Hvis du følger disse forholdsregler, vil dine sølvsmykker holde sig pæne i længere tid:
Vær god ved dine smykker.
Sølv, messing og andre metaller oxyderer med tiden pga. ilt, hvilket betyder, at de med tiden får en mørkere tone.
Smykker oxydere, når du har dem på eller når de ligger og venter på næste gang de skal pryde dig. Opbevarer du dem i en lufttæt syrefri pose/smykkepose vil oxyderingen gå langsommere.
Tag dine smykker af når du sover, svømmer, tager bad, dyrker sport eller tager sol. Undgå at smykkerne kommer i kontakt med parfume, hårspray, creme, klorvand eller andre kemikalier.
Tag dine smykker på som det sidste efter bad, make-up, parfume, creme osv.
Rengøring af sølvsmykker:
Da smykker med tiden oxyderer, kan det blive nødvendigt at rense dem.
En begyndende oxydering af dine smykker, kan let pudses af med en meget blød klud eller en speciel pudseklud beregnet til smykker. -Er dette ikke nok, så prøv med lunkent vand og en blød klud. Brug evt. en meget blød tandbørste og mild opvaskemiddel og vask smykkerne meget varsomt. -Dette gælder også smykker med ferskvandsperler.
Skyl efter med koldt vand, tør af med en blød klud og føntør evt. til sidst.
Hos guldsmeden kan man også købe smykkerens til henholdsvis sølv og guld. Følg brugsanvisningen på dåsen. I supermarkedet finder du produkter til at rense messing. Brug en lille børste eller pensel og en blød klud.
Vær opmærksom på, at ikke alle perler og sten tåler smykkerens, især anbefales det at undgå at udsætte ferskvandsperler for væsken.