm er politisk fastlagt og byggelinjesikret”. Der bør hertil tilføjes, at den demokratiske beslutningsproces dog ikke er ikke ført til ende. Der er endnu ikke vedtaget nogen anlægslov, og Folketinget har således ikke haft mulighed for at tage stilling. Der er fortsat klager vedr. byggelinjen, der ikke er besvaret. VVM-redegørelsen er forældet, og der skal laves en ny. Der er påpeget væsentlige fejl og mangler i den gamle VVM-redegørelse fra mange forskellige vinkler. Og der er kommet nye oplysninger til siden.
I forhold til infrastruktur vil vi derfor opfordre Regionen til at tilføje som et initiativ, at Regionen vil arbejde for at forbedre beslutningsgrundlaget for en 3. LImfjordsforbindelse, således at de endnu ikke undersøgte infrastrukturforslag undergives en reel vurdering, herunder navnlig de forslag der indeholder en mindre udgave af østforbindelsen tilføjet frakørsel til City Syd og mod lufthavnen i Nord. Ved vurderingen skal samtidigt tages hensyn til betydningen af en samtidig udbygning af lufthavnen, således at der skabes et reelt billede at virkningerne på miljøet, og dermed et mere langsigtet beslutnings grundlag og mulighed for at træffe en reelt bæredygtig beslutning.
2.3 Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Kollektiv trafik
I Regionens bæredygtighedsstrategi (bilag 9) fremgår, der indgår som en del af REVUS, men REVUS synes ikke at indeholde nogen indsatser vedr. kollektivtrafik, der inddrager yderområderne.
Borgerbevægelsen opfordrer Regionen til at forholde sig til indsatser vedrørende udvikling af den kollektive trafik til gavn for yderområderne.
2.4 Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Smart Region
Det er glædeligt, at Regionen fremhæver samarbejdet med AAU som væsentligt i rigtig mange sammenhænge. Det er mindre glædeligt, at Regionen ikke selv benytter sig af eller understøtter samarbejdet med AAU, eksempelvis i forbindelse med udvikling af Regionen i arbejdet med at finde de rigtig smarte løsninger. Som et eksempel på, hvor der kunne være samarbejdet, men ikke blev det, kan nævnes forløbet frem til beslutningen om, at anlægge en motorvej i Egholmlinjen. AAU eller dets forskningsmiljø blev ikke inddraget i en forudgående idefase, hvor det kunne være klarlagt hvilke behov, og hvilke mulige løsninger der kunne være. Måske ville dette kunne have frembragt langt mere visionære løsninger på de eksisterende trafikale udfordringer end at anlægge en ødelæggende og dyr motorvej over Egholm. Som et andet eksempel kan nævnes, at såvel kommune, som Region og Vejdirektoratet har ignoreret en fælles indsigelse fra 70 AAU forskere afgivet under VVM-høringen i 2011 om en bedre placeret forbindelse. Som det anføres i REVUS side 22: ”Virksomheder, som samarbejder med universitetet, er mere innovative end virksomheder, der ikke gør. Samarbejdet betyder, at virksomhederne introducerer flere nye produkter.” Dette må også gælde for Region Nordjylland som virksomhed.
Borgerbevægelsen vil derfor opfordre Regionen til at tilføje som konkret initiativ til REVUS redegørelsen, at Regionen fremadrettet selv vil øge samarbejdet med Aalborg Universitet, også for så vidt angår infrastrukturløsninger. Dette samarbejde kan f.eks. omfatte udarbejdelse af ideer til bedre og billigere alternativer til den 3. limfjordsforbindelse, og til eksempelvis kommer med forslag til hvorledes ITS-løsninger kan anvendes i tunellen på E45 positivt for regionens infrastruktur.
