Randbøldal Museet
Museet fortæller om udnyttelsen af vandkraften. I det udendørs vandeksperimentarium med 20 stationer kan børn og barnlige sjæle afprøve vandets kræfter og lære at tæmme vandet ved hjælp af bl.a. møller og sluser, som man gjorde i gamle dage. Alt sammen på en sjov og lærerig måde.
I det tidligere magasinhus fra 1918 er der indrettet historiske værksteder for papir, tekstiler og vandkraft. I loftetagens store rum er der skiftende udstillinger.
Det naturskønne Randbøldal i Vejle Ådal, er det nærmeste, vi kommer på en bjerglandsby i Danmark. Vejle Å og de mange kildevæld var årsag til, at Engelsholm Papirfabrik blev anlagt her i 1732, og at en lille fabriksby opstod. I 1847 blev produktionen lagt om til tekstilindustri.
Kontakt os hvis I har ønsker om at besøge os udenfor normal åbningstid. Vi kan modtage selskaber op til 50 personer udenfor åbningstiden.
Der er 12 km til Kunst og Kaffe.