Køkkendatesystemet Kombiner hygge i køkkenet med manden, konen, kæresten, børnene, vennerne i weekenden og få en nemmere hverdag.
7 trin til nemmere mad i hverdagen
Hver Køkkendate har 7 trin, hvor 1. og 7. er fælles, og ellers er trinnene opdelt
i Del A og B.
Konceptet er ret enkelt; lav en masse forskelligt mad på en gang mens du hygger i køkkenet, så du har til kød-delen af aftensmaden 8-10-30-eller flere gange.
Vigtige fokuspunkter:
• Samvær i køkkenet – mere god tid sammen
• Børnene med i køkkenet på en ny måde
• Kvalitetsmad i hverdagen
• Spar på madbudgettet
• Nem, hurtig og sund hverdagsmad
• Mindre madspild og brug dine rester
• Mindre oprydning i hverdagene
• Fleksibelt hvis der pludselig er en mere eller mindre til aftensmaden
• Tryghed og dermed energi til andet end ”Hvad skal vi ha’ til aftensmad” henover køledisken og i tankerne i pausen på jobbet
• Du ved at du kan lave nem, go sund mad uden at tænke på hvad, før du åbner fryseren ½ time inden spisetid!
Daten
Samvær og hygge er en af de vigtige kvaliteter i dette system. I stedet for fx at se TV eller have hver sine pligter, så vær sammen snak hyg, hav et fælles mål mod en nemmere hverdag, derfor gør det, for mig, ikke så meget, hvis der går lidt mere tid end planlagt. Når bare tiden går med hygge og nærhed – som kan være en mangelvare i en travl hverdag og tæt pakkede weekender. Opgaverne er opdelt, så man fx skærer alle de løg der skal bruges til retterne i en Køkkendate. Når man står i længere tid med samme opgave, kommer der mere overskud og mere ro til at snakke, end hvis man skærer et løg, så ordner to fed hvidløg, en porre osv.
Køkkendate - hvor ofte?
Vi har en Køkkendate hver 4.-6. Uge. Det passer med at der er mad nok til ALLE de dage vi har brug for en Køkkendate ret, og med at vi har fisk på menuen (næsten, og nogen gange mere end) to gange om ugen, at vi laver weekend mad, spiser i madklubben osv. Når der er 3-4 retter tilbage i fryseren, laver vi en aftale om hvilken dag det passer og har lyst til at have en Køkkendate.
Fryseplads
Jo større fryser, jo mere kan man fylde i, det er klart, men - det kan også give en vis sløsethed med pladsen. Selv den mindste fryser kan bruges til at gøre hverdagen nemmere med en Køkkendate. Jo mindre fryser, jo mere tæt og præcist skal fryseren pakkes. Se mere om dette
her
Retterne i en køkkendate
Du finder en liste med ingredienser og andet du skal bruge under hver af de 8 Køkkendates i denne bog. Ingredienslisten kan bruges som udgangspunkt til en indkøbsliste/tjekliste. Hver køkkendate kan sagtens bruges flere gange i træk, for der er mange muligheder med de enkelte retter. Så selvom du laver de samme 4-5 retter i en køkkendate, kan de bruges til en varieret række af hverdagsmenuer. Kødboller er noget vi laver, i en eller anden form, næsten hver gang. De kan bruges til et væld af forskellige hverdags retter.
I "Hverdags menuer" - kommer senere!!!! - kan du få et overblik over 150 muligheder. Men der er mange flere kombinationsmuligheder I Køkkendateretterne og tilbehørsopskrifterne.
Enkelte retter er ikke så fleksible i sig selv, så som; Spanske kødboller, men det kan gøres varieret i form af tilbehøret. Tilbehør kan du fx finde under "Opskrifter” , her er der grundopskrifter til fx varm salat, som kan varieres i det uendelige ud fra hvad du har i fryseren/køleskabet/spisekammeret og hvilke krydderier der er favoritter i Jeres familie.
En køkkendate kan sagtens laves flere gange i træk, især i begyndelsen, for at få indarbejdet systemet i den travle hverdag og weekender med arrangementer osv osv. Det giver også mulighed for evt., at justere mængden af de forskellige retter efter familiens behov. Ved at notere hvad I manglede mere af og hvad brugte I på flest forskellige måder, kan i optimere fordelingen af retterne.
Overblik
En køkkendate kan være med til at give et større overblik i hverdagen, og give dig følelsen af overskud til alt det andet der også skal gøres i en travl hverdag.
