|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mit navn er Kurt Sørensen. Mange kender mig også som Killi-Kurt. Jeg er født i 1954 og opvokset i Skive, men flyttede til nordøst Salling i 1983 med kone og to børn. Vi boede der til august 2010, hvor vi flyttede tilbage til Skive.
Jeg fik mit første akvarie i 1960 og har haft fisk næsten lige siden, kun afbrudt i et tidsrum, på grund af arbejde som rejsemontør. Jeg har været næsten hele registeret rundt i de år. Ungefødende, Spenops, Sværdrager, Gubby, Platy, Labyrintfisk og Ciklider. Jeg fik konstateret Parkinsons sygdom i 1999, hvor jeg så tog hobbyen op igen, og denne gang ville jeg prøve med Killier, som jeg altid og stadig synes er spændende fisk. De var på det tidspunkt, hvor jeg startede, ikke til at drive op. Kun igennem Killiforeningen som jeg så blev medlem af. Har da også ind i mellem andre arter, såsom Corydoras, L-Maller, Guramier og Betta, men kun i mindre grad. For jeg er nu vild med de ”farveladefisk”, deres adfærd og levevis.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den lidt længere udgave:
Interview med Kurt Sørensen af Thue Grum-Schwensen
Kurt Sørensen havde akvariefisk som knægt. Som voksen rejste han blandt andet rundt som el-montør og havde ikke tid til akvarierne. Men nu står den atter på akvarier – og efter mange års kærlighed til labyrintfisk – først og fremmest guramier, står den i dag først og fremmest på de små farvestrålende killifisk. Kurt er også formand for den lokale akvarieforening – Skive og omegns Akvarieforening.
Han fortæller: Jeg har haft en meget blandet landhandel, da jeg begyndte som akvarist. Både som dreng, og da jeg begyndte igen. Men omkring 2000 fik jeg påny akvarier – og nu var det fra 2001 killifiskene, som begyndte at sætte dagsorden. Egentlig havde jeg altid drømt om killifisk – men opgivet det, fordi de var svære at få fat i og meget tidskrævende, syntes jeg. Det synspunkt har jeg ændret – men jeg må nok indrømme, at jeg også bruger meget tid på fiskene.
Specielt er det deres adfærd, som interesserer mig. Ikke mindst den meget specielle yngleadfærd, som mange arter har. Det gælder selvfølgelig de såkaldt annuelle killifisk, hvor æggene er »tørlagte« i en periode. Vi opbevarer dem typisk i mere eller mindre fugtigt spagnum. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med, hvordan de opbevares.
Allerede som syv-årig begyndte jeg at holde akvariefisk. Dengang havde jeg akvarium med alt muligt forskelligt i – også mange jeg ikke turde holde sammen i dag. Også som voksen har jeg haft akvarier, men typisk kun et enkelt. De senere år er hobbyen så rigtig vokset igen.
Hvad er det, som fascinerer dig specielt ved killifiskene?
Først og fremmest er det deres adfærd – og deres evne til at tilpasse sig. For eksempel én, der lever ved vulkaner – og som kan svømme ind i meget varmt vand og græsse en speciel slags alger, der gror det. Og derefter hurtigt bevæge sig ud på koldt vand igen.
Fascinerende er også de såkaldt annuelle killifisk, der i naturen lever i søer, som ind i mellem tørrer ud. Det kan deres æg overleve – og når der påny kommer vand i søen, klækker æggene.
Den rytme er forskellig for forskellige arter, og det skal man sætte sig ind i for at kunne opdrætte dem. Nogle skal måske ligge i fugtig spagnum i fire måneder – andre måske i seks måneder, før man tilfører vand og klækker æggene.
Killier er meget andet end de annuelle, men også andre arter skal ofte behandles specielt i forbindelse med opdræt. De har en spændende måde at yngle på.
Mange killier er også meget farvestrålende og meget flotte fisk. Men de kræver, at den, der har dem, gider bruge noget tid på dem. Måske derfor de ikke tilhører de mest populære selskabsfisk. For hvis man kun så på farverne, kunne de godt være populære.
Hvordan kom du i gang med killifiskene?
Både som dreng og som voksen har jeg været meget interesseret i killier, men har nok synes, de var for vanskelige – og krævede for meget arbejde.
Da jeg i 2000 atter kom i gang med akvarier, blev vægten derfor i første omgang lagt på labyrintfisk – ikke mindst guramier. Dem havde jeg også som knægt – og havde også held med dem dengang.
I 2001 fik jeg så kontakt med nogle, der havde killifisk – og begyndte så småt at arbejde med dem. Jeg blev mere og mere fascineret af dem – og i dag det så mest killier, jeg arbejder med.
Killifisk er ikke nemme at få fat på – så jeg har også meldt mig ind i Skandinavisk killiselskab. For mig er det en selvfølge at være med i den slags foreninger.
Hvad med andet end killier?
Jeg opdrætter også flere arter Corydoras-maller. Dels fordi de faktisk går godt sammen med netop killier – og jeg kunne forestille mig, det er lidt det samme med ungefødende. Og dels fordi det er nogle sjove små fætre, som jeg ikke kan lade være med at synes om. De gør mig simpelthen i godt humør.
De fleste arter er også nemme at opdrætte – og giver mig dermed et tilskud til elektricitets-regningen. Men der er også sværere arter som Corydoras sterbai. Det er så en udfordring!
Nogle vil sige, du er lige så meget laborant som akvarist. Hvad siger du til det?
Det er rigtigt, at meget af det er noget småt pilleværk, hvor jeg står og piller bitte små æg ud af for eksempel noget javamos. Så vi har både æg på det tørre – i fugtigt spagnum – og æg fra andre arter liggende i små plastikæsker med vand – og måske lidt større beholdere med bittesmå unger.
Og det hele skal helst holdes adskilt fra hinanden. Så jeg forstår godt, hvis folk siger sådan. Men jeg synes også, det er utrolig spændende at arbejde med. Ellers gjorde jeg det heller ikke.
Selv om det da ind i mellem sætter min tålmodighed på en prøve.
For det kræver helt oplagt tålmodighed.
Et eller andet sted har det jo stadig noget med akvarier at gøre – og jeg er stadig dybt fascineret af det kig ind i fiskenes verden, ethvert akvarium giver.
Hvad siger din familie til din hobby?
Min kone er faktisk meget glad for, at jeg har den hobby. Måske hænger det også lidt sammen med min sygdom (Kurt har Parkinsons sygdom, red.), men i hvert fald synes hun, det er godt, jeg har noget, jeg går op i.
Nogle gange siger hun ligefrem, at nu skal du vist ud at se til fiskene. Jeg har indrettet et udhus som akvarierum – og der har jeg vel omkring 40 akvarier i forskellige størrelser.
Desuden har jeg et stort selskabsakvarium inde i stuen – og det har jeg faktisk fået i fødselsdagsgave fra blandt andet min kone.
Mine børn er store, men synes også, det er i orden og endda lidt spændende. Det ene af dem har endda selv lidt akvarier og fisk.
Copyright 2007 Akvariefisk.dk www.akvariefisk.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
