Fuldstændig vanvittige formkage, men den er god og rigtig lækker som en rigtig sandkage skal være. Den bliver ikke tør og krummer på grund af sodavandet. Det er en kollega der havde den med på et møde, og den var væk som dug fra solen, da vi var færdige.
250 gr. Smør
4 dl sukker
4 æg
Reven skal fra en øko citron
Et nip salt
4,5 dl. Hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl. 7Up, Sprite eller appelsin sodavand. (Det skal bare IKKE være light eller zero!!!)
Pisk smørret let, og luftigt med sukker. Kom æggene i et af gangen, pisk grundigt mellem hver æg. Rør citronskallen i sammen med saltet. Sigt melet og bagepulver i dejen skiftevis med sodavand. Rør godt. Kom derefter dejen i en smurt og sukkerdrysset sandkageform eller en randform der kan rumme 1,5 liter.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 1 time. Mærk efter med en kødnål eller en strikkepind. Der må ikke hænge dej på. Kommer den ren ud igen, er kagen færdig. Lad kagen køle af på en rist og pynt den med et drys flormelis.