Løbeskoler - tilmelding er åben
02-02-2016
Så er det igen tid til opstart af vores løbeskoler - det er 21. gang vi starter løbeskoler.
Der er stor opstart tirsdag d. 23. februar 2016 kl. 17.30 for begge løbeskoler og alle vores øvrige hold..
Selv om vi er startet mange gange byder løbeskolerne i år også på nye tiltag. Vores instruktører vil udover at følge løbeprogrammet supplere træningen med andre øvelser som skal være med til at gøre kroppen mere "fit" og stærkere - målet er selvfølgelig at sikre at så mange af vores løbere kommer godt igennem programmet.
Vi starter allerede med at løbe på opstartsdagen - så husk løbeskoene.
De første tilmeldinger er kommet - så vi håber på stort fremmøde.
Yderligere info findes
HER
HUSK INCLUDERET I PRISEN ER EKSAMEN KR. HIMMELFARTSDAG I ODENSE, HVOR VI SKAL DELTAGE I EVENTYRLØBET 2016.
Pris for 12 ugers program, Eventyrløbet samt kontingent for 1. halvår af 2016 er kr. 400 -
Tilmelding: Find den anden nyhed med eftertilmeldinjgslink
Vi glæder os til at se dig til træning.
Motionsudvalget
KAM-løbere deltog i DGI Munkesø-cross 30.jan.2016
02-02-2016
Større billede? klik på fotoet ..
Så blev det slut på DGI-crossen for denne sæson.
Det forgik i Kalundborg, Munkesøen - vejret var godt og løberne ligeså. De var ledsaget
af 4 supportere hjemmefra - det var en fin tur !
Løbere Løber i Tågen 24.jan.2016
24-01-2016
Klik på foto'et og se alle de tågede billeder ...
----------------------------fotos: borgetandersen
Hvem husker ikke gyserfilmen "Tågen".
Scenen var sat ved søndagens træning. Vindstille og tøvejr kombineret med et godt lag sne og is var med til at skabe den ideelle kulisse - masser af dis og tåge i en våd skov. Hitchcock kunne ikke have gjort det bedre.
På sådan en dag er det de færreste som "kan" huske sidste søndags fantastiske vejr - høj sol, sne og frost.
Men trods den dystre kulisse gik det umiddelbart godt - vi mistede ikke nogen til de "mørke kræfter" ved dagens træning.
Ved et lille kig på billederne kan man konstatere at der er mange smil til fotografen - så konklusionen må være, at det ikke er vejret men det kammeratskab der bringer smilet frem.
Per Hansen
Fødselsdagsgaven til Per er overrakt !
22-01-2016
Det er med lettelse og glæde, at vi hører, at kassereren har haft sin egen sparegris med på ferie - og således ikke brugt vore indsamlede midler. Per har modtaget gaven, og alt er nu i sin skønneste orden.
Mere motion-sudvalget.
Nye løbere er velkomne
12-01-2016
Vi er forlængst kommet i gang med løbesæson 2016.
Nytåret er tidspunktet, hvor der kigges fremad på den nye sæson og træningen bestemmes. Det er samtidig tidspunktet hvor "fællestræningen" genopfriskes og tidspunktet hvor nye ansigter dukker op.
Vi starter nye løbeskoler for nybegyndere d. 23. februar 2016 - se anden nyhed.
SÅFREMT DU ALLEREDE LØBER ER DER DOG ABSOLUT INGEN GRUND TIL AT VENTE
Vi har fællestræning på følgende tidspunkt:
- Tirsdage og torsdage kl. 17.30 fra klublokalet
- Søndage kl. 10.00 ved Skovhuset i Lystskoven
Alle er velkomne til at komme forbi - vi er altid klar til en rast løbetur og har nok også et hold til dig.
Motionsudvalget
Nye løbeskoler - foråret 2016
10-01-2016
Vi starter nye løbehold op tirsdag d. 23. februar 2016.Der er stor opstart for alle hold kl. 17.30.
Motionsudvalget har igen valgt "først" at starte nye løbeskoler op efter vinterferien 2016.
At starte et "løbeforløb" er ikke noget man lige "klarer på 2 - 3 uger" - det tager lang tid og kræver en stor indsats - især hvis der kommer lidt modgang.
Vi vil have at deltagerne er topmotiveret (så det ikke bare er et "nytårsfortsæt")
Vi løber foråret i møde sammen og samtidig have et mål med træningen
Vi holder derfor igen eksamen i Odense - Eventyrløbet 2016 Kr. Himmelfartsdag - sammen med 20000 andre motionister
Der kommer mulighed for tilmelding sidst i januar 2016
Vi glæder os til opstarten og ud fra at der allerede er kommet flere forespørgsler tror vi at vores 21. løbeskole bliver en stor succes.
Motionsudvalget
Fys-huset kommer på besøg
10-01-2016
Tirsdag d. 12. januar får vi besøg af 2 fysioterapeauter fra Fys-huset.
De vil løbe med på holdene for at kigge lidt på vores forskellige løbestille og efter træning er der mulighed for at tale med dem om hvordan jeres løbestil evt. kan ændres for at forebygge skader osv.
Vi satser derfor på at lave 2 hold for interesseret:
- 4 - 6 km. Der startes med fokus på 4. km. løberne og sidst på en lille omvej dem der vil løbe 5 - 6 km.
- 8 km. hold - her burde der være tid nok til at få kigget de enkelte ud.
Når vi alle er retur i klublokalet vil der være lidt væske mv.
Vi håber, at I vil tage godt imod tilbuddet (trods den korte tidsfrist) og få lidt mere styr på jeres løbestil.
Motionsudvalget
Diverse - klubbens konto
06-01-2016
Hvis der er nogen løbere, der skylder et beløb, så kan man nemt ordne det ved at overføre til kontoen. Det er reg nr. 1551 konto nr. 4952156999.
Motionsudvalget.
Årets Løb 2015 - Motionisterne
02-01-2016
Intet nytår uden "Årets Løb i Motionsafdelingen".
Når man har gjort noget i en del år, er det vel snart på tide også at kalde det en tradition.
2015 har ikke været nogen dans på roser - Børge er efter længere tids tilløb igen begyndt at løbe, hvilket jo ikke er fremmende for fotomængden. Trods dette er der igen taget billeder (i 1000-vis) og Børge og Lise har brugt timer på at finde og sætte pletskuddene i rækkefølge.
Jeg har glædet mig til at se "Årets gang i Motionsafdelingen 2015" - det er igen en smuk og sjov tur.
Selv om verden er ramt af varmechok har året budt på både vinter og kulde.
Korsør Lystskov klædt i hvidt er bare så smuk – det skete så kun en gang i 2015 – men nyd billederne med både sol og sne fra en søndag sidst i januar.
Motionsudvalget.
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
>