Jubilæumsskrift
Kvislemark Sogns Samlingshus gennem 100 år.
1891 – 1991
Her er historien, afskrift af jubilæumsskrifet fra 1991.
Den 1. november 1852 blev der afholdt en højtidelighed, som kom til at sætte sig dybe spor, ikke blot her på egnen, men over hele landet.
Det var åbningen af Anders Stephansens folkehøjskole på Hindholm, som senere blev betegnet som Danmarks første Grundtvigske Højskole.
Hvorfor fik den så stor betydning?
Svaret kan læses i Højskolens formålsparagraf, hvor der står:
”Den skal give unge Mennesker af Bondestanden Kundskaber i Fædrelandshistorie og i Dansk Litteratur. De skal virke aandeligt dannende og vække Kærlighed til Folket og Modersmålet.”
Den viden som højskolen giver dem, skal de senere bruge, når de ”som Fædrelandets Forsvarere, som Husfædre, som Sogneforstandere eller som Rigsdagsmænd hver efter sin Lejlighed skal virke for andre”
Det er disse elever, som vi senere møder i det kommunale selvstyre og som foregangsmænd i Andelsbevægelsen, som hjælper landbruget gennem de store omvæltninger i midten af 1800 – tallet.
Vi møder dem også i den folkelige og åndelige vækkelse, som sætter sig dybe spor i tilværelsen.
På højskolen mødte de det levende ord, og det var anledningen til, at foredragsforeningerne voksede frem, og efter nederlaget i 1864, fremstod både gymnastikforeningerne og skytteforeningerne, som hjalp befolkningen gennem de første tunge år efter nederlaget.
Den voksende række foreninger skabte et behov for samlingslokaler, og derfor begyndte bygningen af forsamlingshuse ud over hele landet. Det sidste par år har vi her på egnen haft 100 års jubilæum for en del forsamlingshuse, og nu er turen nået til Kvislemark, hvor forsamlingshuset blev indviet den 18. oktober 1891.
Det begyndte i det små; men lad os blade lidt i de gamle protokoller.
Den stiftende generalforsamling i Kvislemark Sogns Samlingshus blev afholdt ved et møde, som en kreds af beboere havde indbudt til, den 30. marts 1891.
Gårdmand HANS Nielsen ledede mødet og oplæste et udkast til love, som blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.
Ved en skriftlig afstemning valgtes følgende til bestyrelsen:
Gårdmand Hans Nielsen
Gårdmand P. Jensen
Gårdmand N. Hansen
Hjulmand L. Mikkelsen
Klokker H. Hansen
Alle fra Kvislemark
Det første bestyrelsesmøde, som er indført i forhandlingsprotokollen, blev afholdt den 4. april 1891.
Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig med Hans Nielsen som formand og Niels Hansen som regnskabsfører.
Første punkt, der blev behandlet, var erhvervelsen af en byggegrund. Den første bestemmelse var at huset skulle opføres på Gadejord, men man mente ikke, denne plads var så velegnet, hvorfor man forhandlede med Skomager O. Veyer om køb af en byggegrund. Resultatet af den forhandling blev, at skomageren solgte en grund for 140 kroner.
Endvidere bestemtes at indrykke en annonce i Sorø Amtstidende og Næstved Tidende, så egnens håndværkere kunne give tilbud om opførelsen af huset, samt lade lovene trykke.
Protokollen er foruden formand og regnskabsfører underskrevet af Lars Mikkelsen, Hans Hansen og Peder Jensen.
Den 26. april 1891 holdtes igen et bestyrelsesmøde, hvor det vigtigste punkt på dagsordenen var en gennemgang af de indkomne tilbud fra de forskellige håndværkere.
Der var i alt indkommet 11 tilbud, 3 i samlet entreprise og 8 i de forskellige fag.
Det bestemtes at overlade arbejdet til Murer Nielsen, da dennes tilbud i sin helhed var det laveste: i alt for arbejdet 1.550 kroner.
Det købte areal, i alt 450 kvadratalen, var blevet opmålt, og fuldmægtig Jensen i Sterrede havde udarbejdet købekontrakt. For dette arbejde skulle huset og skomageren hver betale halvdelen. Blev der brug for mere end de 450 kvadratalen, skulle skomageren have 30 øre pr. kvadratalen for det som blev brugt mere.
