KARENBROSTROM

Grøn salat med oksekød



Den er jo uspiselig, sagde min farfar, og kiggede bebrejdende på mig. Du har ødelagt den med peber! Jeg kiggede på hans tallerken og kunne konstatere at han havde munden fuld af chili! Det skal man ikke gøre.
Men lad dig nu ikke afskrække, for en lækker salat med oksekød, radiser og chili er en uovertruffen vinder både for smagsløg og øjnene. Se bare selv på Lars Johannesens flotte foto.

Kold oksekødssalat.

4 pers.

1 bakke af blandede spæde salatblade. 
1 bundt radiser
1 rød chili
250 g. oksefilet

Start med at stege oksefileten. Jeg steger den i ovn, 160 ca. 45 minutter. Så er den rosa i midten. Brug et stegetermometer. 60 grader for meget rødt, 70 grader for rosa, og når det over 80 er den meget well done, og så synes jeg det kan være lige meget. Men smag og behag
er heldigvis forskellig. Men gør dig selv den tjeneste at købe noget ordentligt kød fra en ko der har spist græs! Lad stegen køle af og skær den så i utrolig tynde skiver.
Skyl salaten grundigt og kasser kedelige blade. Rens radiserne og skær dem over på den lange led. Udkern chilien, og vaske hænderne meget grundigt.  Anret salaten på et fint fad, kom det udskårne kolde oksekød på, og pynt med radiser og chili!
Karen Broström