L

Kommunikation

Stories About Me
Programmet Stories About Me er meget velegnet til at lave dagbog eller sociale historier i. Det er både nemt og hurtigt at tage et billede, skrive tekst og indtale beskrivelser, og de færdige historier er både overskuelige og meget indbydende at bladre i. Den færdige historie kan deles via Dropbox og således hurtigt lægges ud på flere iPads. Det er gratis at prøve programmet af ved at lave en enkelt historie, men hvis man vil bruge programmet koster det 30 kroner, og de penge er RIGTIG godt givet ud!

stories about me stories about me


All About Me Storybook
"Barnets Bog" i udvidet udgave. I All About Me kan man indsætte billeder af familie, venner, interesser og meget mere, og derved opbygge en bog som gør det nemt for barnet at kommunikere om de nære ting. Jeg kan se rigtig gode muligheder for kommunikation med f.eks. bedsteforældre om hverdagen, og hvis barnet skal skifte hjemgruppe eller skole er her rigtig gode muligheder for at videregive informationer om barnets nærmiljø og interesser. Når bogen er færdig kan man bladre i den som en "rigtig" bog. En god detalje er at der er "børnelås" så bogen sikres mod at detaljer bliver slettet ved en fejl - og at der kan oprettes flere brugere. Desuden kan der indtales lyd til alle billeder.

all about me


MomentDiary
Kalender hvor man nemt og hurtigt kan indsætte billede og indtale en beskrivelse af dagens aktiviteter. Den er genial som kommunikation mellem skole og hjem, da det er super hurtigt at tage et billede og fortælle om aktiviteten. 

moment diary
Lærerens Apps  | birthe@osterbye.dk