Fællestræning for motionister - opstart d. 5. marts 2021

2021-03-03 08:24
Vi er igen klar til fællestræning. Der er opstart for klubbens medlemmer torsdag d. 5. marts 2021 - vi mødes kl. 17.30.
 
Vi tilbyder pt. følgende hold: Gå-hold (tirsdag og søndag), 3/4 KM, 6 KM, 8 KM og 10 KM.
 
Vi skal være inddelt i grupper af max. 25 personer.
 
Løbetrænerne har valgt at området omkring klublokalet inddeles således:
  • 10 KM. holdene står på græsset ind mod stadion - op mod den store flagstang
  • 8 KM holdet står på græsset ind mod stadion - i den ende som vender ned mod klublokalet
  • 6 KM holdet står ved stien
  • 3/4 KM holdet står på fliserne op mod vandrehjemmet
  • Gå-holdet er placeret i rundkørslen.
Der er adgang til toiletter - med ikke klublokalet og omklædning/bad.
 
Når man kommer bedes man gå direkte til ens "løbeboble". Husk du er velkommen til træning såfremt du er 110 % frisk og ikke har været i nærkontakt med personer som er testet positive.
 
Det meste af trænerteamet var samlet for lige at planlægge hvem/hvad/hvor. Det var fantastisk at se hinanden igen - super stemning som vi håber kommer med ud på holdene.
 
Håber vi ses til træning.
 
Løbetrænerne
 
 
Peer Bagge