4 personer
Svampesuppe er perfekt om efteråret. Skøn, tyk og cremet. Spis den rygende varm med et godt brød til.
ca. 500 g blandede svampe eller mørke champignon
1 løg
1 fed hvidløg
20 g smør
2 tsk. mild paprika
1 spsk. hvedemel
2 dl tør hvidvin
6 dl hønsebouillon
1 krydderbuket af f.eks.: persille, timian og rosmarin
2 tsk. koncentreret tomatpuré
2 dl piskefløde
1-2 spsk. hakket persille
Tilbehør: brød eller flutes
Børst og rens eller skyl svampene og dup dem tørre. Hak dem groft. Pil og hak løg og hvidløg fint. Svits det hele i smørret i en stor gryde. Lad det snurre 5-10 minutter. Drys med krydderier og drys melet over. Rør til det er opsuget. Kom vin og bouillon ved sammen med tomatpuré. Bind en krydderbuket og kom den ved. Bring suppen i kog og kog under låg 20 minutter. Tag krydderbuketten op og kom fløden i. Kog igen under låg 10 minutter. Smag til og kom hakket persille i til sidst. Varm lige igennem. Server med brød.