Broløbet Storebælt - 10 års jubilæum

2015-05-28 20:49
Lørdag d. 28. maj 2005 lød startskuddet igen til Broløbet Storebælt.
 
Vi skulle vente 7 år fra indvielsen i 1998 til der igen blev broløb - efter et stort forarbejde af Korsør´s borgmester Flemming Erichsen, som mange gange var i dialog med Storebælt, blev det endeligt tid til endnu et løb.
 
i 2005 løb vi fra Nyborg til Korsør - ruten gik dengang rundt i Halsskovhavn og via Revsporet mod byparken. I Byparken var der rejst et kæmpe telt med plads til 2000 mennesker - stor fest med Michael Leans too Rock som hovednavn.
 
Som altid er vejret en udfordring når der skal løbes broløbet. Tidligt om morgenen var der kuling og løbet i fare for at blive aflyst. På starttidspunktet blev det vindstille og temperaturen steg 10 grader i løbet af dagen - det blev den første sommerdag.
 
Det varme vejr udfordrede deltagerne som ikke var klar til så voldsomt et vejrskifte. Temperaturen på asfalten var over 40 grader og flere blev dehydreret tidligt - ja faktisk efter 4km. faldt den første. Heldigvis kom der lidt skyer senere. 
 
Beboerne langs Revsporet opsatte vandspredere på ruten til at køle deltagerne og der var nærmest sydlandsk stemning i Korsør.
 
Siden har vi løbet i 2008, 2011, 2014 og satser på et løb i 2017.
 
Løbsledelsen
 
 
Peer Bagge