Udseende
Birmaen er en middelstor semilanghåret kat med maske. Kropsfarven er creme til beige med et let gyldent skær og masken/ mørkfarvningen findes i hovedet, på benene og halen. Poterne skal helst være hvide (handsker) til håndroden og bagpoterne endvidere med en trekant (kile) gående op mod hasen.
Masken er godkendt i 20 forskellige varianter med den helmaskede i brun (den første originale farve), blå, chokolade, lilla, rød og creme og diverse tabby og tortievarianter af disse.
Øjenfarven skal være klar dybblå.
Det er meget svært at avle en ”perfekt” udstillingsbirma, da der er så meget der skal gå op, men som kæledyr er sindet jo også langt det vigtigste.
Sind
Birmaen har et ukompliceret sind, venlig, legesyg og tillidsfuld og samtidig meget social og god med børn som ældre. Den egner sig bedst med en artsfælle og legekammerat i hjemmet. Den er nysgerrig, vil gerne deltage i familielivet alt fra TV kiggeri til madlavning og kan nemt omstilles så den kan tages med i f.eks sommerhuset. Den egner sig bedst til udelivet i kontrolleret form med løbegård, lukket have eller altan, da den ikke altid har fornemmelse for de farer der hører til det frie liv.
Pasning
Man bør købe et godt foder afstemt til kattens alder af et lødigt mærke og samtidig altid give katten adgang til frisk vand.
Pelsen kræver ikke megen pasning, ofte vil en ugentlig børstning være nok og stadig mest for det sociale samværs skyld. Neglene kan samtidig efterses.
Et årligt sundhedscheck med vaccination hos dyrlægen sikrer katten mod flere grimme virus og samtidig efterses katten fra snude til halespids.
Socialt samvær og hygge er et must som mulighed for at hvæsse kløer og aktivering med godt kattelegetøj.
Legenden om den Hellige Birma
Længe før Buddhas ankomst til Jorden byggedes der i Burma et tempel, der blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsung-Kiang-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne - kithaerne - tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område.
Templets ældste og mest agtede præst, den vise blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsung- Kiang-Kse, der havde vidunderlige safirøjne. Man sagde, at denne gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song- Hio. Sinh var navnet på den kat, der tjente ham som et orakel, og den blev agtet på lige fod med sin herre.
Så en aften, da thaierne, der kom fra Siam, belejrede templet, døde den gamle mand. Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, der hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens øjne blev safirblå som gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale, blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i, som et symbol på renhed.
Kattens blik opflammede præsterne, der jog deres fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede Herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket....
