Dagbog fjere del

 den 27. juni var der afskedsmiddag på Fællesbo, det var en ret vemodig aften. Men også lidt hyggelig med alle de små gaver de unge fik. Ida fik gulerødder til hendes hest, skumfiduser (fordi Ida bliver kaldt en skumfidus) skrivebøger, kuglepenne og andre små sjove ting.
 
 
 
 
 
_________________________________________________________________
__________________________________________________________________
 
Skt..Hans aften 25. juni.
Vi var inviteret i byen lørdag den 25. juni, men fordi der sker så meget på fællesbo (Anika og Helle, to piger som Ida er glade for skal begge fraflytte fællesbo) Altsammen noget der er med til at gøre Ida utryg, så havde jeg altså
valgt at blive hjemme og få besøg af Ida. Ida og jeg holdt så skt. Hans aften med alle naboerne.
 
Laika og Ida til skt. Hans
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
Der er sket meget og jeg har ikke været godt til at skrive i Idas billededagbog.
Hele situationen med lukningen af Fællesbo har påvirket hele vores familie rigtig meget. Og så havde Jimmy og jeg sølvbryllup den 6. juni og holdt sølvbryllupsfest den 16. juni så der har været mere end nok at se til. Og det har så gjort at jeg ikke har fået skrevet så meget.
Æresport ved festhustet.
Billedet som vi fik i gave fra Ida og Thea
_______________________________________________________________
_______________________________________________________________
 
Lørdag den 28. april var vi til konfirmation ved Kusine Mille. En hyggelig dag.
 
 
Ida er hjemme hos os weekenden den 27-28-29 april. Hun fik strikket en del :-)
 
_____________________________________________________________________
 
Weekenden den 21/22 april skulle Ida blive på fællesbo. Hun skulle til fest fredag,
hvor hun i øvrigt fandt en ny kæreste har hun fortalt. Han hedder Thomas.
Men da hun ikke skulle hjem til os besluttede vi søndag den 22. at vi ville køre en tur til Grindsted og gå en tur med Charlie og spørge om Ida ville med og måske gi´ kaffen bagefter. Den var Ida selvfølgelig med på.
Her får vi en tår kaffe i Idas lejlighed sammen med Cæcilie.
 
 
_____________________________________________________________________
 
Ida på skybe.
Billedet her er for at vise hvordan flere af vores aftener fungerer. Ida kan selv finde ud af at kontakte os via skybe og så kan vi ellers sidde og få en hyggesnak mens vi kan se hinanden og hun kan vise os forskellige ting.
_________________________________________________________________
 
Påskefrokost ved mormor og morfar.
 
 
_____________________________________________________________________
 
Den 13. april var jeg ude og besøge Ida på Lindegården hvor Ida arbejder mandag og tirsdag hver uge.
Det var fint at se Ida fodre dyr og hygge sig i drivhuset.
 
 
 
Weekenden den 9-10-11
Så er det 14 dage siden Ida sidst var i Billund. Denne gang syntes jeg faktisk at det er gået okay. Hun har været i godt humør når jeg har talt med hende.
Nu fredag den 9. februar hentede jeg igen Ida ved bussen om eftermiddagen. Jimmy var i København og Thea var taget til Vejle hvor hun skulle til fest om aftenen/natten, så Ida og jeg havde huset for os selv. Og vi brugte aftenen på disneysnoller sodavand og X-faktor. Idas var helt oppe og køre fordi de i aftenes show alle skulle synge Rasmus Seebach. Og senere på aftenen fik Ida lov at sove i Jimmys seng.
Lørdag var Ida meget optaget af at tjene penge. Hun er igen igen igen faldet for en ny mobiltelefon, denne gang en HTC mobil. Og vi har sagt at man ikke bare kan købe en ny mobil hver gang man ser
en ny smart én. Man er nød til at spare sammen. Og vi har aftalt at hendes sparegris skal være fyldt før hun har penge til en ny mobil.
Så det har været dejligt med lidt hjælp fra Ida. Jeg blev opereret i min venstre skulder sidste weekend så der er stadig en masse jeg ikke kan gøre og løfte. Så Ida har gået ture med Charlie, tømt opvaskermaskine og hjulpet Thea med at gøre gæstetoilettet rent.
Det har givet en del tyngte på grissebassen :-)
Så nu må vi se om Ida kan vente 14 dage til næste gang hun kommer hjem.
Jimmy kom hjem ved middagstid lige som Ida og jeg var på vej ned i byen og handle ind. Ida fik stolt vist hendes nye hår frem for Jimmy. Hun har fået lyse striber i håret og det klædte hende virkelig godt.
Vi skulle handle ind til lørdag aften hvor vi fik besøg at Karen, Poul, Maja, Henrik, Karla og Astrid.
De ankom ved 18 tiden og vi fik som altid med de dejlige mennesker en hyggelig aften. Ida er meget glad for lille Karla og snakker meget om hende.
 
