Mel: Flemming H. Meng 2013
1 Når aftnen kommer, mørket falder på
bli'r det svære at være
og i ensomhed sorgen at bære.
2 Man sidder ene ser på sit TV,
råb fra nabo man hører,
dog til fællesskab ikke det fører.
3 Ved fødselsglæden døden ta’r sin pant,
alt har sin tid på jorden.
Denne verden må have sin orden.
4 I dåbens tilsagn gives livet nyt
med evighed som gave.
Et barmhjertigheds blik Gud vil have.
5 Med dette håb kan vi igen se frem
til at møde de kære.
Vi bli'r og med Gud ét i det nære.
6 Hver aften kan man mørke tanker få
og for natten ret grue,
før igen en ny dag la’r sig skue.
Karsten H. Petersen 2013
