Lørdag d. 5. februar afholdtes Sneglas vinterstævne med 4-gang, ringridning, behændighed og superridning. Superridning var en ny prøvediciplin, hvor rytterne skulle ride letridning på begge volter, ride letsæde og til sidst nedsidning i trav. Diciplinen gav dommerne lidt udfordringer, men en god diciplin, hvor selv ridningen kom lidt mere i fokus end hestens dygtighed og evner.
Midt på dagen blev katten slået af tønden, der var mange flotte udklædninger og især var der Emma, som hele dagen tiltrak sig opmærksomhed, da hun var sminket som var hun kommet slemt til skade. Meget livagtig og med til historien hører at Emma dagen før var styrtet med hesten over et spring. Så jeg må indrømme, at jeg hoppede lige i, da hun troppede op med to blå øjne ;)
Tak for en hyggelig og god dag med masser af gode præstationer, glade og stolte ryttere og så fik vi nærmest "indviet" vores nye afdeling i ridehallen inden hestene gjorde det, med et "cafeteria".