Derefter køret vi Fællesbo og sagde uden problemer farvel til Ida.
Jeg skal også allerede i morgen være sammen med Ida igen. Jeg har lovet at jeg kikke ud på Lindegården hvor Ida arbejder mandag og Tirsdag. Jeg glæder mig til at se hvad hun laver når hun er der og se alt det hun snakker om.
 
Ida og søde søde lille Karla
Ida fik noget rigtig fint tøj af både Karen,Poul, Astrid ogTroels og også af Maja og Henrik. Her iført det ene sæt.
________________________________________________________
________________________________________________________
 
Idas fødselsdag.
Ida kom med bussen til Billund fredag eftermiddag. Vi fik snakket lidt
om hvordan Idas fødselsdag skulle forløbe og ellers stod den på Lasagne og X-faktor. Ida havde glædet síg meget til at se X-faktor men da hun havde set ½ timer ville hun gerne i seng. Hun nåede dog lige at printe en del sider ud med en ny mobiltelefon som hun ønsker sig. En HTC mobil.
Lørdag stod vi op og fik gjort det sidste klar inden gæsterne skulle ankomme kl. 14. Ida og jeg fik også handlet lidt ind.
Kl. 14 kom alle gæsterne og vi havde en hyggelig eftermiddag og aften. Ved 20 tiden kom Ida gående med sit nattøj i hånden klar til at komme i seng. Gæsterne sad stadig til bords, så det var da lidt af en hentydning :-) Jeg tror at Ida havde en dejlig dag og aften men nu var hun træt, så hun kom i seng. Hun havde jo også en travl dag foran sig.
Søndag den 26. december: Idas rigtige fødselsdag starter med morgensang. Farmor havde overnattet fra lørdag så hun var med til morgensang. Ida fik flere gaver inden vi spiste rundstykker og pakkede det hele samme så hun kunne få det med på Fællesbo.
Både Jimmy og jeg kørte Ida på fællebo så kunne vi også hjælpe med at få lavet gavebord og sat natbord på plads og hængt hendes nye hylde op. Det blev rigtig godt.
Herefter kørte Jimmy og jeg hjem og Ida var nu klar til at få gæster af hendes venner på fællesbo.
Nu glæder vi os til at høre hvordan det er gået :-)
 
_____________________________________________________
_____________________________________________________
 
Kanon hyggelig weekend med besøg af både Ida og Helle fra Fællesbo 11-12 februar.
Ida havde en veninde fra fællebo med hjem til Billund lørdag. Jeg hentede dem ved bussen og sammen var vi en tur i superbrugsen og handle lidt ind.
Da vi kom hjem på Flintemarken og fik pakket lidt ud og hilst på resten af familien valgte de to piger at se lidt dvd.
Vi fik også lavet chokolade muffins som blev rigtig gode, hvis vi selv skal sige det og vi fik også spillet et par spil. Og nå ja så fik pigerne set lidt mere dvd inden vi gik en lille tur med Charlie.
Lørdag aften gik pigerne tidligt i seng og jeg tror de sov næsten med sammen.
Søndag morgen var jeg inde og kikke til pigerne et par gange med de sov godt, så først kl. 10 valgte jeg at vække dem så vi kunne spise morgenmad sammen.
Så blev der ellers tid til lidt mere dvd og endnu en tur med Charlie inden pigerne skulle med bussen retur til Grindsted og Fællebo.
Ingen problemer med Ida da hun skulle hjem, jeg måtte dog love at hun måtte komme hjem næste weekend. Håber det holder rester af aftenen.
Ida har snakket meget om hendes fødselsdag.
 
 
 
Thea pyntede vores fine chokolade muffins.
Charlie er glad for Helle
Og Ida.
_____________________________________________________
 
Den 3-4-5 februar
Thea besøgte Ida fredag og sammen tog de på pizzaria og spiste.
Bagefter tog de hjem i Idas lejlighed og så X-faktor og Danmarks indsamlingen. Thea blev og sov hos Ida.
Lørdag formiddag hentede jeg begge piger og sammen kørte vi til Billund.
Lørdag aften skulle Jimmy og jeg i byen og det samme skulle Thea.
Men Thea ville gerne havde Ida med. De to piger tog derfor til fødselsdag ved Theas skoleveninde Anja. Og Ida hyggede sig vældigt. Da vi komme sent hjem lå begge piger og så dvd film i Idas seng og Ida var i super humør.
Søndag kørte jeg Ida i Lalandia kl. 10.30 hvor hun mødtes med de andre fra Fællebo. Ida var i godt humør og glædede sig til at komme ind og svømme.
Søndag aften talte jeg kort med hende på webcam og hun virkede stadig til at være i fint humør, men desværre ringede hun godnat ca. 21.45 og var ked af det. Hun ville hjem til mig og sagde at hun havde pakket hendes ting. :-(
_____________________________________________________
 
Den 20-21-22 Januar 2012
En stille weekend hvor vi ikke har lavet meget. Jimmy var i København fredag/lørdag så efter at Ida og jeg havde set x-faktor valgte Ida at sove i Jimmys seng. Lørdag gik vi en tur i Grene Sande.
Søndag kom Ida med bussen hjem kl. 16
 
_______________________________________________________
 
Mormors fødselsdag 14. januar 2012
 
Vi var til mormors fødselsdag i Odense, lørdag den 14. januar.
Vi hyggede med god mad og især mormors æblekage gjorde lykke.
Så Ida fik da også lidt æblekage med hjem som vi nød søndag.
 
