Lørdag den 29. og søndag den 30. august 2020 var Roskilde Racing Center og Automobil Sports Klubben Hedeland rammerne om årets første Sjællandsmesterskabsafdeling under Corona-pandemien.
Det mest minderige udover mundbind og afstand var ingen gæster. Hver kører fik ét armbånd til den lovlige enlige mekaniker.
Der var adgangskontrol ved indgangen til RRC om morgenen, og alle tog det fornuftigt når vi nu skal kontrollere denne udfordring på os alle.
Jeg har været lidt længe om at skrive om dette løb - det beklager jeg.
Når jeg har været baneleder til en træning og det begynder at regne, så forsøger jeg at jage både unge og ældre gokartere UD på banen igen. Det er der nogen der ikke gider. Men ved dette SM fik de noget at tænke over!!!
Der var pludselig opstået regnvejr af større og mindre kaliber, og flere af bygerne var ikke bare små dryp. Næ… der kom en hel dyne flere millimeter på kort tid. Det er spændende for løbet bliver ikke stoppet, selvom der kun er 3 omgange tilbage. Der kan tabes meget på 3 omgange hvis man ikke har lært at køre i regnvejr.
I et af heatene begyndte det PLUDSELIG at regne - kort tid efter var der 9 ja der var ni karter ude i græsset. Så vidt jeg husker så var det i den mindste klasse - undskyld Cadett/Micro-klassen. Hvor meget de unge racerkørere ærgrede sig over, at de ikke hørte efter, når det begyndte at regne.
A. Senna - vist nok en berømt Formelkører - har sagt da han trådte sine første racersko foregik det naturligvis i en kart, og hvis det var regnvejr var han så hurtigt som muligt ude på banen og træne.
Alt dette naturligvis når det pludselig begynder at regne og du er på slicks. På regndæk er det jo næsten som at køre i tørvejr på slicks.