Gruppedannelse
Den 11. oktober havde vi gruppedannelse på Kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser. Gruppedannelsen var struktureret således, at vi i løbet af dagen havde mulighed for at summe med hinanden for dermed at blive klogere på emner inden for uddannelsens respektive temaramme. Det var en spændende, udfordrende og lærerig proces. Vores firemands gruppe blev endvidere, ved dagens udgang, sammensat ud fra en fælles interesse for narrativer – det var altså fortællingen og måden, hvorpå fortællingen kunne bidrage til forandring i en given organisatorisk sammenhæng, der indledningsvist fangede vores interesse. Narrativer var hermed kilden til gruppens sammensætning og dannede således grundlag for en indledende fælles forståelse.
Da emnet var forhandlet på plads, afstemte vi projektets mål og vores indbyrdes forståelser i forhold til individuelle ambitioner og arbejdsindsats. Vi blev i den forbindelse alle enige om nogle fælles udganspunkter til projektet og gruppearbejdet omhandlende centrale punkter såsom mødetider, deadlines, tid, fritidsarbejde med videre. Da disse forhandlinger og forståelser var afstemt og i overensstemmelse, kunne vi definitivt kalde os en gruppe. Særligt de indledende aftaler og forståelser for hvorledes gruppearbejdet skulle struktureres og eksekveres har været os behjælpelig i hele processen, idet alle gruppens medlemmer har betragtet disse retningslinjer som en fælles rammesætning og struktur i hele projektforløbet.
Hvad gør vi nu?
Vi kunne hermed kalde os en gruppe med interesse i narrativer - men hvad nu? Ingen af gruppens medlemmer havde før beskæftiget sig med narrativer, hvilket gjorde feltet spændende og ikke mindst fagligt udfordrende. Vi påbegyndte derfor en nærmere undersøgelse af det narrative felt ved at idégenerere og brainstorme indbyrdes med hinanden for således at finde ud af, hvad der egentligt ”rørte” sig inden for netop dette videnskabelige felt. Vores indledende forståelse af narrativer i et organisationsudviklingsperspektiv fremgår af nedenstående billeder, som er produceret i undervisningssammenhæng indledende i processen.
Tidsplan
Vi valgte endvidere indledende i processen at udarbejde en tidsplan over projektets enkeltstående dele. Vi havde altså siden projektets start uarbejdet en tidsplan i forhold til at påbegynde og færdiggøre afsnit såsom videnskabsteori, metode, teori og analyse. Vi var i forbindelse med udarbejdelsen af tidsplanen særligt bevidste om projektet præmis i forhold til tid, som deraf krævede en ekstra indsats i henhold til strukturering og en vedholdende adfærd i forhold til deadlines. Vi valgte derfor ligeledes indledningsvist, at projektet skulle stå færdigt d. 16. December.
Den 16. December er derfor en dato, alle gruppens medlemmer siden da har sigtet efter. Nedenstående skema viser, hvorledes vi i dette projekt har valgt at strukturere vores projektforløb.
Figur 2. Oversigt over deadlines
Udover den endelige deadline aftalte vi i gruppen, hvilke dage vi skulle mødes i løbet af ugerne for således at afstemme forventninger til, hvor ofte vi skulle mødes, samt hvor ofte vi arbejdede hjemmefra. Da nogle af gruppens medlemmer har et job ved siden af studiet, blev der taget hensyn til dette, således at vi i gruppen mødtes de dage, det passede alle.
Samarbejdet i gruppen
Alle gruppens medlemmer har fra start af været enige om vigtigheden af samarbejdet i udarbejdelsen af projektet med henblik på at opnå det bedst mulige resultat. Hertil har vi afstemt forventninger samt talt om hinandens styrker og svagheder for dertil at kunne strukturere vores arbejde med projketet. Vi valgte på baggrund af disse forventningsafstemninger at arbejde alene med enkelte elementer for derefter at gennemgå det i fællesskab. Derudover har vi også arbejdet to og to omkring enkelte afsnit for derefter også at gennemgå dem i fællesskab. Nogle afsnit har vi også udarbejdet i fællesskab på baggrund af, at vi fandt nogle afsnit ekstra vigtige i projektet.
Dette har fungeret godt, da alle har været inde over alle afsnit, hvortil vi har fået diskuteret en del i forbindelse med opståede problemstillinger og undren i løbet af udarbejdelsen af projektet.
Vejledning
Vi har løbende i processen yderligere haft mulighed for vejledning cirka én gang ugentligt. Vejledning tog indledningsvist udgangspunkt i en forventningsafstemning med vejleder samt at danne forståelse for dét at udarbejde en projektopgave på kandidatniveau. Vi er alle i besiddelse af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvorfor vi løbende har skulle agere omstillingsparate med henblik på en ny og fælles forståelse for, hvordan man skriver et semesterprojekt på kandidatniveau på Læring og Forandringsprocesser. Vi havde forinden vores første vejledermøde, som tidligere nævnt, undersøgt det narrative felt, hvormed teoretikerne Michael White og Jerome Bruner særligt udmærkede sig. Vores umiddelbare forståelse af projektets teoretiske indgangsvinkel blev i denne forbindelse bekræftet af vores vejleder. Vi valgte herefter at fokusere på at få udarbejdet vores teoretiske fundament for således at skabe de bedste forudsætninger med henblik på at udføre henholdsvis et semistruktureret interview og en workshop. Vejledningen har under hele processen været en mulighed for faglig sparring, hvilket har fungeret yderst tilfredsstillende. I denne forbindelse har vejledningen givet os mulighed for at genoverveje vores til– og fravalg. Vi har heraf været særlig optaget af de enkelte begreber i vores teoretiske tilvalg, og måden hvorpå disse anvendes som enkeltstående elementer samt i relation til andre begreber. Vejledning har således bidraget til faglige diskussioner, aha-oplevelser men også udfordringer i forhold til forståelser og erkendelser.
