Så er endnu en weekend snart slut og der er nu kun 5 dage tilbage af mit først semester på universitetet! Det betyder, at det nu er blevet tid til for alvor at læse til vores biologi MCQ på torsdag som tæller for 33 % af vores endelige biologi karakter.. At læse til testen er ikke ret morsomt, men jeg kan jo bare glæde mig over, at vi ikke har nogle rigtige eksamener :)
Julen er for alvor ved at være over os, og det har taget lidt hårdt på mig - alle her i Halls glæder sig til at komme hjem og holde jul med familien og det ville jeg ønske, at jeg også skulle.
Jeg har jo længe vidst, at jeg ikke skulle hjem og jeg har haft tid til at vende mig til tanken, men når nu alle går og snakker om jul og hvor meget de savner familien, så er det slet ikke så nemt at være tapper!!
Jeg kan vidst med god samvittighed sige, at jeg aldrig har savnet min familie så meget som jeg gør lige i disse dage, men når semesteret slutter og jeg begynder at arbejde så kan jeg forhåbentlig få hjemveen lidt på afstand og glæde mig over at der ikke er så lang tid til jeg kommer til DK...
Men dagene indtil da bliver nok lidt hårde, så jeg tager hjem til Farmor i aften og bliver der et par dage, så jeg kan få alle de jule"obsessive" studerende i Halls lidt på afstand, fokusere på studiet og glæde mig over, at jeg er så heldig både at have en skøn familie i Danmark og en skøn familie her i Irland.
Måske ikke lige den gladeste blog jeg nogensinde har skrevet, men jeg tror det er okay at have hjemve nogle gange, for det må jo betyde, at man var/er glad for det/de der er derhjemme i Danmark :)
Glædelig jul
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg