Irish road workers

22-02-2011 22:04

Nu vil jeg fortælle historien om de 3 vejarbejdere på Nassau street:

Der var en gang 3 vejarbejdere der skulle erstatte en flise fordi den var revnet og en lille pige der skulle i skole. De 3 arbejdere var rigtig glade for at de var nogle af de heldige der havde et arbejde nu når økonomien ikke var i top form og arbejdsløsheden var så høj, så de blev enige om, at de ville gøre en indsats der skulle bevise at de fortjente jobbet. De startede dagen med en kop kaffe, dernæst skulle der laves en plan for arbejdsfordelingen og så var det i gang med arbejdet.

Den lille pige som skulle i skole gik forbi vejarbejderne om morgenen på vej til skole og så dem drikke deres kaffe.

En time senere skulle den lille pige fra den ene forelæsning til den næste og vejarbejderne havde nu lavet en afbejdsfordeling, arbejder nr. 1 graver, nr. 2 kommer med gode råd og nr. 3 læner sig op af en skovl.

Endnu en time senere var det nu blevet tid til at pigen skulle mødes med en veninde til frokost og hun gik endnu en gang forbi vejarbejderne. Denne gang var arbejder nr. 2 i gang med at feje under flisen, nr. 1 lænede sig op af en skovl og nr. 3 gav gode råd.

Efter frokost var det blevet tid til endnu en forelæsning og den lille pige gik forbi vejarbejderne endnu en gang denne gang drak de alle kaffe.

Senere på eftermiddagen var det så tid til at kalde det en dag og vende snuden hjemad for den lille pige og dagen kunne jo ikke slutte uden lige af gå forbi og se hvor langt de var nået. Denne gang var nr. 3 igang med at lægge den nye flise, mens de to andre gav gode råd.

Og det var så historien om de irske arbejdere og flisen - ja det tog dem 7 timer at fjerne en flise og lægge en ny!

Så jeg tænker bare: De skal være glade for, at de ikke får besøg af skandinaviere til at se deres arbejdsprocedure efter i sømmene for så ville der være endnu flere arbejdsløse!

Take care

Susannah


Kategori: February 2011

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Susannah Keller Finn | Dublin 2 - Ireland | Tlf.: +353877918605 | susannah.kellerfinn@gmail.com