Der nævnes i REVUS en satsning på ITS (intelligent trafikstyring), men ingen sammenkædning med, at denne satsning kan være med til at nedbringe behovet for udbygning af motorvejsforbindelsen eller ændre valget af hvilken forbindelse, der da vil være bedst. Fx vil et tredje rør ved tunnelen samtidigt med bedre ITS muliggøre, at der åbnes to rør i den retning, hvor trafikken er mest tæt, så der reelt vil blive en aflastning af tunnelen på 50 %, der hvor trafikbelastningen er størst. Fra nord mod syd i morgentimerne og fra syd mod nord i eftermiddagstimer. En Vest forbindelse vil kun aflaste tunnelen med 16 %, (Kilde:Vejdirektoratets VVM fra 2011). Muligheden for at forbedre trafikken med ITS er ikke indeholdt i VVM-redegørelsen fra 2011, og dermed ikke medtænkt i forbindelse med udpegning af motorvejslinjen – hverken i Transportforliget eller i REVUS.
Borgerbevægelsen vil derfor opfordre Regionen til at forholde sig åbent overfor at tiden kan vise andre mere fordelagtige trafikløsninger end Egholmlinjen, herunder selv i værksætte et tættere samarbejde med AAU om at finde frem til de visionære løsninger.
2.5. Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Erhvervsklynger
REVUS indeholder ikke tilstrækkelig med information om arbejdet med disse erhvervsklynger, til at det giver mening at fremkomme med bemærkninger herom. I teorien er det vel en udmærket idet, at Regionen sikre et tæt samarbejde med erhvervslivet gennem erhvervsklynger. Det kommer dog helt an på, hvorledes dette konkret foregår. REVUS er gennemsyret af et tæt samarbejde med i hvert fald dele af erhvervslivet. Det er langt mindre synligt, hvorledes Regionen samarbejder med befolkningen. Kendetegnet for processen vedr. REVUS er, at arbejdet med REVUS foregår i langt tid inden den sendes i offentlig høring. I denne lange periode inden er det kun meget begrænset, hvordan den almindelige borger, der ikke tilfældigvis er udpeget til at indgå i en erhvervsklynge, skal få kendskab til eller indflydelse på arbejdet.
Borgerbevægelsen vil gere gøre opmærksom på, at der er et enormt ubrugt potientiale i etablering af en tættere kontakt med befolkningen. Regionen bør satse mere på bonding og bridging også i forbindelse med beslutningsprocesser med befolkningen.
Der bør også skabes mere ligevægt i beslutningsprocessen. Dette kan eksempelvis ske ved at supplere erhvervsklyngerne med borgerklynger og foreningsklynger m.v. I modsatfald opnår Regionen kun en ensidig interessepåvirkning, der kan være til skade for Regionen som helhed. Regionen består ikke kun af erhverv – den består også af mennesker, der bor i Regionen, og som holder af at bo i Regionen. Ingen mennesker – ingen erhverv og omvendt. Det er bare ikke tilstrækkeligt, at Regionen kun samarbejder med erhvervslivets interesser i sin strategiudvikling.
2.6 Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Kvalificeret arbejdskraft
I REVUS anføres på side 13, ”Et innovativt og kompetencestærkt erhvervsliv er den bedste garant for skabelse af nordjyske arbejdspladser og holdbar vækst. Nordjylland skal tilbyde optimale rammer for både etablerede og nye virksomheder, herunder udvikle en uddannelseskultur og arbejdsstyrke, der matcher fremtidens behov.”
Tilsvarende anføres side 14 ”Nordjysk erhvervsliv har en række udfordringer på tværs af erhverv, fx omkring produktivitet og mangel på kvalificeret arbejdskraft, som skal adresseres, ligesom enkeltvirksomheder på tværs af erhvervsområder og sektorer udviser vilje og potentiale til vækst, som skal understøttes. Erhvervsfremmearbejdet skal derfor tilrettelægges således, at det både bygger på virksomhedernes vilje til vækst, og samtidig stimulerer denne vilje og evne.”
En motorvej i Egholmlinjen er endnu en bynær motorvej,som er med til at gøre Aalborg mindre attraktiv og dermed sårbar mht. vækstpotentialet - tiltrækning af studerende og en kvalificeret arbejdsstyrke mm. og mindre attraktiv i forhold til at fastholde de studerende, når de er færdiguddannede. Ønsket om at skabe et attraktivt Nordjylland, med Aalborg som vækstdynamo er således ikke forenelig med det anførte under emne 2, hvor ønsket er en motorvej i Egholmlinjen.
