KARENBROSTROM

Risotto med svampe

Hvis man kan lide risotto, findes der næsten ikke noget bedre end denne Risotto ai Funghi. Fløjlsblød, cremet og lækker.

300 g friske Karljohan svampe eller en blanding af tørrede Karljohan svampe og friske champignon
75 g Smør
1 glas hvidvin
1 Stort løg i fine skiver
400 g Arborio Ris, der står som regel Risotto Ris på pakken.
75 g Revet parmesan
salt og peber

Rens svampene omhyggeligt og skær dem i fine skiver.
Smelt halvdelen af smørret i en tykbundet gryde og svits svampe og løg, til de er bløde. Tilsæt risene og rør rundt indtil de ser lidt gennemsigtige ud. Kom vinen ved og rør til den er opslugt af risene. Tilsæt så fond lidt ad gangen og lad risene absorbere den og forsæt så dette i ca. 15-20 min. Det tager lidt tid, men det er en skøn ret at lave, de dage hvor man har tid til at stå og meditere over en gryde.
Tag gryden af varmen og lad den hvile 1 min. Rør så hurtigt resten af smørret og parmesanen i retten, så den får en dejlig cremet konsistens. Den skal hverken være flydende eller kompakt. Drys lidt mere parmesan over og server.

 

Karen Broström