Mediecenter / Nyheder

Nyheder

Vores forkvinder/bowlingspilleren Sabine Brink der havde vundet Danmarkmester for bowling! I weekendens afholdt Danmarkmesterskaber i single og double for damer og herrer, der foregik i Odense Bowlinghallen. Det kommer med resultater; Ved DM 2014 bowling i single for damer og herrer i Odense Foto: Louise Peitersen, DDI Vinderne fra lørdagens single: Damer: 1) Sabine Brink - Viking - 1343 kegler 2) Ragnheidur Thorgilsdottir - Døvania - 1313 kegler 3) Mette Jensen - Døvania - 1296 kegler Sabine Brink fik en flot comeback efter to års pausen med bowling, og fik DM-guldet med hjem! Viking bestyrelsen vil hjertelig tillykkelig med dit flot position.
En Viking medlem som deltage første gang i international mesterskab for batminiton Landsholdspiller, Camilla Terkildsen skriver: 'Man kan roligt sige, at det at kunne deltage i EM i badminton er en barndomsdrøm, som går i opfyldelse. Det er helt ubeskriveligt, hvor stort det er for mig, at kunne få lov til at dyrke den sport jeg elsker med Danmark på ryggen, og det er fantastisk, at jeg har kunnet finde sponsorer, såsom fakturakontrol.dk og Swiss Air, samt Dansk Døve-Idrætsforbund, Tolkecenter Danmark A/S og Yonex, som har gjort det muligt for mig, at jeg overhovedet kunne komme afsted rent økonomisk. Jeg skylder dem min største tak! Jeg er født hørehæmmet, men det er først for et par år siden, at min hørelse faldt, således at jeg nu lige akkurat er døv nok til at kunne deltage i døvesporten og dermed også har kunnet træde ind i døveverdenen. Det betyder også, at jeg, da jeg ankom, på ingen måde kunne tale tegnsprog. Da jeg heller ikke kan tale fransk, følte jeg mig meget handicappet, da jeg først ankom til Schweiz, da alle taler enten tegnsprog eller fransk. Dog har alle været SÅ søde imod mig, og taget imod mig med åbne arme, på trods af, at vi ikke havde et sprog at kunne kommunikere på. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at hvis jeg bare prøver mig frem, kan man sagtens finde en måde at kommunikere på alligevel. Nu er det lykkedes mig at lære de mest basale tegn i et stort miskmask af dansk, norsk og internationalt tegnsprog - dog har jeg altid et stykke papir og kuglepen i lommen, hvis det skulle gå helt galt med håndfakterne. Med hensyn til niveauet rent badmintonmæssigt, har det været en kæmpe succes for mig, at finde ud af, at jeg sagtens kan være med. Jeg havde frygtet, at jeg ville få store tæsk, men indtil videre er jeg både videre i single og mix. Første gang jeg skulle ud på banen, kan man roligt sige, at jeg var mere end nervøs! Jeg rystede simpelthen på hele kroppen, så jeg næsten ikke kunne ramme bolden, hvilket også resulterede i, at jeg lagde ud med, at være bagud med 4-0 i første sæt. Heldigvis fik jeg taget mig sammen og lukket alle kameraerne, publikum og storskærmene ud af hovedet, og da jeg først fik fokus på kampen, endte jeg med at vinde ret sikkert. I min anden kamp, fik min modstander desværre knækket mig psykisk, så der tabte jeg desværre ret stort, på trods af, at jeg niveaumæssigt godt ville kunne give hende større modstand. Dette har min dygtige landstræner, Morten Carlsen, og jeg fået talt igennem, og han har givet mig nogle gode værktøjer, som jeg har kunnet benytte i de næste to kampe. I både mixen og min single efterfølgende viste både min mixmakker og jeg et stort psykisk og fysisk overskud, og det lykkedes os at knække begge modstandere både med vores teknik og kondi, men ikke mindst med det psykiske overskud vi viste på banen. Jeg er ved at finde mig til rette i hallen, og jeg kan efterhånden lukke alle ydre faktorer ud af kampen og fokusere på kampen, så den mentale forberedelse til kampene i dag er ved at være på plads. Jannich og jeg skal møde et dygtigt par i mixen, og jeg skal møde en endnu dygtigere single, så man kan roligt sige, at det bliver en meget svær dag i dag. Dog skal der ikke være tvivl om, at jeg i forhold til at det er den første internationale turnering jeg deltager i, allerede nu er nået længere end jeg har turde drømme om, så alt i alt er jeg indtil videre meget tilfreds med resultatet.' skrev af Jtk copy of Deafsport.dk
Nye Bestyrelsen
Syddansk Idrætsklub VIKING | CVR: 32 63 93 56  | viking@ikviking.dk