Forside / Referat generalforsamling 2017

Referat generalforsamling 2017

 KGIF HOVEDBESTYRELSEN
GENERALFORSAMLING
MANDAG DEN 19. JUNI 2017

Lokalerne i Kastruphallen, der dannede rammerne for den ordinære generalforsamling, blev video overvåget. Grundet manglende fremsendt dokumentation for fuldgyldigt medlemskab af KGIF ifølge vedtægterne, blev 9 fremmødte fra fodboldklubben afvist ved døren.

Velkomst ved Hanne Jørgensen

Kære medlemmer
Endelig kom vi i gang og næsten til tiden. Generalforsamlingen skulle have været afholdt i maj måned jvf. vores vedtægter, men på grund af tvisten har vi i hovedbestyrelsen været i tvivl om, vi skulle afholde den og valgte derfor at udskyde den til nu. Jeg beklager på hovedbestyrelsens vegne, at I udsættes for dette. Vi ved jo godt alle, hvad der er jeres første prioritet. Nemlig at bidrage med glæde gennem jeres idræt og være en del af et samlingssted med trivsel, glæde og rummelighed.

For udefrakommende vil det måske ikke virke sådan, og det har jo sin forklaring:

Vi i KGIF har siden november 2014 været under en forvandling, der gør, at ikke alle vores afdelinger lever op til forventede. Hvad årsagen er, kan vi kun gisne om. Derfor blev der efter skriverier i SN og lange tiltag endelig indledt en retssag mellem KGIF og Kastrup Fodboldklub.

Det er KGIF, der har indgivet stævningen, for nu mener vi, at denne tvist ikke kan løses i mindelighed længere. Den er for nogle blevet til et personangreb på medlemmerne i hovedbestyrelsen. Der kan som altid spørges ind til tvisten under eventuelt.

Der er indkommet 6 forslag, som ikke kan behandles, da de indgår som en del af retssagen.

Derfor har vi i dag taget vores forholdsregler for at kunne afvikle denne generalforsamling pa demokratisk vis, og vi vil gerne indstille Jesper Popp som dirigent.

1) Valg af dirigent
Advokat Jesper Popp

Advokat Jesper Popp spurgte ind til, om nogle havde noget imod, at der blev afholdt generalforsamlingen pa trods af, at den ikke var indkaldt ifølge vedtægterne, dvs. til afholdelse inden 1. juni. Ingen havde noget imod dette. Advokat Jesper Popp meddelte herefter, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, da annoncen havde været i Sydsjællands Tidende onsdag den 31. maj 2017.

Advokat Jesper Popp oplyste, at han havde set dokumentation for de stemmeberettigede fra Gymnastikafdelingen og fra Badmintonafdelingen. Fra Fodboldafdelingen var kommet en liste med navne uden dokumentation.
Kassereren havde sendt en mail og udbedt sig dokumentation. Den kom ikke, men Lars Ole Jensen havde i en mail henvist til, at revisor Chr. Rasmussen i februar pa den ekstraordinære generalforsamling havde godkendt de fremmødte. Lars Ole Jensen var inden generalforsamlingen blevet oplyst om, at iflg.
Fodboldafdelingens hjemmeside skal 1. halvårs kontingent være indbetalt i marts, hvorfor godkendelsen fra februar ikke kunne anvendes til dette møde. Der var heller ikke som udbedt fremsendt referat, hvoraf bestyrelsesmedlemmerne fremgik, før selve dagen for generalforsamlingen. Hovedbestyrelsen valgte derfor også at udelukke bestyrelsen for Fodboldafdelingen fra generalforsamlingen, da dokumentation iflg. annonceringen var krævet 8 dage før. Dirigenten støttede denne beslutning. 1 medlem af Fodboldafdelingen havde selv fremsendt behørig dokumentation og blev derfor godkendt.