REVUS bør afspejle at Nordjylland nærmer sig landsgennemsnittet i uddannelsesniveau, og dermed fremfor at tænke i yderligere motorvejsudbygning i stedet tænke i udvikling af attraktive boligområder og attraktive rekreative arealer til brug for den ønskede uddannelseskultur og højt kvalificerede arbejdsstyrke.
Dette synspunkt understøttes også af, at turisme anføres som en af de væsentligste erhverv i Nordjylland (REVUS side 14).Nordjyderne ønsker at bo i attraktive områder med rig natur, rent miljø og et godt kulturliv. De samme kvaliteter tiltrækker turister, og potentialet i dette skal udnyttes optimalt.
Nordjylland skal således helt i overensstemmelsen med det anførte i REVUS side 17 være en tiltrækkende, grøn og ren region. ”Et aktivt og mangfoldigt kulturliv med tilbud af høj kvalitet spiller også en stor rolle for udvikling af lokalsamfundet og placeringen af virksomheder.” Hertil bør tilføjes attraktive rekreativeområder og let adgang til naturoplevelser.Dette ønske harmonerer ikke med det anførte under emne 2, om en motorvej i Egholmlinjen, der netop vil ødelægge mulighederne for det rekreative potentiale i nær tilknytning til storbyen.
Borgerbevægelsen finder beskrivelsen af de stedbunde kvaliteter side 19 for retvisende, men vil opfordre til at Regionen sætter fokus på at udnytte de bynære stedbundne kvaliteter bedre. Dette gælder eksempelvis Øster Ådalen, Egholm og Øland som sjældent fremhæves eller markedsføres med det potentiale der knytter sig til dem. Borgerbevægelsen er nemlig enig i at ”fokus på stedskvaliteter kan hjælpe med at binde natur, kultur, turisme og erhvervsudvikling bedre sammen og skabe nye muligheder for steddreven innovation og entreprenørskab” som det anføres i REVUS side 20.
Der bør således satses på at binde bro mellem kystturismen og storbyturismen ved at sætte fokus på de rekreative åndehuller, der findes i nær tilknytning til storbyen, idet turisme generelt er væsentlige for den samlede turisme i Nordjylland.
7 Turisme og oplevelse
Det fremhæves, at Nordjylland har en rig natur og at det spiller en vigtig rolle både for tiltrækning og fastholdelse af borgere, som initiativ (side 21) nævnes ”styrke de nordjyske muligheder for friluftsliv, kulturliv og oplevelser, så det fortsat kan bidrage positivt til bosætning (…) og livskvalitet” – hvorfor så pege på at placere en motorvej igennem et af de områder, hvor den unikke natur findes, og som er et unikt, bynært, rekreativt område ved regionens største by? Dette harmonerer ikke med det anførte under emne 2, om en motorvej i Egholmlinjen, der netop vil ødelægge mulighederne for det rekreative potentiale i nær tilknytning til storbyen. Borgerbevægelsen anerkender behovet for fokus på turisme, da den generelle udvkling ikke er slået igennem i forhold til nordjysk turisme (bilag 2, side 15) Tvært i mod har der været tilbagegang. Turister tiltrækkes af naturoplevelser, kultur og ro – ikke af motorveje igennem rekreative områder
”Aalborg fungerer i vid udstrækning som centrum for landsdelen (byregionsfunktion). De øvrige nordjyske egne rummer også forskellige styrkepositioner og gode ddannelsesmuligheder, der supplerer hinanden i et specialiseret mønster. Samtidig er en række kommuner attraktive for bosætning og turisme og har dygtiggjort sig i
forhold til at udnytte de unikke muligheder og stedbundne potentialer, som natur og kultur giver. Det er disse forskelligheder og potentialer, som skal udvikles endnu mere fremover for at skabe øget sammenhæng, mobilitet og vækst i alle egne af regionen.” Dette udsagn er Borgerbevægelsen helt enig i, men vil gerne påpege, at der er forskel på at udvikle og ødelægge. Regionen bør derfor netop af den grund heller ikke lægge sig fast på at en udbygning af infrastrukturen partout skal ske ved en motorvej i Egholmlinjen.