Næste bestyrelsesmøde afholdtes den 4. juni 1891, hvor det blev oplyst, at formanden for 16 kroner havde købt 2 lange borde til huset, og det bestemtes at P. Jensen og Karl Madsen skulle give tilbud på bænke og forhøjning. Det billigste tilbud skulle have arbejdet. Prisen på disse ting er ikke oplyst nogen steder. Endvidere blev det vedtaget at låne 1.800 kroner. De penge som ikke blev brugt til byggeriet, skulle indsættes på en konto som driftskapital.
Den 26. september var bestyrelsen igen samlet til møde, her bestemtes at købe et komfur til køkkenet og en kakkelovn til salen samt en lysekrone.
Den 18. oktober blev fastsat som indvielsesdag med forstander Budde som taler og O. Hansen som vært. Det blev også bestemt at købe 4 stole til huset, hvis et af bestyrelsesmedlemmerne kom til Fuglebjerg Marked.
Den 2. december 1891 afholdt man igen bestyrelsesmøde. Det meddeltes, at regnskabet udviste en kassebeholdning på 147kroner 77 øre. Indvielsesfesten havde givet et overskud på 15 kroner, og et møde den 29. november, 19 kroner i overskud.
I en særlig protokol er der ført regnskab over aktionærerne i huset. Aktierne lød på 10 kroner pr. styk, og de skulle indbetales med en tiendedel pr. år de første 10 år.
Aktierne skulle forrentes, til de var indbetalt. Derfor viste regnskabet små indtægter pr. år.
Ser vi på dette med nutidsøjne, trækker man uvilkårligt på smilebåndet, men vi skal huske at se med datidens øjne, for da var et beløb på 10 kroner mange penge.
En arbejdsmand på den tid havde en dagløn på ca. 50 øre.
Den første generalforsamling efter husets indvielse blev afholdt den 8. december 1891.
Det fremlagte regnskab blev enstemmigt godkendt.
Der blev derefter diskuteret for og imod, om der skulle være beværtning i huset. Hermed menes sikkert spiritusbevilling. Bestyrelsen stillede sig på flertallets side, og man vedtog beværtning med skomager Veyer som vært. Han skulle betale 5 kroner pr. gang og feje salen om aftenen, når det forlangtes.
Niels Jakobsen blev antaget til at holde huset rent. Han skulle have 1 krone 70 øre hver gang gulvet skulle vaskes, og 50 øre når det skulle fejes.
Den 12. december 1891 var der igen møde i bestyrelsen, og her blev fastlagt en tradition, som stadig overholdes (1991), nemlig juletræ for børnene mellem jul og nytår.
Det første juletræ gav et overskud på 7 kroner 76 øre, og der står følgende i protokollen:
Nu går livet sin gang i den lille by og i det nye samlingshus, hvor der holdes fester med dans, aftener med oplæsning og foredrag. Det levende ord var flyttet fra højskolens foredragssal til de nye forsamlingshuse, hvor det ofte var tidligere højskoleelever, der gennem et virke som bestyrelsesmedlem eller formand i foredragsforeningen var med til at styrke den nationale og folkelige vækkelse, der i disse år gik over landet.
Vi blader videre i den gamle protokol og finder, at der på et bestyrelsesmøde i 1895 blev bestemt, at Brugsforeningen skulle betale 1krone 50 øre i leje, når den holdt sin generalforsamling i huset.
Allerede i 1896 var det nødvendigt med en udvidelse i form af en tilbygning, og dette arbejde blev den 26. januar 1896 overdraget J. P. Nielsen til en pris af 225 kroner
Den 18. oktober 1896 holdt huset årsfest – de første fem år var forløbet. Lærer Andersen Hyllinge var indbudt til at læse op.
I 1901 kunne man holde årsfest for tiende gang. Lærer Andersen i Hyllinge var igen indbudt til oplæsning. Til efterfølgende dans var der bestilt 3 musikanter, og billetprisen var sat til 1 krone pr. par, enlige damer 35 øre, enlige herrer er ikke nævnt. Måske var der på dette tidspunkt ingen ungkarle i området.
