Det indianske horoskop er et slags udviklingshoroskop, hvor der bliver kigget på:
- månefasen: hvor er din måne placeret, hvilket kraftdyr hører til, og hvilken udviklingsvej er aktiv i din barndom.
Vi bliver født ind i månerummet hvor vi bliver placeret i en gruppe (familie m.fl.), som vi er totalt afhængige af, og her afvikler vi mest karma.
- solfasen: hvor er din sol placeret, hvilket kraftdyr hører til, og hvilken udviklingsvej hører til din tid som voksen, fra du flytter hjemmefra til du kommer i krise i 40´erne.
Når vi flytter hjemmefra skal vi til at danne vores egen gruppe, og motivet bag alle vores handlingerne er ønsket om kærlighed og accept.
- Ascendantfasen: hvor er din Ascendant, hvilket kraftdyr hører til, og hvilken udviklingsvej hører til dig som modent menneske.
Når vi træder ind i Ascendantrummet, kan det mærkes med det samme, at det ikke længere har nogen betydning, hvad alle de andre tænker om det vi gør.
I det indianske horoskop vandrer vi i medicinhjulet, som er fuld af forskellige kraftdyr, kraftsten, kraftplanter og kraftfarver.
Når vi vandrer i Medicinhjulet, handler det om at blive skabere af vores eget liv, så livet ikke bare er noget der sker for os. At vandre i Medicinhjulet at arbejde bevidst med vores egen udvikling og at stoppe med at være ofre for livet, men derimod at blive aktivt skabende.
Når vi arbejder som skabere af vores eget liv, så virkeliggør vi vores drømme, og indianerne mener, at dyr, sten og planter har været længere tid på jorden end menneskene, og derfor kan vi godt søge råd hos dem.
Der er 4 udviklingsveje:
1) Foråret er der, hvor alting sætter igang, og Ørnen er vogter af udviklingsvejen mod øst: Visdommens udviklingsvej
2) Sommeren er der, hvor vi skal sørge for, at det, vi har sat igang i foråret, kommer til at vokse og gro. Ulven er vogter af udviklingsvejen mod syd: Kærlighedens udviklingsvej.
3) Efteråret er der, hvor vi høster og får afklaret, hvad der gik godt eller skidt. Det er tid til at vende blikket indad. Grizzlybjørnen er vogter af udviklingsvejen mod vest: Styrkens udviklingsvej.
4) Vinteren er tiden, hvor vi skal planlægge det kommende år, så det kan blive virkelighed. Den hvide Bøffel er vogter af vejen mod nord: Klarhedens udviklingsvej.