Når det samtidig anføres side 5, at der bliver flere ældre og færre unge i Nordjylland, blandt andet fordi mange unge flytter ud af regionen, er det vigtigt at overveje hvilke elementer i strategien, der er målrettet ønsket om, at holde på de unge, og de højt uddannede. Det er næppe fremmende for dette ønske, at ødelægge de værdier og naturområder (eks. Egholm, Øster Ådalen, drikkevandet i Drastrup, søerne ved Nørholmsvej) som rigtig mange unge og småbørns familier finder attraktive og værdifulde.
De samme elementer gør Aalborg attraktiv som et turistmål i Nordjylland og dermed Nordjylland som et turistmål i det hele taget. Hvis der er noget at komme efter i Aalborg vil turisterne grundet Regionens begrænsede geografiske afstande også søge uden for Aalborg til de andre områder, herunder yderområder. Regionen bør således øge fokus på at brande netop disse særlige lokale herligheder. Der er, som det nævnes i REVUS, allerede mange gode eksempler på sidstnævnte i ydeområderne, såsom Nationalpark Thy og Læsø Saltsyderi, som viser nye veje til videreudvikling, omstilling eller nytænkning af yderområdernes rolle. Regionen bør tage ved lære heraf og understøtte en nytænkning af de bynære muligheder eksempelvis vedr. Egholm og østerådelen, således at også de unikke bynære placering og særlige naturrigdom markedsføres som en attraktion for Nordjylland. Det er for gammeldags kun at fokusere på kystturisme. Storbyturisme – navnlig til en storby, hvor både storby og kystoplevelæser kan kombineres – er i sig selv en attraktion. Et turisme tilbud der ifølge bilag 2, side 17 kun består af ZOO og Karneval er for uambitiøst. Borgerbevægelsen vil derfor opfordre til, at der sættes fokus på byens kvaliteter i form af rekreative områder og næsten gratis oplevelser.
8 Grøn Region
Det fremgår, af REVUS side 20, at ”målet er at sikre at borgere, miljø og drikkevand ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger”, en vestlig 3. limfjordsforbindelse vil gå gennem vigtige drikkevands-indvindingsområder i Aalborg både syd for fjorden (Drastrup) og nord for fjorden (Hvorup). Områder, der er så følsomme, at der er stramme restriktioner på borgernes ageren. En motorvej i Egholmlinjen vil endvidere sprede trafikstøj over et stort område, som nu er relativt upåvirket af trafikstøj, et område der omfatter boliger og store rekreative arealer der er til daglig gavn og glæde for byens beboere. Ikke bare Egholm, men hele fjordområdet, kysterne omkring, engområder og den sydlige del af Østerådalen. Dette kan næppe heller betegnes som overensstemmende med en grøn politik.
Regionen bør således afstå fra at pege på en bestemt linjeføring i REVUS, da netop ønsket om en grøn Region ikke harmonere med placering af en motorvej i Egholmlinjen.
Endvidere gøres opmærksom på, at REVUS ikke forholder sig til betydningen af beskyttelsen af dyrearter, her tænkes især på de arter som Danmark er internationalt forpligtiget til at beskytte og forbedre leveforholdene for, jf. EU’s habitatdirektivs bilag IV – udover helt generelt at anføre at naturen og landskabet danner et godt grundlag for oplevelser og rekreation. I henhold til REVUS side 21 findes i Nordjylland 25.000 ha. fredede områder og mere end 85.000 HA andre naturarealer. Såfremt det fastholdes, at Regionen vil arbejde for etablering af en motorvej i Egholmlinjen, skal der til disse tal tilføjes, hvor meget af denne natur, der fjernes og påvirkes af Egholmlinjen. Borgerbevægelsen opfordrer dog til, at Regionen ikke lægger sig fast på en linjeføring i Egholmlinjen, netop da Egholmlinjens påvirkning af natur og dyreliv er utilstrækkeligt belyst i den udarbejdede VVM-redegørelse fra 2011. Regionen bør snarere arbejde for, at sikre at den beskyttede natur i Regionen registreres behørigt, og dernæst udarbejde planer for hvorledes naturen bevares og beskyttes.