Under "Råd og idéer", beskriver jeg bl.a. om at lave en tavle eller liste med de retter man kan lave uden at købe ind. Så det er nemt at få overblik og lave gode måltider, uden at skænke det en tanke, før lige inden du tænder for gryderne.
Hvis du er til LCHF, Palæo eller en af de andre mad filosofier, får du med Køkendates måske lige den ekstra tid og overskud til at prøve det af - også i hverdagene.
Børn med i køkkenet
Indgangsvinklen er, at det skal være hyggeligt og rart, ikke; “hurtig madlavning - så vi kan komme videre…” En Køkkendate med børn er god at have på en søndag/fridag hvor der virkelig er tid til børnene under madlavningen. Det giver plads til at lære børnene forskellige kompetencer i et køkken samtidig med at man hygger og fx smager forskellige krydderier og krydderurter, og hvordan kan man trylle med dem, så smagen bliver lige som barnet kan li’ det. Og alt muligt andet der giver børn viden og mod på mad og madlavning.
Hverdagen efter Køkkendates
I hverdagene skal I blot tage en bøtte/pose op enten om aftenen/morgenen eller vente til lige før aftensmaden skal i gryden, det sidste er den måde jeg mest bruger.
Hvis du bruger mine råd og idéer i afsnittet ”Mit spisekammeret”, er det ikke nødvendigt at bruge tid på planlægning i hverdagene. Man har et varieret, sundt og fleksibelt udvalg af ingredienser lige til at tilberede til måltider.
Denne række af måltider giver også muligheder for at inddrage børnene i madlavningen i hverdagen. Det giver et en følelse af indflydelse og frihed, hvis man kan læse på køkkentavlen/listen og udvælge den ret man har mest lyst til. De har måske også lavet en del af måltidet i forvejen, hvis de har været med i Køkkendaten, og tilberedningen af måltidet virker ikke så uoverskueligt når køddelen allerede er lavet.
I vil sikkert også opleve at fokus på køddelen/proteindelen af måltidet bliver mindre, og tilbehøret overtager hovedrollen. En ikke uvæsentlig fordel der giver tid og overskud til at prøve nye muligheder for tilbehør til hverdagsmåltiderne.
Mindre oprydning i hverdagen
Værd at huske: Du skal kun rydde op efter madlavningen; fars i skålen, de marinerede kyllinger, potter, pander og evt. kødhakkeren en gang, for mange middage. Under og i slutningen af en Køkkendate er der afsat tid til oprydning. Der er trods alt lidt mere oprydning end efter en normal gang aftensmad.
Besparelser og mindre madspild
Via Køkkendatesystemet kan I også spare både penge og I kommer sandsynligvis også til at smide mindre mad ud.
Måske vil I opleve, at der skal tilberedes mere tilbehør; grønt og fx pasta, da de forudbestemte portioner til et måltid gør, at der ikke lige spises 200 g mere kød end nødvendigt. Dermed spiser man mere af tilbehøret, som ud over at være sundt, er billigere i indkøb end kød.
Rester i køleskabet kan højst sandsynligt bruges til en af de retter der ligger klar i fryseren, hvilket giver mindre spild af grønt eller andre rester der måske ellers var røget i skraldespanden, med både madspild og pengespild til følge.
Se mere om hvordan du kan lære dit madspild og kende
her
Skriv ned hvad I smider ud: I en lille notesbog skrev jeg alt det mad som vi smed ud. Over et par måneder var det bl.a. dette der røg ud:
1 dl cremefraice, 2 bananer, 2 dl pasta, en sjat soyamælk, 1 bæger past. æggehvider, 3 skiver rugbrød, 5x5 cm med æg, spinat og svampe, 1 dl bønnemos, 1½ dl spinatsause, 1 pose kardemomme, 5 oliven, 3 bagte karofler, 5 skiver kyllingepålæg, 5 små stilke broccoli osv.
Og ja - meget af det kunne sagtens være brugt!! Kort tid efter jeg begynte at skrive vores madspild ned, fandt jeg ud af at past. æg kan fryses ned, så det smider vi ikke ud mere.
Endvidere tænker jeg meget mere over hvad jeg smider ud, for det var lidt flovt at skrive noget ned som sagtens kunne være brugt, og jeg er blev meget mere kreativ med at bruge vores rester.
Langt de fleste rester er gode til madpakken/frokost dagen efter. Når du bruger Køkkendatesystemet, er det som hovedregel tilbehøret der kan være en rest af, da køddelen måltidet er afpasset ret præcist.
Genbrug salater: Kold salat – ikke ren gulerodssalat/grønt til salsa
Varm salat/kogte grøntsager til suppe