Er det ikke utroligt, jeg har timer på universitetet hver evig eneste dag, og alligevel har jeg ikke den fjerneste idé om, hvilken dag det er!
I går troede jeg, at det var torsdag, i dag var jeg helt overbevist om, at det var onsdag, og for en time siden fik jeg så endda sagt ”det er simpelthen bare så dejligt, at det er lørdag i morgen”.. Det fantastiske ved det hele er, at det rent faktisk lykkes mig, at møde op til de rigtige forelæsninger! Lidt imponerende, huh?
Efter næsten 3 ugers total ”cirkel løb”, er jeg endelig ved at have nogenlunde styr på hvor de forskellige forelæsninger foregår og endnu vigtigere hvornår. De første dage var en mareridt, forestil jer den gamle by i århus, med alle de små skrå og skræve søde gader (har godt nok ikke været der i RIGTIG mange år, men jeg mindes noget i den retning) og forestil jer så at skulle lege gemmeleg med din forelæsning velvidende, at du kun har 10 minutter for ellers kommer du for sent.
Se hvis irerne nu bare have været lige så smart som folkene på Malte (I Maltas hovedstad er alle gaderne lagt som et gitter af parallelle gader), ja så havde det jo slet ikke været noget problem for mig at finde mine forelæsninger, men hvis der er noget irerne IKKE er, så er det organiserede! Jeg har fundet ud af, at irerne er mere sådan ”Hvis det ikke er noget vi dør af, så kan vi vist godt lige vente til vi har drukket vores Guiness”. I skal ikke misforstå mig, tingene bliver da gjort, det kan bare godt være at der går et par måneder før de kommer ud af starthullerne :) Det betyder, at sådan noget med at informere nye studerende om hvor de forskellige forelæsningssale er, det kommer rent langt nede på listen:
Den irske dagsorden:
-
Sov lidt længe
-
Hils på personen du sidder ved siden af i bussen
-
Køb en ”coffee to go”
-
Læs gratis avisen
-
(på nuværende tidspunkt er de så kommet på arbejde) Overvej hvad der skal ske i løbet af dagen
-
Drik en kop kaffe
-
Planlæg hvornår hvad skal laves
-
Frokost
-
Ryd lidt op på kontoret og se om det er muligt at finde computeren
-
Drik en kop eftermiddagskaffe
-
Arbejde (kl er nu ca. 14)
-
(kl. 18) Så er det vist blevet tid til en lille Guiness
Det er ikke fordi irerne er dovne, de er bare grundige og så hygger de sig og tager tingene meget mere afslappede end andre folkefærd – Irerne er skønne! (Eftersom jeg jo teknisk set er en af dem, så er det jo meget heldigt at de er så skønne)
Men for at komme tilbage til hele pointen med dagsordenen: Skilte maling går nok ind under punkt 11, men desværre havde malerens barn slugt en legoklods og skulle hentes fra børnehave, så han nåede kun at male kantine skiltet. Kantinen er jo selvfølgelig også et yderst vigtigt sted, men jeg ville nu bliver glad hvis han havde nået at male skiltene til EE-4/5, Pearson, CHLLT eller Art1008. Især eftersom når man spørger efter dem, så finder man ud af, at det hedder de slet ikke, de hedder i virkeligheden computer LAB, Goldschmidt Hall, Chemistry theatre og Edmund Burke!!
Ja, ja de forstår skam at forvirre fjenden, men så er det jo heldigt at irerne er et af de mest imødekommende og søde folkefærd jeg har nogensinde har mødt :) Hvis du ser fortabt ud, så kommer de første 4 folk og spørger om de kan hjælpe dig, det tror jeg desværre ikke vi er så gode til i Danmark, men så er det heldigt, at vi har så mange andre gode kvaliteter (ja, det er faktisk ikke helt let at lave wienerbrød og det der med at skrive eventyr er vist også noget vi klarer ganske godt).
Jeg håber i har det godt derhjemme – Lige så fedt som jeg synes det er at være her, lige så meget savner jeg kendte ansigter, som kan give mig lidt ro og tryghed.
Bye for now,
Susannah
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg