Tjeneste
Filip vender i tanken tilbage til Jesus’ ord om fællesskab tidligere denne mærkelige aften. Hænger tjeneste for andre og fællesskab mere sammen, end han før har tænkt?
Da Jesus vaskede deres fødder, sagde han, at han gav dem et eksempel. Ved at være deres tjener blev han et forbillede for dem på, hvordan de skal leve med hinanden.
Det er jo netop, hvad der gang på gang sker med Jesus. Han ændrer vilkårene, så intet er, som det ellers altid har været. Derfor bliver mange også sure på ham – særligt de rige og dem, der har status både samfundsmæssigt og religiøst.
Filip har ikke før tænkt på, om et fællesskab kan bygges på at tjene hinanden. Han har svært ved at få det til at give mening selv nu, hvor Jesus har vist ham tjenestens vej.
Når han tænker tilbage, husker han ikke at have noget fællesskab med tjenerne i huset. Nej, lige folk leger bedst og forstår hinanden. Det er en uskreven sandhed.
Hans far var faktisk ret skeptisk, da Natanael blev hans gode ven. Nok er Natanaels familie ikke tjenestefolk, men de har heller ingen status. Deres hjem er ikke et sted, hans familie vil besøge. Men da både Natanael og hans far havde ry for at være gode og retskafne jøder, gik det an at mødes ved bymuren og snakke under lindetræerne.
Filip tænker på, hvor heldigt det var, at Nataniel ikke er søn af deres tjener.
Men, hvis nu alle er at betragte som andres tjenere, så vil alle også være lige. Vil det mon gå? Måske åbnede det for nye muligheder. Lighed kan godt være sandt - i teorien. I virkelighedens verden kan Filip dog ikke se, at det giver mening. Jesus er altså lidt langt ude en gang i mellem.
Fællesskabet
Så sker der noget igen. Alle er færdige med at spise. Filip har vist aldrig spist så lidt ved en påskefest som i år. Det plejer at være en af de gode dage med fest og snak, godt med vin og hyggeligt fællesskab.
Jesus bliver eftertænksom og alvorlig. Han tager brødet, velsigner det og deler rundt. Han siger, de skal spise det, som var det ham selv. Bagefter tager han vinen og byder også det rundt. Det er hans blod, siger han. De spiser og drikker alle – mest fordi Jesus siger, de skal, og ikke fordi de har lyst.
Judas er også med, selv om han har virket mere udenfor end de andre. Kort tid efter smutter han efter at have haft øjenkontakt med Jesus. Skal han mon hente noget, som Jesus og de mangler? Filip kan ikke tænke andet, for ingen plejer at forlade påskefesten uanset hvor festlig, den er eller ikke er.
Filip slår det hen. Judas er ikke en af dem, han er tæt på. Selv om de alle følges, så er de forskellige og delt lidt i grupper.
Filip kikker rundt. De andre, der som Judas godt kan råbe lidt højt, gør ikke noget.
Peter, Jakob og Johannes ser heller ikke ud til at tage sig af, at Judas går. De tre er ellers dem, der oftest tager styringen – og særligt Peter, når Jesus ikke er der.
Filip hører til de tænksomme. Når ingen af de andre ser ud til at tage sig af Judas, så lader han det også ligge.
Filip ser ned og opdager, at han ikke har spist sin del af det brød, som Jesus sendte rundt. Han putter det i munden, mens han genkalder sig Jesus’ ord.
Langsomt ændrer tingene sig for ham. Handler det om Jesus’ nærvær? Sådan mærkes det, selv om tanken om at spise og drikke Mesteren er mere end mærkelig. Det, Jesus har gjort, rører ham, og der kommer en varme inde i ham.
Han møder Jesus’ blik, og han kan mærke, at de er bundet sammen i et fællesskab. Han er ikke alene mere. Ikke ensom – og vil aldrig blive det. Sådan opleves det lige i dette nu.
