Pop Art udstilling


Åben:
Søndag d. 20. januar kl. 13-17 
Søndag d. 27. januar kl. 13-17

En udstilling med værker af kunstnerne Tine Thorsen, Svend Riis og Peder Meinert. Hver især arbejder de med en spændende billedfortælling inden for genrerne pop art og moderne kunst.

Vi har håndplukket de to kunstnere, Tine Thorsen, Esbjerg og Sven Riis, Fredericia, der på hver deres måde kommenterer hverdagens forunderlighed med inspirerende malerier. 

Peder Meinerts motiver er anskuet fra en uventet vinkel, og historierne fortælles på en ny måde.  Der gives nye input i debatten om tsunami og naturkatastrofer, glæde og livsbekræftende hændelser.

Tine Thorsen

23 år, kommer fra Billund og studerer i Esbjerg. Startede med at male i slutningen af 2008, efter et inspirerende ophold på Engelsholm Højskole. 

”Jeg er meget inspireret af Roy Lichtenstein og Gil Elvgren. Tegneseriestilen tiltaler mig, så jeg blev meget hurtig glad for den og måden at male på, bl.a. med de mange prikker. Jeg elsker at male portrætter, og har brugt mig selv som model mange gange.” 


Svend Riis

Vi lever i en hybrid tid - dagligdagen er fyldt med et massivt opbud af informationer på alle mulige måder. Vi kan i grunden ikke tale om en speciel dansk kultur. Nærmere en international formulering, der ikke på nogen måde tager hensyn til ismer eller kulturelle rødder.”

 Svend Riis, 67 år, er uddannet dekoratør, serigraf og skiltemaler i Ålborg og har gennem alle årene arbejdet med illustrationer, malerier og skulpturer.


Peder Meinert

Peder Meinert, 61 år, er til daglig med til at drive Kunst og Kaffe. Han har malet to serier med billeder, hvor inspirationen er hentet fra moderne illustrativ kunst og pop art.

Én serie har temaer som gamle kendte bygningsværker kastet ud i moderne tids stormvejr. En anden eksponerer kvindeansigter komponeret med inspiration fra Andy Warhol, som bliver til fortællinger om kvinders farverige personligheder.

Peder Meinert har gennemført en række udsmykningsopgaver for hoteller, feriecentre og erhvervsvirksomheder og har en klar mening om, at kunst skal være en del af det, der skaber glæde og debat i vores hverdag

Kunst og Kaffe Meinert Art | Nørrertorv 8, 8600 Silkeborg - Danmark | Tlf.: 40739997