Køkkendate - lav maden sammen

Her skal nok komme mange flere opskrifter:)
Jeg arbejder på det lige nu uge 6 2017
 
En Køkkendate kan både være en aften hvor I hygger om at lave en masse mad - så I har nem mad i langt tid - og børn kan sagtens være med.
Det er Køkkendate 1 - 8 (jeg lægger den op løbende) 
Se mere om det at have børnene med her
 
Det kan også være at hygge om at lave en ret sammen - her er opskrifterne bygget op, så I kan være 2 eller flere.
Det er Kransekage og Risalamandeis (indtil videre)
 
En køkkendate kan også være hvor flere grupper/personer laver maden sammen, og bagefter spiser sammen.
Det kunne være madklubben, familien eller vennegruppen.
Det er (indtil videre) Pintxos
 
Det kunne naturligvis også være at lave maden sammen med daten, kæresten, konen, manden:)
Dem har jeg ikke lavet nogen af med opskrifter endnu - men det kommer.
 
 
 
Opskrifterne her er opdelt, så man kan være flere om at lave maden. det giver hygge i køkkenet, og sikkert også mere tid til at snakke. 
 
Køkkendate systemet, hvor du laver meget mad til hverdagene på en hyggelig måde - er jeg stadig i gang med at gøre tilgængelig -men de kommer:)
 
Indtil da, kan I hygge Jer/Køkkendate med disse opskrifter  - der er opdelt så I kan være flere om samme opskrift.
 
Opdeling af opgaver i opskrifterne:
Undervejs har man hver sine opgaver som Del A eller Del B.
Indimellem kan der være fælles trin.

Ved afslutningen af et trin, er det vigtigt at følges ad, og evt. hjælpe til, så begge er færdige med trinnets opgaver før et nyt trin begyndes.
Hvert trin kan byttes mellem personen(erne). Således at der tager Del A trin 1, sagtens kan være den der tager Del B trin 2 og så fremdeles.

Opgaverne er opdelt, så den ene fx skærer de løg der skal bruges og den anden ordner kødet.
Når på denne måde står med en præciseret opgave, og den anden laver noget samtidig, kommer der mere overskud og mere ro til at snakke.

Man kan altid holde en pause mellem to trin, for at spise eller lege en smagsleg eller noget helt andet, bare husk at kødet skal på køl imens.

Hvis I er flere end to personer, fordeler I opgaverne på hvert trin mellem de personer der er med, og det er altid godt med hygge, snak, historier eller en dans mens man laver maden sammen - Køkkendate.
Hvis du er alene om en Køkkendate opskrift, skal du bare sørge for, at alle opgaver på et trin er gjort, altså både Del A og Del B, før du går til næste trin. Det tager så lidt længere tid, men kan sagtens være hyggeligt, bare man ikke har en skarp deadline.
Copyright and IP (intellectual property) Charite Nielsen - Køkkendate - All Rights Reserved  | charite@grapeland.dk