Udover at kaninerne er vores kælekaniner, avler vi dem med henblik på videre avl og udstilling. En del unger sælges som kælekaniner. 
 
Vi har fra starten indkøbt en håndfuld avlsdyr, som danner grundlag for vores opdræt. Alle disse er indkøbt af gode avlere, vi stoler på - da vi vægter meget højt, at vores kaniner er sunde og raske med gode gener.
 
Selvom vi avler efter udstilling, er alle vores kaniner samtidig vores kælekaniner. Derfor vil deres temperament altid være vigtigere end udseendet. Vi vil altså aldrig avle på en aggressiv kanin. For os skal udseende og temperament hænge sammen = flot udseende og godt temperament.
 
Her finder du de varianter, vi avler.
Ved spørgsmål til de enkelte kaniner er du velkommen til at kontakte os.
 
Generelt om Dværgvædderen:
Dværgvædderen er den mindste af vædderkaninerne. En udvokset dværgvædder vejer mellem 1,4 - 1,9 kg. Den har et roligt og blidt temperament og masser af personlighed. Er velegnet til børn, da den er nem at håndtere.
 
 
Dværg Vædder, zobel, brun
Brunlig kanin med mørkere tegning (hovedets forreste del, ørene, ryggen, ydersiden af løbene og halen er tegningen). I panden bør man kunne fornemme et kryds = Zobel kryds. Grundfarven brun forekommer både i en mørk, mellem og lys variant. Den mørke variant ser næsten sort ud i noget lys. De lyse varianter kan have øjne der lyser svagt rødt også kaldet rubinøjne. 
Øjenfarve: brun. 
 
Dværg Vædder, blå
Mørkeblå farve, som ikke bør være så mørk, at den virker blåsort. Dækfarven er over hele kroppen ensfarvet blå og glansfuld og skal gå så langt ned mod hårbunden som muligt. Bugfarven er noget mattere. 
Øjenfarve: blågrå
 
Dværg Vædder, kappetegnet, blå
En hvid kanin med meget tegning - her i blå. Ligner en kanin der har taget en blå kappe på med huen. Bugen skal være så hvid som muligt uden farvet pletter. En meget svær tegning at opnå perfekt. Tit har de hvide partier i kappen  / hovedet. Noget hvidt er dog tilladt. 
Øjenfarve: blågrå
 
Dværg Vædder, zobel, siameser, brun
Gulbrun til elfenbensfarvet med mørkere brun tegning. Tegningen findes på hovedets forreste del, ørene, ryggen, ydersiden af løbene og halen. Denne varriant findes også i en mørk, mellen og lys variant. 
Øjnfarve: brun. 
 
Dværg Vædder, sort
Dyb sort med stærk glans. Den sorte farve skal gå så langt ned mod hårbunden som muligt. Hvide hår i pelsen er en fejl. 
Øjenfarve: mørkebrune 
 
Dværg Vædder, madagascar
Dækfarven er rødbrun overtrukket med et blåsort, sodet slør, bestående af blåsorte hårspidser. Dette slør er svagest på ryggen. Hovedet er dækket af en mørk maske. 
Øjenfarve: mørkebrun 
 
Dværg Vædder, isabella
Gulbrun med et blåt slør, forårsaget af blå hårspidser. Dette slør er svagetst på ryggen. Hovedet har en maske med slåt slør. Farven ses både i mørke og lyse toner. 
Øjenfarve: gråbrune
 
 
Dværg Vædder, hvid, rødøjet
Hvid glansfuld kanin.
Øjenfarve: rød 
 
 
 
Vi fik vores første kanin i sommeren 2012. Sidenhen er vores besætning vokset, og vi har nu omkring 40 dejlige kaniner i vores stald. Vi har været medlem af Danmarks Kaninavlerforening siden 2015.
Anna & Annette Koch | 4070 Kirke Hyllinge