Hvis du er medlem af Danmarks Kaninavlerforening, har du mulighed for at udstille din kanin. Kaninen skal være raceren, øremærket og opfylde kravene i Nordisk Kaninstandard ud fra den enkelte race.
Din kanin bliver udstillet som voksendyr, hvis den er mindst 6 måneder gammel. I denne alder kan den blive registreret. Dyrene kan inddeles i stammer, grupper eller enkeltdyr.
Et voksendyr kan blive registreret ligegyldigt point. Altså kan man også få en kanin bedømt med 00 registreret. Men det er kun, hvis kaninen får 92 eller over, at den bliver registreret automatisk. Får den under 92, skal du selv søge.
Er din kanin mellem 4 og 6 måneder, kan den blive udstillet som ungdyr. Kaninen bliver ikke registreret, men du kan stadig få en fornemmelse af, hvordan den er udstillingsmæssigt. Ungdyr kan udstilles i stammer, grupper eller enkeltdyr.
I en gruppe/stamme kan der godt være både voksendyr og ungdyr.
Man kan også få præmier på ungdyr.
Alle kaniner bliver bedømt i en skala, der går fra 0 - 100.
Skalaen variaerer fra race til race og variant.
Tegnforklaring
Stamme: En han og to hunner, som konkurrerer sammen.
Gruppe: Tre hanner eller tre hunner, som konkurrerer sammen.
Kollektion: Fire kaniner som konkurrerer sammen, og hvor begge køn er repræsenteret.
1.0 = han
0.1 = hun
En stamme eller gruppe skal være i samme farve, race, farve, tegning eller pelsstruktur.
Inden en udstilling skal du sørge for, at kaninen er ren og pæn samt at kløerne er nyklippet. Den må ikke have løbende øjne eller næse, skæve tænder, snavs omkring kønsdelene, diaré mm.
Du kan læse meget mere om kravene ved den enkelte race osv. i Nordisk Kaninstandard. Den kan evt. lånes på biblioteket.