Min tiltrækning af og glæde ved keramik har været livslang. I begyndelsen som nydende tilskuer hos pottemagere, ved udstillinger og i forretninger. Senere som aktiv udøvende keramiker med tilknytning til det keramiske kollektiv i Lundtofte, hvor vi , med keramikeren Turi Heisselberg som fast underviser, har ugentlige work-shops, udflugter til andre keramikeres værksteder og til udstillinger og museer rundt i landet.
Jeg bygger krukken op ved hjælp af pølseteknik eller former leret i hånden og presser og banker en form frem på samme måde, som stenaldermennesket har gjort det. Herved bliver mine ting skulpturelle unika.
Jeg arbejder mest i det grove ler og brænder tingene, enten som raku, som pit-firing eller i ovn ved høj temperatur.
I rakubrænding og pit-firing får tingene en overflade skabt af den levende ilds direkte berøring med tingen, hvilket undertiden giver en overraskende effekt.
Mine inspirationskilder er fortrinsvis ægyptisk kunst og mytoligi og afrikansk kunst - deres masker og håndtrykte stoffer og de mellemøstlige islamiske mønstre. Også ting, jeg finder i naturen - en fjer f.eks.
På det allersidste er jeg blevet fascineret af det grove lers modsætning, porcelænsleret, som jeg - vist imod alle odds - også forsøger at skabe i hånden.
At arbejde i modsætningen imellem det rå grove ler og det forfinede porcelænsler er en udfordring, som i bedste fald kan berige hinanden.
