Køkkendate - fordi / Fryseplads

Fryseplads

Generelle råd om at fryse mad
Varm mad bør fryses efter en hurtig afdampning.
Mad bør indpakkes i poser og bøtter der er beregnet til fryseren.
 
Størrelsen på fryseren
Selv den mindste fryser kan bruges til at gøre hverdagen lettere med Køkkendates, men jo mindre fryser, jo vigtigere er det at pakke præcist og praktisk.
 
Pakke fryseren
Efter og under en køkkendate er der meget mad der skal indfryses på en gang, her er det godt at pakke maden forskellige steder i fryseren, og ikke lige op af noget der tør hurtigt op, som fx is. Desuden kan man bruge action freze, eller andre funktioner der gør indfrysningen hurtig, hvis fryseren kan.
Det er vigtigt at holde øje med, at det maden fryser ordentligt og evt. omfordele når maden er helt frossent.
 
Det er praktisk at pakke Køkkendateretterne i bøtter af forskellige størrelser alt efter hvor mange man er i familien. Bøtter kan være både genanvendelige plastikbøtter eller foliebakker med paplåg (kan også genanvendes). Fryseposer kan bruges i stedet for bøtter. Det kan især være en fordel, hvis ens fryser ikke er så stor, eller til små portioner kødboller og kyllingefileter.
 
Pakke i små og store portioner
For at gøre forrådet så fleksibelt som muligt, er det en god idé at pakke maden i både store portioner. Men også at pakke i mindre portioner til når der er en eller flere gæster, og til når der er færre hjemme til middag. Man kan jo altid tage to-tre bøtter op, hvis der ikke er flere store bøtter med en ret. Desuden damper maden hurtigere af, og kan komme i fryseren hurtigere, når den er delt op.
 
Fx:
• Kødboller i portioner med 20-30 stk og i portioner med 6-10 stk.
• Bolognaise, Chili con Carne og Spanske kødboller i forskellig størrelse bøtter så der er til hele familien + bøtter hvor der er til 1-2 personer
• Bolognaise endvidere i bøtter hvor der er til lasagne til hele familien - jeg beregner lidt mindre kødsause til lasagne
• Grundkødsause også i forskellig størrelse bøtter så der er til hele familien og i bøtter hvor der er til 1-2 personer - husk at der også tilsættes grønt
• Marinerede kyllingefileter og kyllingefileter i poser en og en
• Hakkebøffer lagvis en og en eller to og to, så det er nemt at tage det antal op af fryserne, der skal bruges Trevlet kød i min. to forskellige mængder, så der er til både en stor ret, men også til at putte i supper
 
Tip:
Det er vigtigt at lægge fryseposerne ned når de er lukket/bundet til, for at sikre, at der ikke er folder som kan være besværlige, når retten skal tøs op.
 
Mærkater
For hurtigt at kunne finde det man skal i fryseren men også for at bevare overblikket over holdbarheder og mængder i fryseren, er det vigtigt at mærke poser og bøtter med indhold og dato.
 
Det kan gøres på flere måder:
• Skrive på selve posen eller bøtten
• Skrive på mærkater der sættes på poser og bøtter
• Farvekoder - ved at sætte farvede runde mærkater på poser og bøtter, herpå kan skrives antal og dato, eller skrive antal og dato med farvede tusser. Denne metode gør det meget nemt (også for børn) at finde det rigtige i fryseren
 
Temperatur og holdbarhed
Den anbefalede temperatur i en fryser er i følge Fødevarestyrelsen minus 18 gader.
 
Læs mere om fødevarer, holdbarhed mm. her på Fødevarestyrelsen
 
Holdbarheden på Køkkendateretterne er ca. 3 mdr. og sikert længere. Man bliver ikke syg af mad der har ligget for længe i fryseren, men de mister smag.
 
 
Tips: For at bevare overblikket, tager jeg en hurtig gennemgang af fryseren en gang hver 2.-3. uge. Det tager 5-10 min. fordi jeg gør det så ofte, og fordi jeg har klare opdelinger af kød, grønt, is/frugt, brød, supper/bouilloner, Køkkendateretter og desuden store genlukkelige poser med rester og råvarer til hhv. pizza, pålæg, krydderurter og asiatisk mad. Desuden lægger jeg de ting, som vi i familien oftest bruger + nogle portioner af Køkkendate retterne så det er nemt at tage op.
Copyright and IP (intellectual property) Charite Nielsen - Køkkendate - All Rights Reserved  | charite@grapeland.dk