Her kan du se et udpluk af de problemstillinger, der er synliggjort i forbindelse med VVM-processen vedr. den 3. Limfjordsforbindelse
1. Der mangler REEL borgerindflydelse. Dette gælder både før (idefasen) og under VVM-processen (VVM-høringen om VVM-redegørelsen, indsigelsesfase og den afsluttende VVM-beretning ). Den afsluttende VVM-beretning bærer ikke præg af de fremkomne indsigelser, men svarer overordnet set til den oprindelige VVM-redegørelse. Borgere oplever, at påpegede fejl ikke bliver rettet, og at saglig kritik af faglige vurderinger bliver ubegrundet afvist.
2. Der mangler mulighed for at klage over Vejdirektoratets VVM-redegørelse og Vejdirektoratets VVM-beretning til andre end Vejdirektoratet selv. Der mangler klageadgang over VVM’en og den endelige beretnings indhold. Den borger, der mener, der er en fejl, eller en forkert vurdering, kan således ikke få sin kritik prøvet af en uvildig instans. Der er derfor risiko for, at de politiske beslutninger træffes på baggrund af en fejbehæftet VVM-beretning. Der er også risiko for, at VVM-beretningen indeholder politiske prægede/personligt prægede vurderinger (magtfordrejning), idet netop klageadgangen til en overordnet tilsynsførende myndighed er en retsgaranti, der er til for at hindre magtfordrejning.
3. Forligsformen omgår krav om saglighed, gennemsigtighed og muligheden for efterprøvelse. Beslutningen om den enkelte linjeføring, er truffet i et forlig, Transportforlig 2014, der angår mange forskellige linjeføringer og transportbeslutninger. Det fremgår ikke af forliget, hvorfor forligskredsen i nogle tilfælde følger Vejdirektoratets indstilling, i andre ikke, eller hvordan eksempelvis Danmarks miljømæssige forpligtelser er vægtet i valget af den ene linjeføring fremfor den anden. Forlig indgået mellem flere indebærer forhandling, og dermed mulighed for usaglige hensyn ifht. de kriterier, der lovmæssigt skal vægtes ved beslutningen om hver enkelt linjeføring. Det er ikke muligt at få aktindsigt i de begrundelser, der ligger til grund for transportudvalgets beslutning. Det er heller ikke adgang for nogen borger til, at indbringe hele eller dele af forliget for anden administrativ myndighed. Sagligheden kan altså ikke efterprøves, og der er da tale om udelukkende politiske beslutninger, som ikke kan påklages. Forligets samlede miljømæssige konsekvenser er ikke klarlagt eller fremlagt for offentligheden eller nogen myndighed, da de miljømæssige konsekvenser kun er vurderet af Vejdirektoratet i forhold til hver enkelt linjeføring.
Vores demokrati forudsætter altså, at vi kan have tiltro til vores myndigheders beslutningsproces! Retssikkerhed for den enkelte - i dette tilfælde eksempelvis dem, der skal afstå deres ejendom til staten, for at den kan etablere en motorvej - er en af de aller vigtigste forudsætninger for demokratiet.
De er behov for at retssikkerhedsgarantierne genindføres!
|