KARENBROSTROM

Rødbede dip og spread

Rødbede pålæg, eller spread, er rigtig god som dip til gulerødder og andre grøntsager eller som fyld i en grovbolle eller som tilbehør til fisk eller kylling. Man kan købe sig fattig i de lækreste økologiske smørepålæg. Man kan også lave dem selv.
Den er virkelig genial til kiks eller grissini stænger. Den holder sig i køleskabet to-tre dage, men den er god så min plejer kun at holde en dag!

500 g. kogte rødbeder
2 dl. Græsk yoghurt
2 spsk citronsaft
1 knsp stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk peberrod
Salt og peber
Meget let og enkelt. Er man ikke så meget til Yoghurt så brug en god økologisk olie i stedet. Kom rødbederne i en skål og brug stavblenderen til at purerer dem med. Pas på for det sprøjter. Kom Yoghurten ved eller et par spsk olie ved sammen med citronsaft og krydderier og kør til du har en glat masse. Smag til med salt og peber.
Karen Broström