Lige så god som den med rødbede, bare lidt sødere. Jeg har brugt saften fra en pink grapefrugt til at koge gulerødderne i, da appelsinsaft blev for sødt, sammen med de i forvejen søde gulerødder og det lidt beske fra grapen spillede godt sammen med olivenolien, og sødmene fra gulerødderne. Match made in heaven!
300 g. gulerødder, skrællet og skåret i tynde skiver
2 dl. Juice fra en friskpresset rød grapefrugt
1 fed presset hvidløg
2 tsk mayonnaise, jeg har brugt en økologisk på glas
Salt og peber
1 tsk. Stødt spidskommen
Kom de skrællede gulerødder i en gryde sammen med juicen fra grapen og bring det i kog. Lad det koge til gulerødderne er møre. Det tager lidt tid, for de skal altså være super møre, hvis man vil undgå klumper. Kom de kogte gulerødder og saften i en skål og purer det med stavblenderen sammen med mayonnaise og hvidløg til massen er glat og uden klumper. Smag til med spidskommen, salt og peber. Kom den på køl til den skal spises. Vil man ikke bruge mayonnaise, kan man skifte den ud med olivenolie eller cremefraiche. Smagen bliver lidt anderledes men lige så god.