Weekenden den 14. - 15. maj 2011 er der det 3. af 5 gokartweekendarrangementer i træk!
Denne gang hedder det SAK Rotax Max Challenge nr. 3 på banen i Barmosen.
Vejrudsigterne var i højeste grad "overstrømmende" for så vidt angår prognoser for regn, og vi blev da heller ikke skuffet.
Vi kørte først til banen tidligt lørdag morgen. Turen tager 1½ time med trailer (uden ca. 1 time) med pæn fart.
Vi fik afprøvet forskellige setups og gearinger og fik hurtigt has på det. Der var 3 træninger inden middagspausen. Man besluttede fra løbsledelsen at køre DD2 og DD2 Master sammen, og det var der absolut INGEN der havde noget imod.
Det giver noget mere spændende race både for kørere og tilskuere når feltet er tættere, som det vil være når der er flere klasser sammen. De fletter sig smukt ind i hinanden. Det er jo også meget sjovt at overhale en med sorte tal hvis man selv kører med røde tal.
For de uindviede kan jeg fortælle, at de der kører med sorte tal deltager i "DD2" klassen, hvor man blot skal være 18 år for at deltage, for at få lov til at køre med røde tal, skal man være over 40 år. Der er dog ingen tvang for voksne (over 40) skal køre med røde tal. Klassen hedder så "DD2 Master". Jeg kan godt finde på at kalde "DD2" for "Junior" og "DD2 Master" for "Senior" - det er lidt nemmere - synes jeg.
Lørdagens arrangementer bestod af 3x10 minutters træning inden middagspausen. Efter middagspausen var der så 2 tidtagninger (DD2 og DD2 Master opdeling). Her gik det faktisk godt, bedst til Johnny i Master og 5'er til Michael også i Master. Totalt en 9'ende til Johnny og en 19' til Michael. Det ser lovende ud.
Vort ønske inden løbene var at placere os i den bedste halvdel, og hvis vi også havde tilstrækkeligt held (og dygtighed og aggression) placere os mellem de første 10.
I ABCD-kvalifikationsheatene skiftede vejret til regn, der krævede regnvejrsdæk. Det skiftede vi og så gik det sgu (sgu er ikke et bandeord ifølge Dansk Sprognævn pr. onsdag den 18. maj 2011) helt ad .... til.
"Motor sætter ud". Det var deprimerende. Det gav et par DNF'er til begge. Vi checkede alt, men kunne ikke finde fejlen. Begge motorer er fra samme serie, har næsten kørt det samme antal timer, er checket af os på samme måde, alt i alt: ens motorer i alle retninger, og selvfølgelig skal de sætte ud samtidig!!
Jesper A. Frandsen 187, kom med et bud: Check om der stadig er olie på gearkassen! Det gjorde vi og der var faktisk ikke meget olie. Fakta: pakdåsen (simmerringen) ind til krumtaphuset var blæst ud på begge motorer. Det fandt vi ud af da lørdagens arrangementer var færdige. Så var det bare at komme i gang med at åbne motorerne med det store værktøj. Og ganske rigtigt begge pakdåser var blæst ud.
Det var lige noget der kunne vende stemningen 180 grader, og vi kunne holde fyraften særdeles fortrøsningsfulde.
Søndag morgen kl. 09:35 var vi klar til at tage kampen op med de "unge juniorer" i DD2, og så hvor vi lå. Betingelserne var dog ikke de bedste. Med et par DNF og andre problemer, så startede vi på trods af de sidste ABCD-kvaliheat, der blev kørt søndag, langt tilbage i Pre-finalen. Det gav en startplacering i det 31 kørere store felt som nummer 23 og 25. Men vi var fortrøstningsfulde:-)
Pre-Finalen: Allerede på første omgang var Johnny rykket et par pladser op og rykkede en plads op hver omgang indtil omgang 8 hvor han lige tabte den lige ud for Barmosens nye udsigtsplateau. Der skulle lige slås græs:-) det kostede fra en 15'plads til en 24' - så¨på den igen - det lykkedes dog kun til en 18'plads. Michael kørte stabilt og rykkede stille og roligt op til en 15'plads.
I spidsen var der ikke de store omvæltninger. Peter Lundstrøm fik den første omgang, men endte på en 5. plads. PreFinalen blev vundet af Andreas H. Jensen som sammen med Mike Hansen, Dennis Ladefoged kører - og er kendt - i Europæisk sammenhæng. Min navnebroder startede som nummer 8, også efter indledende tekniske problemer, og kørte sig op til nr. 5 - men i 8'ende omgang gik det også galt for Dennis, det blev også en DNF (Did Not Finish).
Jan Faurschou kørte et suverænt stabilt løb og kom ind som vinder af Master-klassen, og en 10'ende totalt - rigtig flot stabil kørsel. Stefan S. Lauritsen havde også et kraftigt tilbagefald i 12 omgang, men fik kørt sig op til 20'.
Finalen: Som tidligere nævnt havde vi store ambitioner. De var måske svære at indfri efter alle vore tekniske problemer, som kostede startplaceringer, men vi ville naturligvis gøre vort bedste i finalen.
Startplaceringen i finalen: Johnny som nr. 17 og Michael som nr. 15. Hvis du kigger på billederne kan du se hvor mange der er foran på gridden!
Ja, der var lagt op til en spændende finale. Kampen om hvem der skulle stå øverst på skamlen begrænsede sig til Andreas H. Jensen, Mike Hansen, Jan Christensen og vor egen Peter Lundstrøm. Peter lå i lang tid på 3.pladsen men måtte se Christian Høgh smutte udenom på omgang 15, Peter lod ham blive der i 9 omgange og snuppede så lige 3.pladsen og blev der de to sidste omgange. Der blev kørt stærkt så det var ikke bare lige at snuppe et par pladser op. Det måtte især Dennis Ladefoged sande, han startede som 29 efter hans DNF i Pre-Finalen. Der blev lige taget 9 pladser på første omgang, herefter blev det svært. Johnny var den der fulgte og var foran Dennis i 7 omgange før han blev overhalet.
Johnny startede som 17' og kæmpede sig hurtigt op på 12'pladsen herefter var det svært, Stefan var foran nogle omgange, men Johnny fik overhalet ham og kørte sig foran Jan Faurschou op på 9'pladsen. Så begyndte det så småt at regne, og først smuttede Dennis udenom og til slut måtte Johnny også lade Kasper Dalby og Stefan køre udenom. Men det blev da til en 13'plads generelt - på trods af manglende regnvejrtræning på slicks, ikke lige Johnnys "kop te".
Michael kørte et stabilt race og fik til slut "ram" på Anders Scheel. Det så ud til at Michael ikke var så generet af lidt regnvejr. Det blev til en 15'plads generelt.
Det vil sige at i DD2 Master placerede Johnny sig på førstepladsen, herefter kom veteranen Jan Faurschou og Michael på 3'pladsen.
Placeringerne generelt kan vi kun være tilfredse med når man tager i betragtning af vore indledende store problemer, at vi så var forrest i Master er bare suverænt.
Begge kørere på sejrskamlen - bedre kan det næsten ikke være - Jan Faurschou er velkommen derop også.
ds