Super løbeskolestart
21-02-2017
Støjniveauet var enormt i klublokalet i minutterne op til start.
Store opstartsdag var velbesøgt. Der var mødt rigtig mange nye ansigter (også nogle gengangere) op til den første løbetur.
Vi fik fordelt løberne på de mange hold - og så var det tid til træning. En hastig optælling rundede de 100 fremmødte til dagens træning. SUPER DEJLIGT.
Vi fik afklaret spørgsmål enten før start (løbeskolerne) eller efter (½-maratonholdet) - og nåede man ikke at få spurgt tager vi det bare til næste træning.
Traditionelt skal der lidt rokeringer til mellem holdene - så alle få et tilbud der udfordre uden at være for voldsomt - den øvelse arbejder vi på de næste par gange.
Resultatet = det bliver et dejligt løbeforår i Korsør AM
HUSK - Nåede man ikke til træning den første gang skal man ikke fortvivle - mød bare op til de næste træninger.
Motionsudvalget
Super træning i skoven
19-02-2017
Søndag var +70 klar til træning i skoven.
Det blev til ialt 6 hold. Lige var 4,5 km. rundt i skoven, intervaltræning for de unge og 15 km. for dem der skal til halv- eller helmaraton i Cottbus.
Vores hold talte fra starten 30 løbere. Vi blev allerede ved Røde Led opdelt - Leif´s gruppe (som løb små 8 km.) tog en lille omvej via Røde Led og Skovåsen.
Vi andre drog mod Storebælt og senere vejen ud til Klarskovgaard. Her blev vi også delt - Christian løb hjemad og jeg drog ud forbi Klarskovgaard og Bonderup.
Ved Rundingen var der samling igen, idet løberne fra Leif´s hold nåede lige op inden vi løb retur til Skovhuset.
Alt i alt en dejlig træningstur, hvor man kunne hilse på hinanden flere gange.
jeg er sikker på, at Børge har dokumenteret det meste - mon ikke der kommer en lille film.
Husk vi ses til træning på tirsdag til STORE OPSTARTSDAG..
Per
Træningshold til Broløbet tager form
15-02-2017
Der er allerede kommet tilmeldinger til vores nye træningstilbud for debutanter eller lettere øvede halvmaratonløbere.
Pt. tæller holdet 6 løbere, der gerne vil prøve kræfter med Storebæltsbroen d. 9. september 2017 - og flere er sikkert på vej.
Træningsplanen, som skal bringe ALLE over broen, er klar - så se at få snøret skoene.
Vi starter op d. 21. februar 2017 klokken 17.30 ved vores klublokale, Tovesvej 30, 4220 Korsør.
Motionsudvalget.
Møde i motionsudvalget
12-02-2017
Der holdes møde i motionsudvalget tirsdag d. 14. februar 2017 klokken 18.45 (efter træning)
Vi skal drøfte følgende:
Årets motionsit 2016 - kandidater
Forårets løbeskoler
Træning frem mod Broløbet Storebælt
Sociale aktiviteter
Eventuelt
Husk alle er velkomne - jo flere der giver en hånd med jo lettere er byrden (og det plejer jo at gå fantastisk)
Motionsudvalget
Årets motionist 2016
1 Kommentarer
05-02-2017
Lise A. abdiserer - tiden som "årets motionist" er ved at rinde ud for denne gang.
Vi skal have udnævnt en ny indehaver/ambassadør til denne fornemme pris - en pris som dækker over mange ting:
- en god repræsentant for klubben
- en god løber
- en god og hjælpsom kammerat
Ja - ingen tvivl det bliver svært at finde (men heldigvis er der jo gode kandidater) afløser for Lise - Lise har med sit gode humør, mange "fif" osv. formået at leve op til ideen bag "årets motionist".
Motionsudvalget vil snarest vende retur med en kanditatliste til "årets motionist 2016".