Eksempelvis fremgår de fredede dele af Egholm ikke af tegningen bilag 2, side 12.
Bevarelse af de frede områder og de truede dyrearter er et stort ansvar og et aktiv, der generelt slet ikke afspejler sig i REVUS. Borgerbevægelsen opfordre derfor Regionen til at indarbejde initiativer til beskyttelse og anvendelse af de fredede naturområder.
2.9 Borgerbevægelsens bemærkninger om Stedskvaliteter
Borgerbevægelsen bemærker, at det fremgår af REVUS, bilag 2, side 10, at forskning viser, at der kan være risiko for ”hjemmeblindhed”. Hvor man enten ikke ser muligheder i bestemte lokaliteter, eller at man stirrer sig blind på bestemte kvaliteter. Ved gennemlæsning af REVUS opleves det som om, Regionen har stirret sig blind på Egholmlinjen, som det eneste svar på Regionens udfordringer. Det er imidlertid tydeligt i aviser, dagblade, tv, m.v. at der ikke er opbakning i befolkningen til en Egholmlinje. Regionen bør derfor satse meget mere på bonding og bridging i stedet for at gennemtrumfe en beslutning som tydeligvis ikke skaber sammenhængskraft, men derimod splittelse i regionen. Forløbet med beslutningen om den 3. limfjordsforbidnelse tydeliggør et behov for at finde frem til, hvad der lokalt findes unik – og respektere dette. Egholm som ø findes tydeligvis lokalt unikt, - det vidner den danmarksrekord i indsigelser som Vejdirektoratet oplevede i 2011 om. Det vidner stiftelsen af diverse foreninger om, som er stifet af mennesker der har søgt sammen på grund af truslen om ødelæggelse af noget, der for dem findes værdifuldt. Der skal meget til i dagens Danmark, for at folk prioriterer foreningesarbejde af politisk karakter fremfor deres fritid. Det bør respekteres. Der er netop er adskillige andre muligheder for at tilgodese vækst og infrastruktur end en motorvej i Egholmlinjen, der måske endda er både bedre og billiger. Problemet er at alternativerne ikke er undersøgt.
Der er modsætning i at satse på en motorvej i Egholmlinjen (under hovedmålet Et sammenhængende Nordjylland) og samtidig at satse på "Nordjyderne ønsker at bo i attraktive områder med rig natur, rent miljø og et godt kulturliv." (under hovedmålet Et attraktivt Nordjylland). Fremskrivning af befolkningsprognoser viser, at især Aalborg vokser - med mere end 16.000 flere indbyggere om 10 år. Resten af Nordjylland har langt mindre fremgang eller ligefrem tilbagegang, så som Jammerbugt Kommune. Det gør det endnu vigtigere, at bevare de bynære rekreative områder for fremtidens indbyggeres skyld og for at tiltrækningskraften som en attraktiv by at bosætte sig i bevares. (Kilde Danmarks statistik og Nordjyske den 19. maj.) Der bør derfor også sættes fokus på ”gateways” og rekreative ruter i og omkring Aalborg, hvis denne skal bevare sin attraktivitet og dermed sin position som dynamo. Regionens arbejde med for naturoplevelser skal styrkes.