I det minderige år 1920 blev der ved årsfesten holdt foredrag af lærer Jensen Kvislemark.
Den gamle protokol kan også fortælle noget om, at der også på dette tidspunkt var noget som hed økonomi og penge. Vi kan se at der på et bestyrelsesmøde den 22. januar 1921 blev bestemt at afholde maskerade, som muligvis kan give penge til istandsættelse af huset.
Det er åbenbart lykkedes, for i sommeren 1921 foretages forskellige istandsættelser af dette.
Ellers går livet sin gang, årsfesten afholdes nu hvert år, og det er omegnens lærere, der indbydes til at underholde.
I 1936 ansættes ny rengøringskone, men nu er lønnen steget til 50 kroner for et år, plus 3 kroner ekstra for hvert bal.
Den 18. oktober 1941 fejrede man halvtredsåret for husets indvielse. Det var i den mørke tid under besættelsen, da forsamlingshusene igen blev bastioner i den folkelige modstand, og højskolesangbogen igen kom i højsædet rundt i vore forsamlingshuse.
Dine fjender til lands
Er og fjenderne hans,
De er fjender af sandhed og retten,
De er fjender af kærlighedsætten,
dog for dem er det værste tilbage,
thi end lever den gamle af dage.
Trods det tyske forbud mod denne sang, blev den flittigt brugt ved de folkelige møder. Sikkert også her i Kvislemark.
Jubilæet fejredes med et kaffebord til 2 kroner pr. kuvert. Underholdningen var overdraget lærer Jensen Sandved og Peter Jensen Kvislemark var indbudt som æresgæst, da han var den sidste af den første bestyrelse.
Den 20. oktober afholdtes bal for ungdommen, hvortil billetprisen var 1 krone. Begge aftener serveredes varme pølser, men det er udtrykkeligt bemærket i protokollen, at det ikke måtte være Houlbergs Pølser. Denne bemærkning gjorde mig nysgerrig, og en undersøgelse af sagen viste at det ikke var nationale problemer som var årsagen. Der havde været en sundhedskontrol på fabrikken, og denne havde afsløret temmelig kritisable forhold, hvorfor Houlbergs Pølser ikke var velset på dette tidspunkt.
I frihedsåret 1945 afholdtes årsfesten igen den 18. oktober. Forhandlingsprotokollen oplyser at der serveres flæskesteg, smørrebrød, øl og kaffe, og at der er koncert og dans, alt sammen til en billetpris på 5 kroner pr. deltager.
Juletræet i 1945 blev aflyst grundet mund- og klovsygeepidemi på egnen.
Når vi går den gamle protokol igennem, vil man se at mange af Kvislemarks beboere på et eller andet tidspunkt har gjort en indsats for det gamle hus, og vi ser også, at det er solidt plantet i byens midte, og ikke engang et stormløb med mange hestekræfter kunne alvorligt ryste det i grundvolden.
I dag er det hallerne der præger billedet i landsbyerne, og idrætsungdommen har her gode forhold, så de gamle foreninger indenfor idræt har de bedste muligheder, så den kommende tid vil vise, at vi stadig har en ungdom, som vil stå vagt om vore grænser. Lad os betragte de gamle forsamlingshuse som arrede veteraner, som har gjort deres pligt. Og lad os håbe, at de nationale følelser og den folkelige idræt kan leve, også under limtræs- og stålbuer.
Bestyrelsen i 100 året er:
Ole Larsen, Formand
Jens Peter Eriksen, Næstformand
Hans Olaf Sejersbøl, Kasserer
Lene Billsten
Henning Larsen
Vicevært i huset Hans Lind. Huset har gennemgået en stor reparation, som to af byens borgere, nemlig Hans Lind og Leif Christensen sammen med bestyrelsen har klaret det meste af.
oktober 1991
jubilæumsskriftet er skrevet af
Holger Johansen
Formand for
Egnshistorisk Arkiv, Fuglebjerg
Efterskrift:
Dette jubilæumsskrift er afskrevet af Vagner Frederiksen for at få det på forsamlingshusets hjemmeside.
Vi skriver år 2013, og i dag består bestyrelsen af de personer der er nævnt andet steds på hjemmesiden.
Vagner Frederiksen 20. februar 2013