2) Valg af referent
Hanne Dalsig

3) Valg af stemmetællere
Jette Jensen Peer T. Petersen
Der var 32 tilstede, hvoraf 31 var stemmeberettigede. Ingen ønskede hemmelig afstemning

4) Formandens beretning
Der blev spurgt ind til medlemstallet i gymnastikafdelingen Der er 246 medlemmer.
Formandens beretning blev godkendt

5) Fremlæggelse af forgangne års regnskab
Regnskabet blev gennemgået og der blev spurgt ind til:
Nøgleudgiften- Det blev oplyst, at der er betalt udskiftning af nøgler i klubhuset.

Advokatudgiften - Jesper Popp oplyste, at han havde fået aconto 7.500 kr. vedr. gennemgang af sag, møder, ændring af vedtægter, korrespondance med Lars Ole Jensen. Restbeløbet vedrører en tidligere advokat.
I forbindelsen med retssagen har KGIF fået retshjælpsdækning fra forsikring, så denne forventes at dække udgiften til selve retssagen.
Regnskabet blev godkendt.

6) Behandling af indkomne forslag
Der er indkommet 6 forslag, som desværre ikke kan behandles, da Retssagen skal afgøre disse. Advokat Jesper Popp læste de 6 punkter op, der alle er fremsat
af Fodboldafdelingen:

Nedenstående er mailet til hovedbestyrelsen, fredag den 9. juni 2017:

1. Afstemning om fodbold afd. skal have lov at melde sig ud og tage klubhus med.

2. Alle referater fra møder og gen. forsamlinger samt regnskaber skal gøres tilgængelige for medlemmerne via hjemmesiden.

3. Hovedbestyrelsen bedes redegøre for manglende samarbejde med Fodbold afd., herunder Fodbold afd. s hb-repræsentant.

4. Vedtægter vedtaget på ekstraordinær generalforsamling er ikke gyldige, da de ikke var lagt tydeligt frem for medlemmerne 2 uger før, og da det forbydes at stemme ved fuldmagt.

5. Mistillid til hovedbestyrelsen, da hb ikke anerkender underafdelings valg af repræsentanter, da hb afviser samarbejdsmøde pa kommunen og da hb vælger at hyre en advokat til at lægge sag an mod underafdeling og da hb stadig ikke fremlægger referater og regnskaber for medlemmerne.

6. Har hb i strid med vedtægten lavet en ny fodbold afd.?

Advokat Jesper Popp valgte at spørge generalforsamlingen, om de ville stemme om punkteme. Ingen i forsamlingen ønskede at stemme om punkterne.

Der spurgtes til punkt 2 om, hvor længe vi skal gemme regnskaber. Det blev oplyst, at disse skal gemmes i mindst 5 år.

Det blev oplyst, at der søges regnskaber for kantinedriften under den tidligere kantinebestyrer og kantinekasserer.

7) Valg af bestyrelse
a) Formand Line Frydensberg (modtager genvalg)
Formand Line Frydensberg genvalgt

b) Bestyrelsesmedlem Christina Jørgensen (modtager genvalg)
Bestyrelsesmedlem Christina Jørgensen genvalgt

c) Valg af suppleanter Jette Andreasen Jenny Andersen

d) Valg af bilagskontrollant
Hanne Beringskjold

e) Valg af bilagskontrollantsuppleant
Per Rasmussen

6) Eventuelt
Der spurgtes ind til, hvor længe retssagen vil køre. Advokat Jesper Popp mener, at sagen berammes efter sommerferien og forhåbentlig afgøres i år. Den tabende part kan herefter anke til landsretten, og det vil så tage længere tid.

Sagen drejer sig jo om, at fodboldklubben alene vil eje klubhuset, og mener, at det er ugyldigt, at KGIF på den ekstraordinære generalforsamling i februar besluttede, at klubhuset skulle tilbage til hovedbestyrelsens regi via vedtægtsændringerne.
Ganske ligesom i 1990, hvor man dengang besluttede, at klubhuset skulle over i Fodboldklubbens regi.

Striden går vel på ordet regi, som iflg. ordbogen betyder administration ikke ejerskab.

Hanne Jørgensen takkede for medlemmernes opbakning og bekræftede, at hovedbestyrelsen står sammen i denne sag.

Advokat Jesper Popp takkede for god ro og orden.