En lægekonsulent oversætter de lægefaglige begreber til kommunens medarbejdere i et lægeskøn - men lægekonsulenterne stiller ikke diagnoser
Reglerne for lægekonsulenter er dog på nuværende tidspunkt meget fleksible. I udgangspunktet bruger de fleste kommuner udelukkende lægekonsulenterne til at vurdere andre lægers diagnoser, men nogle steder bliver de brugt som et endog meget centralt led i beslutningsprocessen omkring eksempelvis førtidspension.
Det er dog reelt kommunen, der skal bestemme, hvor mange timer man kan arbejde, og om borgeren har ret til førtidspension eller om der er behov for fleksjob. Lægekonsulenten kommer derfor typisk med et lægeskøn med udgangspunkt i de diagnoser, andre læger har stillet.
I praksis har kommunerne dog ansvaret for, hvilke opgaver lægekonsulenten udfører, og derfor er der ofte pres fra sagsbehandlere, der ønsker vurderinger af eksempelvis arbejdsevne.
Ændringer kan være på vej
Da meningen med lægekonsulenter egentlig er, at de udelukkende skal komme med et lægefagligt skøn, og overlade beslutningsprocessen til andre, overvejer regeringen at ændre reglerne, så det bliver tydeligt, hvilke opgaver lægekonsulenten må udføre.
På nuværende tidspunkt må lægekonsulenten dog ikke gå ind og stille nye diagnoser i sit lægeskøn, og konsulenten er da også sjældent i direkte dialog med borgeren. Opgaven består udelukkende i at se på de allerede stillede diagnoser, vurderer sundhedstilstanden, behandlingsmuligheder, og hvilke skånebehov der kan være.
Derfor ønsker politikerne at fastsætte mere klare regler, så man undgår, at kommunerne også bruger lægekonsulenten til reelt at træffe beslutninger. Det skal være tydeligere, hvilke vurderinger de konkret skal komme med, og hvor deres beføjelser stopper.
Lægeskønnet kan tilpasses kommunens målsætninger
Mens kommunerne er glade for fleksibiliteten i de nuværende regler, bliver det fra flere sider kritiseret, at lægeskønnet reelt kan bruges til mere, end det oprindeligt var tiltænkt.
Frygten går på, at kommunerne reelt kan presse lægekonsulenterne til at komme med vurderinger, der passer ind i kommunens målsætninger. Selv om lægekonsulenterne ikke må inddrage nye diagnoser i lægeskønnet, kan de vinkle andres lægers vurderinger på bestemte måder, ligesom der også er set eksempler på, at man har udeladt diagnoser fra lægeskønnet – noget der naturligvis kan få voldsom effekt på den endelige afgørelse.
Også blandt lægerne er der et ønske om ikke at stå i en situation, hvor lægeskønnet reelt bliver brugt til at træffe afgørelser. Men når kommunen presser på, er det let at blive fastlåst i en situation, hvor man ikke kan komme uden om at svare på spørgsmålene.
Der er stor forskel på de forskellige typer ag lægekonsulenter, der benyttes hos kommunen.
Et eksempel kunne f.eks. være almindelige læger, men også speciallæger som. f.eks. Psykologer.
Et eksempel er f.eks. Psykolog og neuropsykologisk klinik i Herlev, der hjælper Kommunerne med jobafklaring.