Om Markedet

Tak for din interesse i Roskilde Julemarked, der afholdes i de fantastiske rå rammer på Musicon. Vi ønsker, at være et kreativt alternativ til det traditionelle julemarked, og lægger vægt på et væld af skønne ting - gerne med lidt kant! Udstillere er alt fra folk, som producerer selv, til mindre virksomheder og butikker med relevante varer for et julemarked. Der sælges kunsthåndværk, delikatesser, design, voksen- og børnetøj, smykker, julepynt, halstørklæder, grantræer, juledekorationer og meget mere. Der vil også være Café, med kaffe, glögg lidt at spise osv.
 

Om Standene

I 2015 afholdes Roskilde Julemarked i Hal 7 på Musicon. Igen i år vil hallen være let opvarmet. Det er en aflang hal, hvor alle standeholdere vil have en bagvæg. Roskilde Julemarked tilbyder fire standtyper, og du kan leje flere stande i forlængelse af hinanden, hvis du ønsker mere plads. Standene udlejes efter "først til mølle" -  ALT ER UDSOLGT FOR JULEMARKEDET 2015Ønsker du at komme på venteliste, så skriv en mail til os her.
 
  • Stor hjørnestand. UDSOLGT! Hjørnestanden er 4 meter bred og 3 meter dyb. Det vil sige, du har kun en “nabo” på den ene side og 4 + 3 meter mod publikum. Standen har en central placering tæt ved caféen. Egner sig til dig som har et bredt udvalg af varer, og som ønsker at opbygge en stand således, at der er varer langs siderne og kunderne evt. kan gå ind i standen. 
  • Stor stand. UDSOLGT! Standen er 4 meter bred og 3 meter dyb. Det vil sige, du har 4 meter mod publikum og "naboer" på begge sider. Standen har en bagvæg. Egner sig til dig, som har et bredt udvalg af varer, og som ønsker at opbygge en stand således, at der er varer langs siderne og kunderne evt. kan gå ind i standen.
  • Lille hjørnestand. UDSOLGT! Standen er 2 meter bred og 3 meter dyb. Det vil sige, du har en “nabo” på den ene side og 2 + 3 meter mod publikum. Standen har bagvæg. Egner sig til dig, som ikke har så mange varer, men som ønsker mere udstillingsplads mod publikum end en lille stand.
  • Lille stand. UDSOLGT! Standen er 2 meter bred og 3 meter dyb. Det vil sige, du har 2 meter ud mod publikum og “naboer” på begge sider. Standen har en bagvæg. Egner sig til dig som ikke har så mange varer, og som vil have et bord med varer på.
 
Læs mere om priser på Billetto: KLIK HER! 
 
 

Praktisk info til udstillere 

Reklame:
Når I har betalt for standen bedes i Sende et billede eller logo, en linje der beskriver Jeres varer og evt. en hjemmesideadr., så opdatere vi Jer under "udstillerlisten" Kig evt. allerede nu for inspiration.

Udstillingsvilkår:
Prisen inkluderer:
Leje af stand begge udstillingsdage kl. 10 – 17.
Strøm, men medbring selv min. 10 m forlængerledning! (alimindeligt forbrug)
Omfattende markedsføring i form af annoncer i aviser, plakater, opslag, flyers, sociale medier på nettet etc.
Vi giver en kop kaffe/Te og et styk brød lørdag og søndag fra kl 9. til kl. 10.
4 fribilletter

Standene
Medbring gerne reoler, stativer, borde o.lign for at bygge standen op og bidrage til en sanselig og dejlig stemning for alle de besøgende. Vi ser gerne arbejdende "værksteder". Vi forsøger at udsmykke indgang og Caféområdet i kontrast til de rå omgivelser. Vedr. højde af diverse medbragte vægge o.lign. så tænk på din nabo, så denne ikke drukner fuldstændigt. Er du i tvivl - så skriv os en mail!
 
Vi må desværre IKKE banke søm i væggene!
 
Husk at standene støder op til hinanden, og der er ikke mellemrum. Så indtænk i din standopstilling, hvor du vil komme ud og ind i standen.
 