 
Den 6 - 7 - 8 Januar 2012
Karen og Poul fra Kolding var på besøg ved Ida fredag eftermiddag.
Ida havde købt en kage så hun var klar til besøget. Senere kørte Ida med Karen og Poul til Billund hvor de alle blev og spise aftensmad.
Det er rigtig dejligt at de har lyst til at besøge Ida og helt sikkert at Ida nød besøget.
Lørdag kørte vi en tur til Kolding storcenter og sørme om vi ikke igen mødte Karen og Poul :-) Vi fik købt fødselsdagsgave til mormor som har fødselsdag i næste uge. Ida købte også en DVD med Anna Phil som hun brugte resten af lørdagen på at se.
Søndag fik vi spillet et Legospil som Ida vandt i mandelgave.
Kl. 17 var Ida på Fællesbo igen. Hun havde en aftale med Kæresten Niels kl. 19.00 Nu venter vi spændt på at høre hvordan det er gået.
 
Julen 2011
Jeg hentede Ida den 22. december på fællesbo. Ida og jeg fik handlet lidt mere ind til julen blandt andet fik vi købt et par pakker til pakke spil. Den 24. dec. ankom Farmor om formiddagen. Vi fik dagen til at gå med diverse film i Tv og vi fik spillet tegn og gæt.
Aftenen gik stille og roligt og Ida fik en masse gode gaver.
Farmor blev og sov hos frem til den 26. december.
Den 26. december efter farmor var kørt hjem tog vi Jimmys og min cykel og lagde dem i vores trailer og kørte til Grindsted. Ved Fællesbo hentede vi Idas cykel og sammen cyklede en tur rundt om Engsøen i Grindsted i det flotteste solskinvejr men kan ønske sig her i december. Vi var også en tur forbi rideskolen hvor vi så Idas hest Lucky og fik lagt nogle gulerødder til ham.
Den 27. december var det vores tur til at kommer til Odense.
Dagen startede ved farmor sammen med Martin og Pia og Mille og Malthe. Efter at have spist frokost spillede vi pakkespil og igen var
Ida heldig at vinde en masse pakker.
Kl. 17 kørte vi på rulkehøjen hvor vi sammen med Hanne og Kim, Maja, Kims far (Erik) og mormor og morfar holdt en lille mini juleaften med lys i juletræet og pakker under træet til Ida og Thea.
Det var en super hyggelig dag.
Den 28. december havde Ida en aftale på bostedet Lyngsø. Hun var inviteret til julefrokost af en pige der hedder Betina. Også her skulle de spille pakkespil. Thea var på arbejde og senere på disko i Grindsted. Da jeg hentede Ida på Lyngsø kl. 16. kørte vi forbi Fællesbo og spurgt Mikkel om han havde lyst til at komme med hjem og spise aftensmad, hvilket han meget gerne ville. Så vi havde en hyggelig aften med tv og vi fik set Idas nye DVD RIO.
Den 29. december besøgte vi Karen og Poul i Kolding. De havde besøg af Maja og Karla. Ida havde glædet sig meget til endelig at se lille Karla og give hende de indkøbte gaver.
Endnu en hyggelige juledag.
Retur til Fællesbo. Vi kørte Ida på fællesbo fredag den 30. december. (dagen før nytårsaften) Vi var spændt på hvordan det ville gå, eftersom Ida mange gange havde sagt at hun ville holde Nytår hos os. Men da hun kom hjem på fællesbo skulle de ud og købe fyrværkeri og senere i biografen, så der var ingen problemer overhoved. Det skal jeg så love for at der blev senere. De ringede om aftenen og fortalte at Ida græd og græd og var så ked af det. Hun ville hjem til os igen og hun havde pakket to tasker fortalte de.
De fik hende dog beroliget og lørdag var der ikke de store problemer. Hun ringede et par gange og spurge om hvornår hun måtte komme hjem igen, men var ellers i fint humør. Hun sendte da også et par billeder fra et fint veldækket nytårsbord og et hvor hun havde fint tøj og nytårshat på.
Der ligger billeder fra julen under blandede billeder, da der var for mange til at sætte ind her på dagbogsiden.
Ida Louise Andersen