Køkkendates / Risalamandeis

Risalamandeis

 
2½ dl. grødris (gammeldags hele ris)
2½ dl. vand
1,6 l rismælk
1 stang vanilje – flækket (skåret igennem på langs)
Lidt salt
2 spsk. Sukker

½ l piskefløde
250 g mandler smuttede og fint hakkede (der må gerne være lidt grove stykker tilbage)
(hæld kogende vand over mandlerne, lad det stå ca 1 minut, hæld vandet fra og koldt vand over, gentag gerne en gang mere. Hæld vandet fra og smut mandlerne ud af skindet ved at trykke på dem – nogle mander er lidt seje at få skindet af!)
2 æggeblommer (pasteuriserede)
120 g sukker
1½ æggehvide (pasteuriserede)

 
  Del A  Del B
Trin 1      
Giv risen et opkog med vand i en stor gryde, rør godt rundt.
 
Obs: Rismælk er ikke så slem til at koge over som alm. mælk               
 Flæk vaniljestangen og mål rismælken op. Tilsæt begge dele til risene i gryden. Lad grøden koge til risen er godt mør. Det tager 40-50 min.
Trin 2
 
Imens grøden koger, kan mandlerne ordnes, og I kan fx aftale om der skal en hel mandel i isen – og hvad der sker når man finder den. Er der en gave, en ekstra fordel i familien etc.:)

Når grøden er kogt: fjern vaniljestangen, skrab kornene ud med bagsiden af en kniv, og put dem tilbage i grøden sammen med salt og sukker, rør godt rundt og stil til afkøling.

    Når risengrøden er helt kold:
Trin 3
 
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps (det spiste jeg meget af som barn – men jeg ved ikke hvor navnet kommer fra!) 
Pisk fløden til en blød og ikke for pisket flødeskum.
Pisk æggehviderne stive
Trin 4
 
I en stor skål: bland først æggesnapsen i grøden, forsigtigt, og tag gerne go tid til det
Herefter tilsættes flødeskum, piskede æggehvider og hakkede mandler.
  
Find evt. ismaskinen frem. Og derefter bøtter til isen.
Lav klistermærker eller find bånd eller noget andet der kan vise at dette er Risalamandeisen, når den ligger blandt alt det andet i fryseren;)
Trin 5
  
Smag isen til – den skal være mere sød end I synes, for noget af sødmen forsvinder når den er kold!
Mangler der sukker, kan der tilsættes flormelis, der forsigtigt drysses i med en si – så der ikke kommer klumper.
Lad ismassen køre i ismaskinen – ad flere omgange hvis det er nødvendigt.

Eller put ismassen i bøtter i fryseren og rør godt hver time en 3-5 gange.

 


Copyright and IP (intellectual property) Charite Nielsen - Køkkendate - All Rights Reserved  | charite@grapeland.dk