Et godt eksempel er arbejdet med hærvejen i Nordjylland som en cykel- og vandrerute fra grænsen til Viborg (bilag 2, side 13). Arbejdet står imidlertid i skærende kontrast til at Regionen i strategien anfører at vil arbejde for en Hærvejsmotorvej. Borgerbevægelsen vil opfordre Regionen til at undlade at lade arbejdet for en Hærvejsmotorvej indgå en strategi for Regionens udvikling og vækst. Beslutningen om placering af en motorvej foregår efter helt andre regelsæt, end det regelsæt der gælder for REVUS. Der har endnu ikke være afholdt en idefase, der foreligger endnu ingen VVM-redegørelser eller andet vedr. en eventuel Hærvejsmotorvej. Det er ikke en opgave for Regionen i sin strategi at komme med politiske udmeldinger, der muligvis ikke har nogen gang på jord, og som samtidigt foregår på ulovhjemlet grundlag og en ulovhjemlet procedure. Teksten vedrørende hærvejsmotorvejen bør således udgå af REVUS. Det er en demokratisk upassende passus.
2.10 Borgerbevægelsens bemærkninger vedr. Nordjyllands Yderområder
Der lægges vægt på sammenhæng og vækst, der står bl.a. "Nordjylland skal udnytte sine muligheder og potentialer i alle dele af regionen. Særligt yderområdernes stedbundne potentialer skal udnyttes, så de udvikler sig som levende og erhvervsaktive lokalsamfund. Nordjylland skal også hænge godt sammen via god mobilitet og styrket digital infrastruktur." Dette opnås næppe ved at koncentrere al udvikling i infrastruktur omkring byen Aalborg, med en ringveje af motorveje. Regionen bør i højere grad undersøge mulighederne for en spredning af den "syd/nordgående" trafik i regionen, da endnu en motorvej i Aalborg er uhensigtsmæssig og skævvrider udviklingen, navnlig i forhold til yderområderne.
11 Internt og eksternt samarbejde
Borgerbevægelsen opstod den 6. juli 2011 og formålet med bevægelsen var da at bidrage til oplysning om motorvejsforslaget og høringsfristen, samt at hjælpe berørte borgere af de vestlige forslag til at udarbejde høringssvar. Bevægelsen udsprang som en reaktion på den manglede inddragelse af borgerne og de lokale politikkeres manglende engagement i høringsperioden.
VVM-redegørelsen blev sendt i høring den 26. juni 2011. Der var ét opslag i den lokale avis ”Nordjyske” om høringsfristen og om Vejdirektoratets hjemmeside. Indtil borgerbevægelsens stiftelse var der ingen information, ingen artikler, ingen debatindlæg, ingen politikkere der involverede borgerne i beslutningsprocessen, og heller ingen borgere, der tog selvstændigt initiativ. Intet. Ingen vidste tilsyneladende, hvad der foregik, og ingen tog initiativ til at oplyse herom. Hverken Vejdirektoratet – eller de lokale politikkere. Inden høringsperioden afholdt Vejdirektoratet et informativt Borgermøde i Aalborg Hallen den 18. august 2011,hvor mere end 900 borgere deltog.
De mange indsigelser, der fremkom under høringen, er behandlet af Vejdirektoratet i VVM-beretningen. Uagtet at stort set samtlige indsigelser vedrørte Egholmlinjen og ikke østforbindelsen indebar indsigelserne ingen ændringer i Vejdirektoratets indstilling eller modificeringer af Vejdirektoratets vurderinger. Adskillige borger oplevere, at deres indsigelser ikke er blevet hørt, herunder at deres påpegninger af faktuelle fejl, ikke er blevet berigtiget i den endelige beretning.
Der er imidlertid ikke hjemmel til at klage over Vejdirektoratets VVM-beretning, heller ikke over faktuelle fejl.
I forbindelse med vedtagelse af Transportforlig 2014 blev en placering af den 3. Limfjordsforbindelse besluttet anlagt i Egholmlinjen. Transportforliget omhandler en række andre strækninger i Danmark. Det er imidlertid ikke muligt, at få opklaret hvordan Transportudvalget har forholdt sig til indsigelserne eller hvilken begrundelse der gør at netop Egholmlinjen er valgt frem for alternativerne.
Der er heller ikke hjemmel til at klage over Transportudvalgets forlig. I maj 2015 blev byggelinjen tinglyst, selvom ikke alle indsigelser vedrørende byggelinjens placering var behandlet på dette tidspunkt.
