|
|
|
|
|
|
Virtuel Kærlighed - Et essay |
|
|
|
|
Netdating - vi ser det allevegne. I aviserne, i tv-reklamerne, i radion, ved busstopstederne, i internet reklamer og så videre. Men hvad skal det til for? Hvorfor er vi danskere så besat - besat af at finde kærligheden?
De fleste danskere går amok med at tilmelde sig til diverse dating-sites. Men til hvad nytte? Er det virkelig i håbet om at finde sit livs lys, sin sjæleven, sin eneste ene? Hvorfor sidde bag skærmen, når man ligeså godt kunne gå ned på det nærmeste diskotek og finde en? Måske er formålet med at finde kærligheden på nettet, at man har tiden til at lære hinanden at kende, stille og roligt, uden at skulle behøve at stadse sig op og bevæge sig udenfor. Menneskeligheden har efterhånden gjort sig mere og mere doven. Det allervigtigste der findes i universet er flyttet bag computerskærmen - kærligheden. De fleste mennesker nu om dage er slet ikke klar over definitionen af kærlighed. Der findes jo efterhånden også flere forkellige slags kærlighedsfølelser; Kærligheden for sin ægtefælle, kærligheden for sin kæreste, kærligheden for sin elsker, kærligheden for sit barn, kærligheden for sit kæledyr, kærligheden for sin ven, kærligheden for sin åndssvage iPhone og jeg kunne blive ved. Men spørgsmålet er, om det egentlig er kærlighed man søger når man logger ind på datingsitsene. Er det bare en lille, spændende flirt, man kan chatte med medens man er på sit dødssyge kontor arbejde, væk fra den krævende, halvfede kone? Er det en enkelt nat sammen med en fuldstændig fremmed, eller er det bare en såkaldt net-kæreste man har i tankerne, en man har et forhold til på nettet, uden at have mødt hinanden i virkeligheden? Vi mennesker søger tryghed, spænding og bekræftelse af at vi er noget. Derfor er det de fleste lægger udfordrene billeder ud på datingsites, hvor nogle egentlig leder efter en seriøs partner, for at opnå status og få bekræftelse i, at de er smukke. Derfor er der meget tit en såkaldt ''Hot or Not'' - afstemning. Den går således ud på, at man indsender sig billede, lægger det ud på sitet. Folk kan herefter rate dit billede, og jo flere stemmer du får, jo længere op i rækken kommer du. Det er her de fleste unge mennesker går galt i byen - De opdager at de får en masse beskeder og kommentare, og altsammen indeholder flirt. Siden de unge mennesker ikke har forstået hvad kærlighed er, går de ud fra at de flirtende beskeder er kærlighedserklæringer og at de får kærlighed ved at vise udfordrende billeder af dem, selvom de måske kun er 13-14 år. Denne gruppe, lad os kalde dem ''De Forvirrede Unge'', udgør en kolosal stor mængde af datingsitsene. De overtager dem, og gør dem til deres eget ''Arto''. Hvem du også kan finde mange af på datingsites er enlige mødre og single kvinder. De søger tryghed, en mand at støtte sig til og knytte bånd med så hun kan starte en rigtig familie, eller en at ''hygge sig med''. Du ser dem typisk med en smøg i hånden på deres profilbilleder, og med slidt, afbleget hår. Og så er der jo mændene, som selvfølgelig er nysgerrige for at se alle pigernes albummer. Dem som bombadere pigerne med tilbud og falske beundringer. Der er dog også dem som er seriøse og vil starte et forhold, men de forsvinder efterhånden i mængden. Datingsitsene nu om dage er næsten som reality-shows på tv. Det handler om at udstille sig selv. Se mig, hør mig, forgud mig! Folks attituder er uden tvivl påvirket af narcissisme, og det er svært at finde nogle der er 100% seriøse. Datingsites er blevet alt for seksuelt. Men er det nu også et problem? Ligger det ikke bare i vor natur? Er det et overlevelsesinstinkt, at udstille sig selv, vise sig selv frem på sådan en måde? Eller er det bare menneskelighedens evige ønske om opmærksomhed? Spørgsmålene er ikke til at svare endnu, men der er ingen tvivl om, at verden er fuldstændig ved at gå fra forstanden. Vi lever i vores eget reality show. Vågn op. Når man så endelig har fundet en seriøs at skrive sammen på nettet med, er det at nogle, især unge piger, udvikler en forelskelse for personen på den anden side af skærmen. Hvordan er det muligt, at blive forelsket i en person, som man aldrig har mødt før? Der har engang været en sag omkring en pige, dog ikke i Danmark, som blev så forelsket i en dreng fra Myspace, som hun aldrig nogensinde havde set før i virkeligheden, at hun begik selvmord da han slog op med hende. De var netkærester. Og han var hendes grandvoksne, kvindelige nabo, som lavede sjov med hende. Det er skrækkeligt, at unge piger kan udvikle så stærk en kærlighed til en fremmed person. De ved jo ikke engang, at personen de er forelsket i måske ikke er den person som de tror. Man har mange gange været ude for skrækkelige hændelser, hvor det viste sig at være en anden person en forventet, da mødet i virkeligheden endelig fandt sted. Det har næsten altid endt i en voldtægt efterfulgt af drab. Så for gud skyld, vær opmærksom på sikkerheden! Tiden må vise om datingsitesene forbedrer sig med tiden - selvom det kun kan blive mere advanceret og ''kærlighedsløst'' som tiden går. Der er fyldt med debatter, spil, konkurrencer m.m., på diverse datingsites, så man skulle næsten tro, at dating var det sidste siden eksisterede for. Idéen med at søge på præcis de kriterier du har, se billede og chatte før man mødes, virker jo egentlig fint nok, hvis ikke genialt. Det er en fantastisk mulighed for de der er generte, og har svært ved at starte en snak ude i byen. Derfor er det ærgeligt at medierne skal ødelægge muligheder som datingsites. De generte typer har jo ikke en ærlig chance for at finde en seriøs person. Derfor er det vel meget godt, at der er andre sider, som ikke er datingsider, man kan møde på. Det kunne for eksempel være en spille side, en debat side eller YouTube. Der ved man ihvertfald at man har nogle interesser til fælles. Hvis man er ved at gå helt op i spånerne af, at man gerne snart vil have sin eneste ene, kan man støtte sig til håbet om, at skæbnen vil føre de, som er skabt for hinanden, sammen.
24. maj 2011 05:52
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|