Motionsudvalget
Broløbet Storebælt - skal vi træne sammen?
05-02-2017
Korsør AM starter træning frem mod Broløbet tirsdag d. 21. februar kl. 17.30
Vi har allerede en flok debutanter eller lettere øvede, som har sat Broløbet øverst på listen over sæsonens mål.
De mere erfarne træner allerede mod forårets mange løbe og der bliver senere et træningsforløb så man igen kan ”toppe” til september – gerne midt på højbroen. Men kig forbi så du kan komme igang.
Små 300 deltagere til Broløbet er allerede tilmeldt med en ”4220-adresse” – der er således masser der allerede nu har sat kursen mod broen.
Vi håber, at rigtig mange vil deltage i træningen frem mod september – kig forbi til vores store opstartsdag d. 21. februar kl. 17.30 ved vores klubhus på Tovesvej.
Vi starter samtidig løbeskoler for nybegyndere, så der er tilbud til hele familien/vennerne uanset form og mål.
Tilmelding kan ske under ”Lige nu i KAM” – under ”Nye løbeskoler ---”.
Vi ses
Motionsudvalget
Nye løbeskoler - foråret 2017
2 Kommentarer
26-01-2017
Det går mod lysere tider - vi skal igen snart på "græs"
Glæder os til at turene igen går via Golfbanen, Revsporet, Naturrastepladsen eller stierne i sydbyen. Et sikkert forårstegn er ligeledes at løbeskolerne starter.
Vi håber, at rigtig mange igen vil benytte chancen for at prøve vores dejlige sport. I Korsør AM møder du et godt fællesskab og mulighed for at deltage i spændende arrangementer.
Træningen sker udfra de "3 S-ers princip".Det betyder at træningen skal være sjov, social og seriøs.Vi forsøger at tilrettelægge træningen således at der er udfordringer til alle.
Der er stor opstartsdag - tirsdag d. 21. februar 2017 kl. 17.30 fra vores klublokale på Tovesvej 30 B for enden af Korsør Hallen.
Alle er velkomne til at kigge forbi - husk at vi løber allerede første dag.
TILMELDING HER
Vi glæder os til at se jer alle.
Motionsudvalget
Spreewald Marathon 2017 - update
22-01-2017
Så er værelserne booket på Hotel Radisson Blu i Cottbus - tror det bliver et super sted.
Hermed skulle det sidste være på plads på "Motionistturen 2017".
Vi bliver 40 i bussen + 2 "kør-selv" fra Nyborg.
Jeg forsørger at få en option på et par yderligere værelser - så skulle nogen have fortrut skal de være velkommen til at kontakte undertegnede eller Carl i Nyborg.
Husk at bestille startnr. inden 1. februar - der stiger prisen.
Per
Løb 25. december 2016
15-12-2016
Hermed indbydelse til vores traditionelle juleløb i Lystskoven.
Vi håber at se rigtig mange til træning juledag kl. 10.00
Alle er velkomne - invitere gerne familie og venner med i skoven.
Klubben er vært ved en lille en efter løbeturen - der er både til voksne og børn samt de 4-benede.
KOM FRISK I SKOVEN - så anden kan falde på plads og gøre klar til julefrokosten.
Vi ses i skoven
Motionsudvalget
Julens træningstider
15-12-2016
Hermed programmet for juletræningen.
Vi løber og løber ---------------
25. december kl. 10.00 i skoven - Årets juleløb med den traditionelle afslutning
27. december kl. 17.30 fra klublokalet
29. december kl. 17.30 fra klublokalet
31. december kl. 10.00 i skoven. Løb med bobler til alle - husk tilmelding i klublokalet
3. januar 2017 kl. 17.30 fra klublokalet
Der er ikke organiseret træning d. 1. januar 2017.
Der er ikke mange undskyldninger for at springe træningen over i julen 2016.
Vi ses til træning
Motionsudvalget
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
>