Bookmark and Share     Sitemap    
 

Miljøministeriets høring om Natura-2000 habitaterne

 
 
Høringssvar ved revideringen af Natura-2000 ved Egholm  i 2018
 
Høringsfrist er den 3/1-2018
 
Du kan læse Borgerbevægelsens høringssvar, januar 2018,  her.
 
Miljøstyrelsen udarbejdet efterfølgende et høringsnotat for hvert af de nye Natura 2000-områder. Natura 2000-arealet blev i alt reduceret med ca. 29.900 hektar, som efter signende skulle være "intensivt drevne jordbrugsarealer og byområder". Samtidig udvides det samlede Natura 2000-areal med ca. 30.900 hektar nye naturområder, som "primært ligger på Naturstyrelsens arealer."

N15 (H15 og F1), der udgør det udpegede Natura-2000 og fuglebeskyttelsesområde, der omfatter Eghom, er blevet reduceret - og det endda i det område, der ligger nærmest den planlagte motorvej i Egholmlinje. Alle høringssvar er ignoreret, herunder også dem om udviddelse pga. Den Lysbugede Knortegås tilstedeværelse i de ikke udpegede område ved Egholm.

Du kan se de nye grænser her:

H 15 beskrives på side 22-25 og F1 på side 54-59 og side 67.
 
Miljøstyrelsen lavede tillige et - beklageligvis generelt og intetsigende - høringsnotat om forholdet til anden lovgivning og selve høringsprocessen.

Borgerbevægelsen opfordrede ALLE der har afgivet høringssvar til at klage og klagevejledning blev lagt på Facebook.
 
Klage til Miljøstyrelsen over manglende hensyntagen til høringssvar

På baggrund af den gennemførte høringsproces vedr. grænsejusteringen af Natura-2000 områderne er der sendt en ny bekendtgørelse i høring: "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter"

De fremtidige Natura 2000-områder som følge af ”grænsejusteringen” fremgår af den bekendtgørelse, som forventes at gælde fra den 1/11-2018.
 
Dette gælder også fuglebeskyttelsesareal F1 og habitatområde N15, der begge omfatter Egholm, men altså efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse mindre dele af Egholm end hidtil.
 
Borgerbevægelsen indsendte en klage herover til Miljø- og Fødevareministeriet inden fristen den 17/9, og opfordrede alle medlemmer til at gøre det samme og også at videresende klagen til miljøordføreren for dens pågælndede politiske ståsted – eller alle miljøordførerne.
 
Du kan læse Borgerbevægelsens klage, september 2018, her.
 
Borgerbevægelsen er af den opfattelse, at den manglende udpegning af området, er i strid med naturbeskyttelseslovgivningen, herunder i strid med EU-fugle- og habitatdirektiv. Til brug for vurdering herom og eventuel udarbejdelse af klage til EU herover, anmodede Borgerbevægelsen den 10/9-2018 om aktindsigt i de indkomne høringssvar vedr. N15.
 
Aktindsigten er imødekommet - og materialet gennemgås nu.
 
Klager til EU-kommissionen
 
Borgerbevægelsen er ikke alene om at mene, at Danmark har overtrådt reglerne om fugle- og habitatbeskyttelsen i forbindelse med Natura-2000 revideringen i 2017/2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gør også.

DOF har allerede for-orienteret EU-kommisionen og kritiserer i meget skarpe vendinger adskillige konkrete forhold, der er i strid med EU-beskyttelsen.

Formentlig følges orienteringen op af en formel klage til EU-Kommisionen, der meget vel reagerer i skarpevendinger. Det, der angiveligt er foregået I Miljøministeriet, er uhørt i EU’s historie.

Det danske Folketing (Den lovgivende magt), vil forhåbentlig også snart forholde sig til, om Miljøministeriets (den udøvende myndighed) arbejde er lovmedholdeligt, og italesætter den mulige manglende overholdelse af den danske lovgivning, hvori EU-reglerne er implementeret.

Det er nemlig også Folketingets vedtagne lovgivning, der ignoreres af Miljøministeriet, og det er Folketinget, der risikerer en traktatbrudssag for ikke at overholde EU-traktaten.

Det er magtens tredeling, der er udfordret, så det er historiske begivenheder, vi er vidne til i forbindelse med Natura-2000 revideringen i år 2018.
Borgerbevægelsen | CVR: 33806108 | Ida Maries Vej 16, 9000 Aalborg  | borgerbevaegelsen@live.dk