Det er desuden vores erfaring, at mange udstillere bliver overraskede over hvor "lidt" fx. 2x3 meter er. Men vi GARANTERER at alle stande har den størrelse, som du har betalt for. Vi anbefaler derfor, at du evt. måler op hjemme på stuegulvet for at få en fornemmelse af, hvor stor standen reelt er, og hvordan du vil indrette den.

Opstilling og oprydning
Der bliver mulighed for, at stille op fredag kl. 16-21 og igen lørdag 7:30 - 9:30. Herefter lukkes dørene, så alle er HELT klar kl. 10, hvor markedet åbner for besøgende.

Henvend dig i caféen når du ankommer første gang, så anviser vi DIN stand.
For begge dag gælder det, at INGEN udstillere må begynde at pakke sammen eller gå før markedet lukker kl. 17!

Søndag åbner HAL 7 for udstillere kl. 9:00. Kl. 17:00 kan udstillere pakke sammen. Standene forlades i samme stand, som de blev overtaget i - dvs. ryddet og fejet. Der må IKKE efterlades skrald, pynt etc. Standen skal være ryddet om søndagen. Dog kan man efter særlig aftale med Roskilde Julemarked lade ting stå til afhentning mandag morgen.

Hallen aflåses om natten, og der er runderingsvagt på. Men Roskilde Julemarked påtager sig INTET forsikringsmæssigt ansvar, for ting medbragt af udstillerne!
Vi forbeholder os ret til løbende justeringer af koncept og indhold. ( Ved større ændringer sender vi en mail til de, der har betalt, der så vil få mulighed for, at få refunderet deres køb). Roskilde Julemarked påtager sig intet økonomisk ansvar ud over, hvad stadeholder har betalt for standen. Ej heller for tabt fortjeneste osv. såfremt markedet, af uvedkommende hvilken årsag, må aflyses.

Bemærk: Vi forbeholder os ret til, at afvise ansøger, hvor der enten er for mange i samme kategori eller hvis vi vurdere, at produktgruppen ikke passer ind i profilen for Roskilde Julemarked.

HUSK at har du en smartphone, kan du tage imod penge via eks. app'en "mobilepay" eller tag imod Visa og Mastercard via app'en fra Izettle.com
 
Afbud
Bliver du forhindret I at deltage i julemarkedet, kan du indtil 4 uger før julemarkedet få pengene retur på nær et administrationsgebyr. Fra 4 uger før manrkedet og ind til markedet starter, er det ikke muligt at refunderet pengene, men vi vil altid gerne have besked om afbud af hensyn til standplanen.

 
Så er der kun tilbage at sige:

Vi glæder os til at se alle udstillere på årets skønneste julemarked!

 

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg dele min stand med en anden?
Ja, I må gerne være flere om en stand. Det er helt op til dig og dine ønsker.
 
Kan jeg leje et bord af Roskilde Julemarked?
Ja, du kan leje et bord med målene 200x80 cm. Bordet er et udlejningsbord som ikke er så pænt i sig selv, så vi anbefaler du tager en dug med. Det koster 90 kr. at leje bordet i to dage. Book bord her.
 
Er hallen opvarmet?
Igen i år er hallen let opvarmet. Der vil være ca. 10 grader varmere inde i hallen end udenfor. Da det er vinter, betyder det at det stadig er en god idé at tage varmt tøj på og varme støvler på. Kulden kommer også nedefra, da det er et betongulv. Du kan overveje at medbringe et tæppe eller underlag til din stand, så du ikke bliver kold på fødderne.
 
Kan jeg selv bestemme hvor min stand skal være?
Når du booker din stand, kan du skrive et ønske om, hvor du skal stå. Vi forsøger at tilgodese alles ønsker, MEN vi kan ikke garantere du får dit ønske opfyldt.
 
Kan Roskilde Julemarked hjælpe med at bære ting og stille standen op?
Vi har meget travlt selv på opstillingstidspunktet og kan desværre ikke hjælpe. Har du brug for hjælp, er det en god idé at tage en ven med.
 
Må jeg sætte noget op på bagvæggen i min stand?
Du må stille ting op ad bagvæggen og sætte ting op med klisterbånd. Du må ikke hamre eller stikke noget i væggen.
 
Roskilde Julemarked på Musicon, Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde.  | roskildejulemarked@hotmail.com