KAM åbner igen op for fællestræningen

2021-03-03 00:35
Det har ikke været muligt for klubbens mange aktive at lave deres normale aktiviteter grundet de forskellige Covid -19 restriktioner.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at alle klubbens medlemmer vil blive kompenseret med 3 mdr. fri kontingent.
Bestyrelsen håber, at alle medlemmer snart kan/vil være i gang med træningen igen.
I november/december ophørte aktivetterne forskelligt – motionisterne stoppede først og de yngste i hallen sidst. Bestyrelsen arbejder på at få startet træningen op igen for alle, men restriktionerne gør, at der pt. kun kan være udendørsaktiviteter. Årstiden er desværre ikke ”atletik-venlig”, hvorfor træningen for de yngste lige skal planlægges nærmere, så det bliver en super oplevelse.
Mød kun op til træning såfremt du er 110 % - husk at overholde afstandskrav mv.
Vi vender retur med det praktiske til alle grupper/hold - håber vi snart ses til træning.
Bestyrelsen
Peer Bagge