Beslutningen om at anlægge en motorvej i Egholmlinjen er imidlertid så modstridende med de seneste års politiske tiltag, herunder også REVUS.
Såvel proces som lokalpolitikkernes manglende deltagelse i debatten i forbindelse med høringsperioden, efterlader ualmindeligt mange ubesvarede spørgsmål og stor forvirring.
Hvad er visionerne for Aalborg? Hvordan kan en vestlig løsning forsvares politisk af en politikkere, der netop har vedtaget Aalborg Kommunes Planstrategi 2011. I denne planstrategi fremhæves nødvendigheden af at skabe en bæredygtig trafikfordeling, og nytænkning ved ikke at lade sig friste til at falde tilbage på gamle løsninger med at bygge brede veje osv. De vestlige forslag vurderes i VVM-redegørelsen at ville generere 23-24 % yderligere trafik oveni Vejdirektoratets fremskrivning af trafikken i 2020. Det virker så åbenlyst modstridende, at en forklaring og de reelle visioner må frem i lyset. Borgerne er efterladt med en følelse af, at her er noget, der ikke skal frem i lyset. Noget som af mange formuleres som ”en rævekage” - en spekulation i en statslig finansieret trafikløsning, fordi Aalborgs interne trafikproblemer – eller Nibe og Jammerbugts ønsker om hurtigere adgang til henholdsvis nord og syd åbenbart ikke kan løses kommunalt.
Det manglende politiske engagement kombineret med skråsikre politisk udmeldinger, nedsættelse af en kommitté ”Den3.limfjordsforbindelse.nu, som Regionsrådets formand også er formand for, og som anvender Regionens sekretariat og modtager offentlige tilskud, har medført en udpræget opfattelse om, at beslutningen ønskes gennemtrumfet uanset befolkningens modstand. Høringen i forbindelse med VVM-redegørelsen opfattes som en formalitet uden reelt indhold. Denne følelse, der er stærkt skadelig for vores lokaldemokrati, forstærkes af, at den 3. limfjordsforbindelse placeret i Egholmlinjen siden er indgået i alle strategier og planer, og den indgår også i REVUS.
Altså: Det kan ikke betale sig at gøre noget – for det er alligevel ikke meningen, at borgeren indvendinger skal tillægges betydning. Ingen ønsker at lytte. Dette i kombination med at rigtig mange andre har opfattelsen af, at ”det bliver da aldrig til noget – det har vi hørt før” – eller er overbeviste om, at ”det er simpelthen for vanvittigt, det kan de da ikke finde på”, har i den grad vanskeliggjort mulighederne for privatpersoner i at involvere andre borgerne i debatten. Privatpersoner har i modsætning til etablerede politiske partier i lokalmiljøet inden medlemslister, ingen organisation, ingen distributionsmuligheder – og heller ingen sekretærbistand eller offentlige tilskud.
Ovenstående viser konsekvenserne af at Regionens samarbejde med borgen er begrænset, og behovet for at Regionen tager sit ansvar som aktør i demokratiske beslutningsprocesser mere seriøst.
Modstanden mod Egholmlinjen må forsat betegnes som massiv.
Borgerbevægelsen repræsenterer en del af denne massive modstand, og afgiver høringssvar fordi REVUS indeholder politiske målsætninger om at etablere en motorvej i Egholmlinjen.
Bevægelsen tæller på tidspunktet for indgivelse af dette høringssvar 710 medlemmer.
Derudover har bevægelsen en facebookgruppe, der tæller 1011 medlemmer:http://da-dk.facebook.com/groups/115382961889297/.
Endvidere indsamlede bevægelsen 1737 underskrifter i forbindelse med VVM-høringen i 2011, der alle udtrykker at de ikke ønsker en motorvej i Egholmlinjen. Underskrifterne blev afleveret samlet til vejdirektoratet.
Samtlige høringssvar vedr. REVUS afgivet af Borgerbevægelsen afgives på vegne af bevægelsen 710 formelle medlemmer.