Illustreret med tegninger af Ole Grøn. 52 sider. Books on Demand, ISBN 978-87-7114-368-3

Kapitel 1

Jens tænder et lys. Det er morgen, og morgenmaden er stillet frem. Men ingen af de andre er kommet ned.
Jens kan godt lide at tænde et stearinlys om morgenen. Særligt når det som nu er mørkt udenfor. Der er noget godt ved levende lys.
I dag er det oven i købet adventslyset, som han kan tænde. Det har lige været første søndag i advent. Hans mor havde ikke haft tid til at lave en rigtig adventskrans, så hun havde købt et stort, rødt adventslys. Hun havde før glemt det med adventskrans, så Jens synes, det er ganske fint med et adventslys. Så kan han også få lov at tænde stearinlys hver morgen. For adventslyset er så tykt, at det nok alligevel ikke bliver brændt ned inden jul.

’Godmorgen.’ Det er hans mor. Hun har været ude på sin løbetur. ’Sikke hyggeligt der er her hos dig.’
’Godmorgen’ siger Jens, men ikke ret højt. Han ville gerne have været lidt længere helt for sig selv for at kikke ind i flammen. Han elsker at sidde lige så stille og drømme sig ind i flammernes verden. Derinde er der liv og kamp og alt det spændende.
For Jens går dagene oftest ret kedeligt med skole og fodbold. Ikke fordi han ikke kan lide både skolen og kammeraterne. Men han vil hellere være ridder eller dragedræber.
Det er kun i klubben, at der somme tider sker noget særligt. Der har de både lejre og spiller rollespil. Han glæder sig til weekenden, hvor der er julelejr. Lederne har sagt, at det bliver Den Store Kamp om herredømmet over julen.
Det er altså noget helt andet end spillet i kirken.

Jens går for tiden også til noget i kirken. Det er hyggeligt nok. Der tænder de også lys, og så hører de mange gode historier. Jens kan også godt lide, når de skal synge. Men at skulle spille julekrybbespil er altså ikke det fedeste. Sidste gang fik de fortalt om spillet. Jens kendte godt historien om Jesu fødsel og det – altså næsten. De fik lov at ønske, hvem de ville spille. Jens ønskede at spille kejseren. Det er da det eneste, der er noget ved. For kejseren i Rom har magt til at bestemme over alle i hele verden.
’Du skal huske at få tilmeldingen med.’ Det er far, der er kommet. Han giver Jens en seddel. ’Vi har også svaret pr. mail, men bare for en ordens skyld.’
’Så kommer I?’
’Ja, vi skal da se dig, hvis du bliver kejser og kan bestemme over hele kirken.’

’Må jeg åbne kalenderen?’ Det er lillesøster. Selv om det er Jens’ tur, så har hun taget kalenderen frem. Hun er ved at åbne lågen, inden Jens får sagt ’Nej, hov!’ Når han sidder der og drømmer sig ind i flammens verden, så betyder julekalenderen ikke så meget. Men han skal jo protestere. De skuler lidt til hinanden, og så får hun lov. Jens håber på den måde at få lidt mere tid for sig selv med lyset.
Men nej, roen er slut, og Jens kan lige så godt få spist og komme af sted til skole.